DK | EN
Tidstavlen år for år
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Tidstavlen år for år

Hop forbi menu og nyheder

Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

1849

Illustrationer af Vilhelm Pedersen

1. - 3. juli

I Uppsala. Herfra skriver HCA hjem til Jette Wulff d. 2. juli:

"Taler De med Reitzel [HCAs danske forlægger], da siig ham at alle Boghandlerne i Sverrig jamre for mig at de ikke kan faae af mine Skrifter [der altså således købtes på dansk i Sverige jævnsides med de svenske oversættelser] fra ham, de spørges derefter, Derimod sender han kun af de hjemme betydeligere agtede danske Forfattere [!]".

1849: Illustrationer af Vilhelm Pedersen


3. juli

Med skib fra Uppsala tilbage til Stockholm, hvor HCA er inviteret til kongens fødselsdag d. 4. juli. Omgås i Stockholm igen Beskows, besøger Almquist, Lars Johan Hierta (udgiveren af Aftonbladet) og Bonnier.
Videre på hjemrejsen d. 12., opholder sig 13.-20. på godset Bjärka-Säby hos grev Edvard Fredrik von Saltza ("en høist original Characteer, Aandeseer, Skribent [...] høist kuriøs, men saa god og ædel", som HCA skriver til Jette Wulff d. 3. august) sammen med komponisten J.A. Josephson, som han havde mødt i Rom og Leipzig 1846 og nu igen i Stockholm. Videre over Motala, hvor han for første gang ser et maskinværksted, "det var som stod jeg ved et sjælløst mægtigt levende Uhyre", "der var noget 'rüsligt' deri" dagbogen d. 23. juli. I et værtshus nogle kilometer fra Motala vækkes HCA om morgenen ved sang:

"en Deel Mennesker stod i Regnveir dernede og sang mod mine Vinduer, jeg begreb ikke at det kunde gjælde mig, de blev ved og jeg spurgte een af Tjenestefolkene, hvem man sang for. Det var for mig, det var Arbeiderne oppe fra Motala Fabrik, der vidste jeg var her og som vilde hædre mig; jeg følte mig ganske ydmyg glad! o man begriber ikke denne Følelse hos mig! hvor de lidt kjende mig, som sige jeg er forfængelig, men det er jo ogsaa kun i mit Fædreland det siges og der elskes og kjendes jeg kun af nogle Enkelte"
(brev til Jette Wulff af 3. august).

Videre over Vadstena ("een af de Byer i Sverrig, som meest har interesseret mig" smst.), Hönsäter og Blomberg på Kinnekulle m.v. tilbage til København (16. august).

9. august - 18. december

Udkommer i fem hefter Eventyr. Med 125 Illustrationer efter Originaltegninger af V. Pedersen.

9. september

HCA er med til at fejre de danske soldater ved deres parade gennem København.

10. - 25. september

Efterårsrejse til Glorup. Besøg på "Ellen Marsvins Gaard", dvs. Holckenhavn.

Søg i tidstavlen    ?

Se evt. Tidstavle 1845 – 1850 Åbn dette link i vinduet 'ny' i bd. III af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)