DK | EN
Tidstavlen år for år
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Tidstavlen år for år

Hop forbi menu og nyheder

Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

1833

Første officielle HCA-portræt

1833: Første officielle HCA-portræt


1. januar

Louise Collin forlover sig med auditør W. Lind (de bliver gift 1840). HCA er i denne tid inde i en depressionsperiode. Til Henriette Wulff skriver han d. 16. februar:

"Der er Blade i Hjertets Dagbog, der saa ganske er sammenklinede at kun vor Herre kan lukke dem op, og i hvor aabenhjertig jeg end kan være, er der Sorger hvis Grund jeg aldrig tør [dvs. kan] pege paa; det ligger i en Følelse hos mig, som jeg ikke ret veed Navn paa! - Jeg har været Barn, lige til jeg blev over Ungdoms Alderen. Jeg har aldrig kjendt hvad Ungdom egentligt var! Jeg føler en uendelig Trang derefter; Lyst til at rive mig løs fra Griller og Vaner og som fornuftig Menneske nyde Livet, der er saa meget jeg vil glemme, for at lære noget Bedre, men Terningspillet [afgørelsen af hans ansøgning om rejsestipendium] drager længe ud".

Januar - april: (antagelig)

Tegner maleren Adam August Müller HCA. Det er det første professionelle portræt af HCA.

4. marts

Udkommer "Morgenblatt für gebildete Stände" med en præsentation af HCA ved Chamisso samt 3 digte, som Chamisso har oversat ("Der Soldat", "Muttertraum" og "Märtsveilchen". Robert Schumann sætter musik til disse digte). HCA havde efter sit besøg i Berlin foræret Chamisso Phantasier og Skizzer.

13. marts

Får rejsestipendium bevilget ved kgl. resolution fra fonden ad usus publicos (600 rdl. årligt i to år, får desuden senere en ekstrabevilling på 200 rdl.). Måneden før (d. 16.) havde HCA skrevet til Henriette Wulff:

"Det er en indgroet Tanke hos mig, at kun ved, at jeg rives løs fra den øieblikkelige Omgivning, kan der blive Noget af mig; skal jeg blive her, da gaaer jeg til Grunde!"

28. marts

Udkommer Dronningen paa 16 Aar. Drama i to Acter, oversat efter Bayards "La reine de seize ans". Udgives som nr. 47 af Det Kongelige Teaters Repertoire, 2. Del.

29. marts

Førsteopførelse af Dronningen paa 16 Aar. Opføres i alt 44 gange i HCAs levetid.

Søg i tidstavlen    ?

Se evt. Tidstavle 1825 – 1834 Åbn dette link i vinduet 'ny' i bd. I af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)