DK | EN
Motivet Genopstandelse i HCA : Hørren (1848)
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Motivet Genopstandelse i HCA : Hørren (1848)

Hop forbi menu og nyheder

Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Se også At dø og stige til himmels

Nøgleord:

Liv, død, sjæl, forvandling

Beskrivelse af dette motiv: Genopstandelse refererer uundgåeligt til Jesu genopstandelse efter korsdøden og dogmet om kødets opstandelse ved Kristi/Messias' genkomst, men hos Andersen (som hos B.S. Ingemann) er kødets genopstandelse ikke på tale.

Eksempel :

Og alt Papiret laae i et Bundt paa Ilden. Uh! hvor det slog op i Lue. »Uh!« sagde det, og lige i det samme blev det en heel Flamme; den gik saa høit i Veiret, som aldrig Hørren havde kunnet løfte sin lille blaa Blomst, og skinnede som aldrig det hvide Linned havde kunnet skinne; alle de skrevne Bogstaver bleve i et Øieblik ganske røde, og alle Ord og Tanker gik op i Lue.

»Nu gaaer jeg lige op i Solen!« sagde det inde i Flammen, og det var som tusinde Stemmer sagde det i een, og Flammen slog gjennem Skorstenen heelt oven ud; – – og finere end Flammen, ganske usynlig for Menneskenes Øine, svævede smaa bitte Væsner, ligesaa mange som der havde været Blomster paa Hørren. De vare endnu lettere end Flammen, der førte dem, og da den slukkedes og der kun var tilbage af Papiret den sorte Aske, dandsede de endnu en Gang hen over den og hvor de rørte saae man deres Fodspor, det var de røde Gnister: »Børnene gik af Skole og Skolemesteren var den sidste;« det var en Fornøielse at see paa, og Husets Børn stod og sang ved den døde Aske:

»Snip snap snurre
Basselurre!
Visen er ude!«

Men de smaa usynlige Væsener sagde hver: »Visen er aldrig ude! Det er det deiligste ved det Hele! Jeg veed det, og derfor er jeg den Allerlykkeligste!«

Men det kunde Børnene hverken høre eller forstaae, og det skulde de ikke heller, for Børn maa ikke vide Alting.

Kommentar til dette tekststed:

I historien "Hørren" gennemgår hørren en række pinefulde forvandlinger; den høstes, "blev knækket og brækket, skettet og heglet". Planten forvandles til stof, tøj og siden papir. Altid modsiger den optimistisk gærdestavenes pessismistiske ord om døden, der gentages som omkvæd i teksten:

"Snip snap snurre
Basselurre,
Visen er ude!"

– altså livet er forbi. Men hørren siger tværtimod, at "Visen er slet ikke ude! Nu begynder den just!" (s. 210).

Til allersidst brændes hørren, som er blevet et manuskript, og forvandles til aske. Men i forbrændingsprocessen hedder det, at "den gik saa høit i Veiret, som aldrig Hørren havde kunnet løfte sin lille blaa Blomst, og skinnede som aldrig det hvide Linned havde kunnet skinne;". Hørren lever videre som de små gnister i denne forvandling, der ligner udslettelse, men ikke er det. Den er tværtimod en fuldendelse, der ligner egetræets endeligt i "Det gamle Egetræes sidste Drøm" (1858) og for så vidt den lille Havfrues forvandling. Slutningens ord om at børnene hverken kunne høre eller forstå hørrens ord om at visen aldrig er ude, "og det skulde de ikke heller, for Børn maa ikke vide Alting" lyder lige så småpjattet som resten af eventyret, hvor hørrens optimisme ligner jubeloptimisme og virker utroværdig. Det er dog muligt at tage det alvorligt, og der måske god grund til det. Som Johan de Mylius gør opmærksom på i Forvandlingens pris (2004, s. 345-49), har det næsten 20 år ældre digt "Phantasie ved Vesterhavet" en lignende slutning:

–Men døe? –ja det er underligt at tænke paa!
Dog, grumme lidt det Hele vi forstaae!
Det er saa stort og smukt hvad Døden skjænker.
Ja meget meer end nogen Digter tænker.
O, saae vi det kun klart med Aandens Blik,
Vi lige strax da ned i Graven gik,
Men vi er' Børn jo kun paa denne Side,
Og Børn maae ikke alt paa eengang vide.

Bemærk, at sidste linie henviser til Paulus' 1. brev til Korintherne, kap. 13: "thi stykkevis erkender vi, og stykkevis profeterer vi, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forsvinde. Så længe jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, drømte jeg som et barn; (...) nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud (...).". Pointen er, at voksne egentlig ikke er klogere end børn stillet overfor dødens gåde. Og det kan være pointen i "Hørren", der således er henvendt til voksne såvel som til børn.

  top Top