DK | EN
Tidstavlen år for år
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Tidstavlen år for år

Hop forbi menu og nyheder

Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

1847

Samlede værker på tysk
Første Englandsrejse

1847: Samlede værker på tysk


Januar - februar

Udkommer som indledende bind af Gesammelte Werke (hos Lorck i Leipzig) Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung I-II. Det er HCAs første officielle selvbiografi, der således lanceres internationalt - den oversættes til engelsk af Mary Howitt og udkommer her under HCAs besøg i England sommeren 1847 - 8 år før, der kommer en dansk officiel selvbiografi.
Mary Howitts oversættelse, The True Story of my Life, kommer samme år i en amerikansk piratudgave i Boston.

21. februar

Det nye Casino teater åbnes. Dramatikeren og teaterhistorikeren Thomas Overskou havde haft held til at få brudt Det kgl. Teaters monopol på at drive teater inden for Københavns volde og havde overtalt Chr. VIII til at give ham bevilling (udstedes 3. august 1846) til at drive et folkeligt teater på Sct. Annæ Plads. Det lykkes dog ikke Overskou at få teatret i gang.
Det bliver i stedet Tivolis grundlægger Georg Carstensen, der får bygningen op at stå. Aktieselskabet Casino forsøger sig da - uden større held - med at bruge bygningen til et vintertivoli. Om Casinos stilling inden H.W. Lange bliver direktør og HCA bliver husdramatiker oplyser HCA i Mit Livs Eventyr: "Een Tid stod Casino-Actierne saa lavt, at man fortæller, at en enkelt solgtes for et Glas Punsch".

17. marts

Sidder for maleren C.A. Jensen, der laver dette nye HCA-portræt til hofbygmester Jørgen Hansen Koch, i hvis hjem HCA ofte kom og spiste til middag. Koch var gift med Ida Wulff.

1847: Første Englandsrejse


20. marts 1847

Læser eventyr højt i Studenterforeningen. "Salen propfuld, jeg rædsom angest; det gik meget godt" (almanakken).

Søg i tidstavlen    ?

Se evt. Tidstavle 1845 – 1850 Åbn dette link i vinduet 'ny' i bd. III af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)