Tidstavlen år for år

1827

Marts

I et ikke nærmere dateret brev til Jonas Collin udtrykker HCA sin frygt for, at Meisling i sin utilfredshed med hans kundskaber i græsk og latin ikke vil dimittere ham (dvs. lade ham gå op til studentereksamen), så det hele vil være spildt. HCAs personlige forhold til Meisling og hans hele stilling i husstanden fremgår af følgende øjebliksbillede:

”Siden De skrev M[eisling] til har han ikke skjældet saaledes, som før; men hans Kulde imod mig synes daglig at tiltage; Helsingør er et dyrt Levested, og Alt bliver derfor mere og mere indskrænket. – Hver Middag sidder jeg paa Skolen og læser indtil Undervisningen begynder om Eftermiddagen, for at der kan spares med at lægge Brænde i min Kakkelovn. – Hver aften faar jeg 5 stykker Brænde, mit Værelse er temmelig høit, Kakkelovnen stoer saa at de 3 Stykker er halv udbrændt naar Klokken er lidt over fem og jeg kommer paa mit Værelse, med de 2 andre Stykker holder jeg det ikke ud i denne Kulde til Klokken 9 og mere kan jeg ikke faae; undertiden liste vel Pigerne et par Stykker til mig, men det kan ei skee hver Aften, og saaledes maatte jeg forleden lidt over 9 søge Sengen. – Dog det kunde saa være, naar jeg dog saa et venligt Ansigt, men Intet er sjældnere. – Nu i Søndags blev der lagt i min Kakkelovn Klokken sex om Morgenen men da den gik til 9 var næsten Alt ude og jeg bad derfor Pigen sige til ham om nogle Stykker Brænde, da jeg hele Formiddagen blev paa mit Værelse, jeg fik vel tre Stykker, men da vi sadde ved Middagsbordet, hele Familien, samt den nye Lærer i Hebraisk og dennes Broder, og der blev talt om Logi og deslige, vendte M sig til mig og sagde at jeg i Dag havde forlangt til min Kakkelovn, men at han ei kunde staae ved det, for den Betaling han havde for mig, at man i Byen gav saa og saa meget for Middagsmad men jeg for Alt, kun 200 rdl. Og at han leed Tab ved at have mig. – Hvor smerteligt dette maatte være for mig, indseer De nok kjære Velgjører, og hvorledes hans Stemning, da han anseer mig for en Byrde, maa være imod mig er tydelig nok. Og sandelig jeg har alt her saa indskrænket som mueligt, lever saa yderst tarveligt og føier mig i Alt efter Omstændighederne”.