DK | EN
Motivet Nisse i HCA : Elverhøi (1845)
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Motivet Nisse i HCA : Elverhøi (1845)

Hop forbi menu og nyheder

Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Motivet Nisse er en del af: Guder, ånder og dæmoner

Se også Alfer

Nøgleord:

Folketro, skytsånd.

Beskrivelse af dette motiv:

En nisse er en husgud fra skandinavisk folketro med rødder tilbage til de romerske husguder lares, til hvilke der var knyttet husaltre og ritualer.

Almindeligvis fremstilles nissen på størrelse med et lille barn omtrent to fod høj iført gråt landligt (nisser har især været knyttet til gårde) tøj og rød nissehue.

Nisser har familielighed med alfer og gnomer. En nisse har en hovedrolle i eventyret "Nissen hos Spekhøkeren".

Eksempel :

Lige i det samme skiltes Elverhøi ad, og en gammel Elverpige, rygløs var hun, men ellers meget anstændigt klædt paa, kom trippende ud, det var den gamle Elverkonges Huusholderske, hun var langt ude af Familien, og havde Ravhjerte paa Panden. Benene gik saa flinke paa hende: trip, trip! hille den, hvor hun kunde trippe og det lige ned i Mosen til Natravnen.

»De bliver inviteret til Elverhøi, og det i Nat!« sagde hun, »men vil De ikke først gjøre os en stor Tjeneste og tage Dem af Indbydelserne! Gavn maa De gjøre, da De ikke selv holder Huus! Vi faae nogle høi-fornemme Fremmede, Troldfolk der have noget at sige, og derfor vil den gamle Elverkonge vise sig!«

»Hvem skal inviteres?« spurgte Natravnen.

»Ja, til det store Bal kan Alverden komme, selv Mennesker, naar de bare kunne tale i Søvne eller gjøre saadan en lille Smule af hvad der falder i vor Art. Men til det første Gilde skal der være strængt Udvalg, vi ville kun have de Allerfornemste. Jeg har stridt med Elverkongen, thi jeg holder for, vi kunne ikke engang have Spøgelser med. Havmanden og hans Døttre maae først inviteres, de holde vel ikke meget af at komme paa det Tørre, men de skal nok hver faae en vaad Steen at sidde paa eller noget bedre, og saa tænker jeg nok de sige ikke af denne Gang. Alle gamle Trolde af første Classe med Hale, Aamanden og Nisserne maa vi have, og saa tænker jeg at vi kunne ikke forbigaae Gravsoen, Helhesten og Kirkegrimen; de høre jo rigtignok med til Geistligheden, som ikke ere af vore Folk, men det er nu deres Embede, de ere os nær i Familie og de gjøre stadigen Visiter!« –

Kommentar til dette tekststed:

Elverpiger er hule i ryggen.

Natravnen, der er en fugl kendetegnet ved mærkelige skrig og en lydløs flugt, er i overtroen er blevet til et nedmanet genfærd, jvf. Flemming Hovmanns kommentar i bd. 7 af H.C. Andersens eventyr, Dansk Sprog- og Litteraturselskab / Borgen 1990, s. 100.

Kirkegrimen er en kirkenisse, der holder orden i og straffer utilbørlig opførsel i kirken. I Thieles Danmarks Folkesagn (1843-60), 1968, bd. 2, s. 219ff, er gengivet fortællinger, hvor kirkegrimer kæmper for at holde strandvarsler; genfærd af druknede lig, der vasker op på strande, fra kirken.

  top Top