DK | EN
Tidstavlen år for år
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Tidstavlen år for år

Hop forbi menu og nyheder

Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

1845

Første bog på engelsk

Begyndelsen af året

Udkommer Improvisatoren på russisk, oversat af J.K. Grot.

1845: Første bog på engelsk


Februar

Udkommer Mary Howitts oversættelse af Improvisatoren på engelsk på Richard Bentleys forlag under titlen The Improvisatore, or, Life in Italy. Første bind indledes med en 37 sider lang biografi (op til 1835) over HCA skrevet af Mary Howitt på basis af Xavier Marmiers "Une vie de poète". HCAs første brev til Mary Howitt er på dansk, de nærmestfølgende på tysk. Mary Howitt havde oversat bogen efter en tysk oversættelse.
Mary Howitt's oversættelse af Improvisatoren udkommer umiddelbart efter i en amerikansk piratudgave i New York.

16. februar

Førsteopførelse på Det kgl. Teater af Lykkens Blomst. Eventyr-Comedie i to Acter (med musik af Rung). Opføres i alt 6 gange i HCAs tid.

22. februar

Bogudgave af Lykkens Blomst.

Marts

Trykkes sangen "Pandebeen, Øiesteen" i H.V. Kaalunds og Jul. Chr. Gersons Maanedsskrift for Børn, 1. bd., 1. hft.

26. marts

Førsteopførelse på Det kgl. Teater af Den nye Barselstue. Opføres i alt 61 gange i HCAs tid.
Samme dag får HCA for første gang besøg af kritikeren P.L. Møller.

Søg i tidstavlen    ?

Se evt. Tidstavle 1845 – 1850 Åbn dette link i vinduet 'ny' i bd. III af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)