DK | EN
H.C. Andersens skolegang
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

H.C. Andersens skolegang

Hop forbi menu og nyheder

I sin barndomstid i Odense har Andersen først 1810-11 kortvarigt været i to "pogeskoler" drevet af henholdsvis en "læremor" ved navn Marie Raaschou og en lærer ved navn Fedder Carstens. Carstens' skole var især for jødiske børn. Derefter har Andersen haft en navnlig efter faderens død (1816) noget spredt skolegang i byens fattigskole. Hans senere problemer med retskrivning skyldes ikke ordblindhed, men netop den noget mangelfulde skolegang i barndommen.

I København får han i sine teaterår 1819-22 sideløbende lidt privatundervisning i dansk, tysk og latin.

1822-26 sættes han ved teaterdirektør Jonas Collins mellemkomst i latinskolen (gymnasiet) i Slagelse, fra 1825 indkvarteret hos rektor Simon Meisling privat. 1826 flytter han med Meislings til Helsingør, hvor Meisling er blevet rektor for latinskolen. På Andersens indtrængende bønner tager Collin ham 1827 ud af Meislings skole og sørger for privatmanuduktion til ham i København.

Han aflægger studentereksamen ved Københavns Universitet 1828.