DK | EN
Tidstavlen år for år
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Tidstavlen år for år

Hop forbi menu og nyheder

Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

  Baggrund Vis hele året

1812

Teaterbesøg i Odense

1812: Teaterbesøg i Odense


Dette år

Lader HCAs far sig hverve som musketer i stedet for en bondesøn, der betalte sig fri. Summen, han fik, har antagelig været på ca. 1.000 rdl, en stor formue for friskomageren. Men ved statsbankerotten i januar 1813 blev pengenes værdi nedskrevet til 1/6 af pålydende værdi, men kun 1/10 af realværdien, og dermed var den sikring af familiens fremtid, som disse penge kunne have betydet, forsvundet ud i den blå luft.
Fra ca. 1812 og frem stammer HCAs tidligste kontakter med det rigtige teater. Han ser af og til forestillinger på Odense Teater, bl.a. - antagelig i første halvdel af 1813 - Ferdinand Kauers romantisk-komiske trylleopera (Zauberposse) Das Donauweibchen. HCA giver sig da til at spille stykket derhjemme,

"- skjøndt jeg ikke vidste flere end de to tydske Ord "Schwester" og "Bruder". - Dette Stykke behagede mig især, jeg skabte i Kragemaal, selv noget Tydsk, tog min Moders Forklæde om Skuldrene, og var nu Ridder Albrect, snart svømmede jeg paa en Skammel som Donaupigen. Alle disse Scener gjorte ellers min Moder forskrækket, hun forbød mig det, thi hun troede tidt at jeg maatte være gal".
(Levnedsbogen)

Det er HCAs første møde med en havfrue og dermed hans allertidligste inspirationskilde til "Den lille Havfrue".

  Baggrund Vis hele året
Søg i tidstavlen    ?