DK | EN
The motif Cross in HCA : Dødningen (1830)
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

The motif Cross in HCA : Dødningen (1830)

Skip over navigation and news

Religious motifs : Overview. Search. About religious motifs

Keywords:

Symbol, death, christianity, grave

Description of this motif: The cross is the core of christian symbols - crucial, one could say. It refers to Christ's suffering and death on the cross and to his resurrection. The cross thus symbolizes not only death, but also the divine's final and inevitable victory over death and evil. On the grave The cross symbolizes not only the fact of death, but also being initialized to christianity and to the souls (and the body's) resurrection. In a ritual context the cross is used at divine services and baptism, and the believing may make the sign of the cross in a number of situations.

Example 1:

The tale has not been translated (by Hersholt) and is therefore quoted in Danish. Further information and links.

Skaren drog tilbage til Sørgehuset hvor et rigeligt Gilde ventede den; man roste den Afdøde og hans velbryggede Most, og alt som de drak for den Døde bleve de selv mere levende; en mædsket Munk, der lignede den hogartske, havde paataget sig en Harlequins lystige Rolle, drak og sagde dumme Vittigheder saa godt som nogen monarkisk Skolemester, men Johannes sneeg sig fra det lystige Selskab; han havde skaaret og sammenføiet et stort Trækors, det bar han hen paa Kirkegaarden og satte paa Faderens Grav, som alt nogle af Byens Piger havde bestrøet med Sand og Blomster.

Comment on this quote: The munk makes a ridiculous and not entirely sympathetic impression, and that's rather untypical of Andersen. That Johannes goes his own way and carpented the cross himself is caracteristic: sorrow and emotions in general are usually described as the emotions of individuals.

Example 2:

The tale has not been translated (by Hersholt) and is therefore quoted in Danish. Further information and links.

Fra den nære Landsby ringede Klokkerne, det var Søndag; Folk gik til Kirke og hilsede alle saa venligt den fremmede Vandringsmand med det aabne ærlige Ansigt; snart tonede Messesangen, og Lysene brændte paa Altarbordet, men Johannes stod allene paa Kirkegaarden, saae de mange sjunkne Grave, der vare overgroede med høit Græs, da tænkte han paa sin Faders Grav, der nok ogsaa snart vilde synke saaledes sammen, da han ikke var og pyntede og lugede den. - Taus sadde han sig ned og rykkede Græsset af een af de nærmeste Grave, reiste de sorte Kors der vare faldne om, og lagde Krandsene, som Vinden havde revet bort fra de friske Grave, igjen paa deres Sted, i det han tænkte, at ogsaa en kjærlig Haand vilde tage sig af hans Faders Grav, nu da han ikke kunde det.

Comment on this quote: This quote demostrates the travelling Johannes' pure and noble mind. His faith isn't primarily attached to the church, but to the world outside and to simple deeds as loving one's neighbour, veneration of the dead and faith in the good in people.
  top Top