Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

1833

Moderens død

14. august

Besøger digteren Victor Hugo, der er en eksponent for fransk "romantisme", som sammen med tilsvarende strømninger fra England og Tyskland får betydning for 1830rnes litteratur i Danmark, inklusive HCA.
Sender samme dag 1. del af Agnete og Havmanden hjem.

15. august

Fra Paris over den schweiziske grænse til Genève, hvor HCA ankommer 19. august.

20. august

Udkommer Samlede Digte. Indeholder afdelingerne "Elegiske Digte", "Romanzer og fortællende Digte", "Blandede Digte", "Humoristiske Digte", "Genre-Malerier" og "Komiske Fortællinger", i alt 158 digte.

22. august 1833

Fra Genève over Genfersøen til Lausanne, Neuchatel og Le Locle. Bor hos familien Houriet i Le Locle fra 25. august til 14. september ("Her i Huset leve to gamle Søstre, Jomfruer, de ordentlig dægge for mig, baldyre mine Hoser, stoppe Pariser-Hullerne og give mig Blomster og Syltetøi! Det er Søstre af Urban Jürgensens Enke hjemme", som HCA skriver i et brev til Signe Læssøe af 12. september).
Fuldfører her Agnete og Havmanden , hvis 2. del sendes hjem 12. september.

24. august

I anledning af Oehlenschlägers besøg i Göteborg står i Götheborgs Dagblad en ny oversættelse af HCAs "Det døende Barn", men fejlagtigt tillagt Oehlenschläger! Overskriften er: "Det döende Barnet, efter Oehlenschläger".

1833: Moderens død


15. september

Videre til Milano, Genua, Rapallo, Pisa, Livorno og Pisa igen (7. oktober).

Søg i tidstavlen    ?

Se evt. Tidstavle 1825 – 1834 Åbn dette link i vinduet 'ny' i bd. I af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)