DK | EN
Tidstavlen år for år
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Tidstavlen år for år

Hop forbi menu og nyheder

Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

1841

Bekendtskab med Liszt

2. juli

Sidder for maleren C.C. Vogel von Vogelstein, der tegner HCA til Den kongelige samling.

3. juli

Fra Dresden med jernbane til Leipzig, hvor HCA besøger Mendelssohns og familien Brockhaus og træffer Goethes svigerdatter, Ottilie von Goethe. Mendelssohn spiller (5. juli) i Thomaskirche orgelstykker af Bach (Mendelssohn var den, der så at sige havde genopdaget Bach) og af sig selv for HCA. Besøger forlæggeren Carl B. Lorck, som han kendte fra København (danskeren Lorck var forlægger i Leipzig og blev HCAs faste forlagsforbindelse fra 1846-1855).

6. juli

Afrejse fra Leipzig via Magdeburg og derfra med dampskibet Hamburg til Lauenburg (dagbogen af 8. juli: "Jeg er i Danmark") og Hamburg, hvor han bl.a. er sammen med komponisten J.P.E. Hartmann.

12. juli

Fra Hamburg til Kiel, med dampskibet Løven til Årøsund, derfra over Assens til Odense.

14. - 17. juli

I Odense, hvor HCA bl.a. besøger Hancks.

17. juli

Afhentes med vogn fra Glorup. Opholder sig her til 21. juli. Besøger nabogården Ørbæklunde (20. juli).

1841: Bekendtskab med Liszt


22. juli

Retur til København.

24. juli

Til koncert med Liszt i København. Er sammen med Liszt de følgende dage (Liszt rejser igen d. 26.), bl.a. hos Hartmanns, i Thorvaldsens atelier og hos dronningen.

30. september

Ved en middag hos Collins - på et tidspunkt, hvor HCA er i "Slet Humeur" - holder Bournonville en "begeistret Opmuntrings Tale til mig". HCA er bagefter hjemme hos Bournonvilles.

Søg i tidstavlen    ?

Se evt. Tidstavle 1836 – 1844 Åbn dette link i vinduet 'ny' i bd. II af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)