DK | EN
Motivet Religion i HCA : Venskabs-Pagten (1842)
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Motivet Religion i HCA : Venskabs-Pagten (1842)

Hop forbi menu og nyheder

Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Se også Hedninge

Nøgleord:

Tro, overtro, religiøsitet, ritual, myte

Beskrivelse af dette motiv: Religiøse motiver optræder utallige steder i H.C. Andersens forfatterskab. Emnet er mangfoldigt og behandles i mange former af HCA - overtro, folketro, vanetro, bogstavtro, vantro. Det er dog ikke ofte, religion i form af enkelte trosretninger optræder. Når det er tilfældet, er det oftest de tre store bogreligioner kristendom, jødedom eller islam, i den prioritet; kristendom er i Andersens forfatterskab det selvfølgelige og nærværende, jødedom nærværende, men dog afgørende anderledes, og "muhamedanisme" mere eksotisk. Islam eller muslimer optræder ikke under de navne, men som "muhamedanere", idet de nutidige navne ikke var brugt på dansk dengang.

Eksempel :

vi saae godt alle Bjergenes Omrids; min Moder gjorde Ild, stegte Løgene, hun bragte med, og jeg og den lille Søster sov i Timianen uden at frygte for den fæle Smidraki *), hvem Luen staaer ud af Halsen, endsige frygte for Ulven og Schakalen; min Moder sad jo hos os, og det troede jeg var nok.

*) Den græske Overtro lader dette Uhyre blive til af det slagtede Faars uopskaarne Mave, der slænges hen paa Marken.

Kommentar til dette tekststed: Smidraki er ifølge Ferdinand Fengers Om det nygræske Folk og Sprog (1832), en bog, Allan Lund i "Nogle græske elementer i novellen 'Venskabspagten' og deres tilblivelse", Anderseniana, 3. rk., 1:3, 1972, s. 310-12, har påvist, Andersen læste for at opnå græsk lokalkolorit, "Et Utyske, som Hyrderne godt kjende og ere meget bange for, kaldes [Smidraki]. Det fremstaaer naar man slagter et Faar og skjærer det op, men glemmer at opskjære den indre Mave [koilia] hvori de Urter findes, som Faaret har spiist [...] Nogle sige, at det seer ud som en Hund eller Ulv, af hvis Mund der udgaaer Ild" (s. 26, her citeret fra H.C. Andersens eventyr, DSL/Borgen 1990, bd. 7 s. 231, hvorfra oplysningerne stammer).
  top Top