Tidstavlen år for år

English flag
Hop forbi menu og nyheder

Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

  1832 33 34 35 36 Oversigt Søg Emneregister 1837 38 39 40 41 1842
  2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Vis hele året

1837


Oktober

Udkommer Marmiers HCA-biografi, "Une vie de poète" i Revue de Paris (genoptrykkes i hans Histoire de la littérature au Danemark et en Suède (Paris 1839). Marmier oversætter også "Det døende Barn".

10. november

Oversættelse af Marmiers artikel til tysk i Magazin für die Literatur des Auslandes (Berlin).

22. november

Udkommer romanen Kun en Spillemand. De tre første romaner danner - også set med udlandets øjne - en afrundet cyklus som skildringer af "life in Italy" (et yndet emne for malere og forfattere fra romantikken og frem) og "life in Denmark" (HCAs bidrag til det eksotiske i tidens litteratur). Samtidig er romanerne moderne psykologiske og sociale skildringer i grænseområdet mellem romantik og begyndende realisme.

Om sin nye roman skrev HCA allerede i maj 1836 til Henriette Hanck, at den ville rumme

"Poesien i vor Tidsalder her i Danmark, kun det Poetiske, intet Hverdags [det er der ellers en del af, men HCA tænker sikkert her polemisk på fru Gyllembourgs Hverdagshistorier] og dog Sandhed [...] Jeg vil være den første [dvs. bedste] Romandigter i Danmark".

December

opføres studenterfarcen Langebro.

11. december

Sophie Ørsted forloves med cand. jur. Fritz Dahlstrøm (HCA havde en tid lang været forelsket i hende).

Ved juletid kom den første reproduktion efter C.A. Jensens portræt af HCA. Jensen tog selv initiativ til reproduktionerne for at tjene penge.

  2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Vis hele året
  1832 33 34 35 36 Oversigt Emneregister 1837 38 39 40 41 1842 Top
Søg i tidstavlen    ?

Se evt. Tidstavle 1836 – 1844 Åbn dette link i vinduet 'ny' i bd. II af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)