Dato: 30. maj 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 203. Fra H. C. Andersen.

Silkeborg den 30 Mai 1850.

Min kjære søsterlige Veninde!

Skoven stod deilig grøn da jeg kom til Sorø, der var sommerligt og smukt, som jeg aldrig har seet det før ved den gamle klosterlige By; Kir­ken, der er høi og imponerende, var pyntet med grønne Grene, Murene hvidkalkede og opfrisket i den brogede Malning, det var et venligt Syn. Hos Ingemanns var kjærligt og godt, derind kom ingen Skvulpen fra Hverdags­livet. - Een Dag kjørte vi over til den gamle Digter Bredal, han boer smaat og magert; jeg vilde sygne hen i hans Stue, var jeg her naglet fast.2183 - Fra Sorø reiste jeg ned til Rørby ved Kallundborg, hvor jeg blev fra den ene Dag til den anden hos en elskværdig, dannet Præstefamilie,2184 i en skovløs Egn, den saae ud, som om Vindene her regjerede og feiede op og ned af de bakkede Marker. - Den næste Nat, paa Vertshuset i Kallund­borg, sov jeg slet ikke; jeg havde til Naboe, et Ægtepar, der talte høit til ud paa Natten, Konens Stemme klang som en madagaskars Tromme og Mandens var huul som et Vræl i en Tønde; jeg ringede paa Pigen og bad hende sige dem, at jeg hørte hvert Ord de sagde; og lidt efter hørte jeg dem da sige: »Enhver maa høre hvad vi tale!« - men det var meget kjedeligt, endelig sov de, og nu begyndte en Snorke-Duet for Tromme og Basun. Klokken 5 stod de op for at see om det var Storm; de skulde jo til Aarhuus. Nu begyndte Conversationen igjen, om Aftensmaden hos Ju­stitsraaden, om en deilig Ost og en fremmed Jomfru! - Søndag Eftermid­dag2185 Klokken 3 kom jeg til Aarhuus og en halv Time efter kjørte jeg over deilige Land-Høider, sex Mile ind i Jylland til Silkeborg, der ligger hvor en gammel Biskop Silke2186 engang reiste et Kloster, men som, siger Sagnet, døde ud i Pestens Tid. Brødrene Drevsen fra Strandmøllen2187 have her reist en stor Papir-Fabrik, og hos ham, som boer her, Michael Drev­sen er jeg nu i Besøg; det er et nyt, ganske herskabeligt bygget Huus, lige tæt ved Guden-Aae; en heel By er i Løbet af fire Aar voxet op rundt om­kring; Beboerne kalde sig selv Nybyggere; om halvtredsindstyve Aar er her bestemt en stor Kjøbstad, Alt ligger saa beqvemt og ved Guden-Aae er Forhindelse med Havet; der ud til er rigtignok en Strækning af 14 Miil, men nu kommer her et lille Dampskib, foreløbigt gaae Seil-Pramme. Det Hele har noget Characteren af een af de opvoxende amerikanske Byer, og det er moersomt i Hjemmet ligesom at experimentere det samme. Jeg seer paa det unge Silkeborg, som paa et Barn, hvis venlige Ansigt forkynder en interessant Fremtid og det morer mig at see dette unge Liv. - Flere Timer driver jeg om ved den fiskerige Aa, mødte De mig vilde De see mig med Medestang og en Træskoe i Haanden; Træskoen gjemmer Orme, jeg er liden­skabelig Fisker og Fiskene ere saa galante strax at bide paa; igaar fik jeg een paa over en halv Alen, jeg var ganske henrykt.2188 Imorgen skulle vi besøge Himmelbjerg.2189 Jeg bliver her fra Dato otte Dage,2190 skriver De derfor strax efter Modtagelsen af dette Brev, da send det til »Silkeborg per Aarhuus«; siden gaaer jeg ned til Fredericia og over til Fyen hvor jeg slaaer mig lidt til Ro paa Glorup. Hils Deres Søster, Svoger, Sønnerne og Deres egne to Brødre, ogsaa de smaabitte Veninder, »Skjønheden« og Frøkenen med »Gisen«.2191 - Seer De Frøken Cold før hun tager over til Fyen, da see venligt paa hende og tryk hendes Haand, altsammen fra mig! - Mæld mig nu smukt om Fred og Ro! - Jeg læser herovre Carl Bernhards ny Roman,2192 den er ganske beaandet af Tiden og man løber sig hvert Øie­blik et Ordsprog i Livet, imidlertid er jeg endnu ikke langt nok henne i Bogen til at jeg kan udtale en Mening. Lev hjertelig vel!

Deres broderlige Ven H. C. Andersen

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen