Dato: 6. januar 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Ida Koch
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjælskør den 6 Januar 1866

Kjære Fru Kock!

Tak for Deres Brev, jeg blev glad derved og overrasket, thi jeg ventede det ikke. Deiligt have altsaa Børnene moret sig ved Juletræ og Julens Glæder. Jeg har ogsaa været tilfreds, levet i landlig Hyggelighed. Julebordet havde til mig to smukke Glas-Vaser og et Maleri. Her har været Jagt og Selskab, i dette saae jeg Fru Brasen, forrige Vilhelmine Guldberg. Fra Georg O'Neill har jeg Brev med hjertelige / Hilsener til Dem! han skriver at i Lissabon taler man ikke mere om Cholera i Portugal og Spanien og antager at i Frankerige er den nu aldeles forsvindende, altsaa venter han mig snarest. Imidlertid dør endnu daglig i Paris 14 til 16 af denne uhyggelige Syge og uagtet det kribler og krabler i mig af Trækfugl-Lyst, skyder jeg [overstr: dog] Afreisen ud; min Tanke er dog at flyve afsted i denne Maaned; jeg antager at jeg kommer til Kjøbenhavn med Aftentoget den 12de Januar og reiser derfra den 20de-22de og kan da, om Gud vil, ved Udgangen af Februar naae Lissabon og blive der Marts og April, ja / Noget ind i Mai, omjeg føler mig hjemlig. I Dag skriverjeg til Dem, meest for at sende et Par Ord til Henny; det har jeg længe tænkt paa og det bliver nu mine Afskeds Ord for denne Gang til ham fra vort danske Hjem. De talte ikke et Ord om ham i Deres lille Brev til mig. Iaftes overraskede den Efterretning mig at Frederikke Bremer var død. Det blev altsaa sidste Gang jeg saae hende ved mit Besøg i Stockholm; hun var en kjærlig Sjæl; hun er vist død med Tanker jeg ønsker at fyldes af, naar Bortgangs Timen slaaer. blun holdt meget af Deres Søster Jette og om hende talte hun saa rørt og kjærligt ved Besøget. / Hils "Jøn", den bedaarende Prindsesse og den skikkelige Karen! seer De Vilhelm Rode da ønsk ham fra mig et glædeligt Nytaar. Deres Svigerinde haaber jeg har det fremadgaaende bedre; seer De Hauchs da hils! og nu lev hjertelig vel!

Deres hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 291, billed 6795-98)