DK | EN
Motivet Jesus Kristus i HCA : Metalsvinet (1842)
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Motivet Jesus Kristus i HCA : Metalsvinet (1842)

Hop forbi menu og nyheder

Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Se også Gud, Jomfru Maria

Nøgleord:

Guds søn, kristendom

Eksempel 1:

Drengen var som blendet af al den Glands; Væggene straalede i Farver, og Alt var Liv og Bevægelse der. Fordoblet viste sig Billedet af Venus, den jordiske Venus, saa svulmende og ildfuld, som Titian havde seet hende. To deilige Qvinders Billeder; de skjønne, ubeslørede Lemmer strakte sig paa de bløde Hynder, Brystet hævede sig og Hovedet bevægede sig, saa at de rige Lokker faldt ned om de runde Skuldre, medens de mørke Øine udtalte glødende Tanker; men ingen af alle Billederne vovede dog at træde heelt ud af Rammen. Skjønheds-Gudinden selv, Gladiatorerne og Sliberen bleve paa deres Plads, thi Glorien, som straalede fra Madonna, Jesus og Johannes, bandt dem. De hellige Billeder vare ikke Billeder længer, de vare de Hellige selv.

Kommentar til dette tekststed: Dette tekststed er et godt eksempel på H.C. Andersens måde at skrive om sensualitet på. Det er undertrykt, underspillet, skal holdes nede, men er en stærk kraft, glødende tanker. Klassisk religion spilles ud mod kristendom som lystfyldt kødelighed mod streng åndelighed, en spænding, der er på færde blandt andet i debutromanen fra det italienske, Improvisatoren (1835), og må siges at være et kendetegn for forfatterskabet. Denne måde at gå om den varme seksuelle grød er i tråd med viktoriansk kunst og litteratur.

Eksempel 2:

Mange vandre vist dette Billede let forbi, og dog omslutter det en Skat af Poesie: det er Christus, som stiger ned i Underverdenen, men det er ei de Piinte, man seer om ham, nei, det er Hedningerne; Florentineren Angiolo Bronzino har malet dette Billede; meest herligt er Udtrykket af Børnenes Vished om, at de skulle i Himlen; to Smaa omfavne allerede hinanden, een Lille rækker Haanden til en Anden nedenfor og peger paa sig selv, som om han sagde: »Jeg skal i Himlen!« alle Ældre staae uvisse, haabende, eller bøie sig ydmygt bedende for den Herre Jesus.

Kommentar til dette tekststed:

Ifølge Inge Lise Rasmussen Pin: »H. C. Andersens 'Metalsvinet': Fra dagbog til poetisk billede«. Anderseniana, 3. rk., 4:1, 1982, pp. 1-16, hører Bronzinos "Cristo al Limbo"; "Christus stiger ned i underverdenen", til i kirken Santa Groce i Firenze. Værket er afbildet i artiklen, der desuden gennemgår Andersens Firenzebesøg og deres nedskrift i dagbøger og breve samt brug i Improvisatoren og Metalsvinet/En Digters Bazar.

Ifølge http://cgfa.sunsite.dk/bronzino/bronzino_bio.htm var Bronzino rigtige navn Agnolo di Cosimo. Han var hofmaler i Firenze og malede både portrætter og billeder med religiøse motiver. Hans stil, som i høj grad var hans læremester Jacopo da Pontormos ære, er kølig, forfinet, aristokratisk og teknisk brilliant i gengivelsen af forskellige overfladers detaljer og farver.

Eksempel 3:

(...) han kjendte Statuer og Billeder, den deilige Marmor-Venus og de, som levede i Farver; han gjensaae Guds Moder, Jesus og Johannes.

Nu stode de stille foran Maleriet af Bronzino, hvor Christus stiger ned i Underverdenen og Børnene rundt om smile i sød Forvisning om Himlen; det fattige Barn smilte ogsaa, thi han var her i sin Himmel.

  top Top