DK | EN
Motivet Bøn i HCA : Den lille Pige med Svovlstikkerne (1845)
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Motivet Bøn i HCA : Den lille Pige med Svovlstikkerne (1845)

Hop forbi menu og nyheder

Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Motivet Bøn er en del af: Ritual

Nøgleord:

Tro, tale, inderlighed, ord, ritual

Beskrivelse af dette motiv:

Bøn i religiøs forstand er henvendt til en eller flere guder, guddommelige eller hellige personer med henblik på hjælp, velsignelse eller et godt forhold.

Der findes foreskrevne bønner, for eksempel Fadervor og i katolsk kristendom Ave Maria, og bønner i fri, spontan og selvopfunden form. Begge dele findes hos Andersen.

Eksempel :

Hun strøg igjen mod Muren en Svovlstikke, den lyste rundt om, og i Glandsen stod den gamle Mormoer, saa klar, saa skinnende, saa mild og velsignet.

»Mormoer!« raabte den Lille, »O tag mig med! jeg veed, Du er borte, naar Svovlstikken gaaer ud; borte ligesom den varme Kakkelovn, den deilige Gaasesteg og det store velsignede Juletræ!« - og hun strøg ihast den hele Rest Svovlstikker, der var i Bundtet, hun vilde ret holde paa Mormoer; og Svovlstikkerne lyste med en saadan Glands, at det var klarere end ved den lyse Dag. Mormoer havde aldrig før været saa smuk, saa stor; hun løftede den lille Pige op paa sin Arm, og de fløi i Glands og Glæde, saa høit, saa høit; og der var ingen Kulde, ingen Hunger, ingen Angst, - de vare hos Gud!

Kommentar til dette tekststed:

Bønnen er rettet mod mormoren, som optræder som engel, en menneskesjæl, der vender tilbage til en efterladt med velsignelse, kærlighed og forløsning.

Dette fantastiske og velkendte tekststed i "Den lille Pige med Svovlstikkerne" er et markant eksempel på den form, tro ofte har hos Andersen - en individuel tro på det usandsynlige, der modsiges af det borgerlige liv og af en påtrængende barsk virkelighed. Individualiteten i troen er marginaliseret helt ud i den yderste subjektivitet. Pigen er ikke blot alene om at tro på at stige til himmels i mormors velsignede favn, hun ser det kun som hallucinationer, af sult, kulde, angst og desperat håb fremtvungne syner, pigen ikke engang selv tror på virkeligheden af - og så alligevel...

  top Top