Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Nøgleord:

Guds hus

Beskrivelse af dette motiv: I den kristne verden, som er den mest relevante i sammenhæng med H.C. Andersen, kan man skelne mellem på den ene side den romersk-katolske opfattelse af kirken som en institution, der administreres af et indviet præsteskab, og på den anden den protestantiske, hvor "kirke" mere har betydning af de troendes fællesskab og kirken som bygning egentlig ikke er hellig, men blot et sted, hvor man kan mødes til gudstjeneste.

Eksempel :

"Jeg har," sagde Maanen, "fortalt Dig om Pompeji, dette Liig af en Stad, stillet frem i de levende Stæders Række; jeg kjender en anden, en endnu mere sælsom, den er ikke et Liig, men Spøgelset af en Stad. – Overalt hvor Vandspringet pladsker i Marmorkummen, synes jeg at høre Eventyret om den svømmende Stad. Ja, Vandstraalen maa fortælle om den! Strandens Bølger synge om den! Over Havets Flade svæver lidt Taage, den er Enkesløret: Havets Brudgom er død, hans Slot og Stad er nu Mausoleet! Kjender Du denne By? Aldrig hørte den Vognhjulets Rullen eller Hestens hovslag i sine Gader; der svømmer Fisken og spøgelsesagtigt flyver den sorte Gondol hen over det grønne Vand. "Jeg vil" – vedblev Maanen – "vise Dig Byens Forum, Byens største Plads, og Du troer at være i Eventyrenes Stad; Græsset voxer mellem de brede Fliser, og i Dagningen flagre der tusinde tamme Duer rundt om det fritstaaende Taarn. Fra de tre Sider er Du omgiven af Buegange. Tyrken, med sin lange Pibe, sidder stille derinde, den smukke Grækerdreng helder sig til Søilen og seer paa de opreiste Trophæer: de høie Stænger, Mindet om den gamle Magt. Flagene hænge som Sørgeflor; en Pige hviler sig der, de tunge Spande med Vand har hun sat ned, Aaget, hvori hun bærer dem, ligger over hendes Skuldre, hun støtter sig ved Seiersstangen. Det er intet Feeslot, men en Kirke, Du seer foran Dig! de forgyldte Kupler, de gyldne Kugler rundt om straale i mit Lys; de prægtige Malmheste deroppe have gjort Reiser som Malmhesten i Eventyret, de have reist herhid, bort herfra og igjen tilbage. Seer Du den brogede Pragt i Muren og paa Ruderne? Det er, som om Geniet havde føiet et Barns Villie med at udsmykke dette sælsomme Tempel. Seer Du paa Søilen den bevingede Løve? Guldet skinner endnu, men Vingerne ere bundne, Løven er død, thi Havets Konge er død, der er tomt i de store Haller, og hvor før de kostelige Billeder hang, skinner nu den nøgne Muur frem: Lazzaronen sover under Buen, hvis Gulv engang kun den høie Adel turde betræde. Fra de dybe Brønde, eller er det fra Blykamrene nær Sukkenes Bro, lyder et Suk.som dengang Tambourinen lød paa de brogede Gondoler, da Bruderingen fløi fra den glimrende Bucentauro til Adria, Havets Dronning, Adria, svøb dig i Taage! lad Enkesløret dække dit Bryst, hæng det over din Brudgoms Mausoleum: det marmorbyggede, spøgelsesagtige Venedig!" –