DK | EN
Tidstavlen år for år
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Tidstavlen år for år

Hop forbi menu og nyheder

Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

1866

Rejse til Portugal
Gæst hos O'Neill

1866: Rejse til Portugal


12. januar

Tilbage til København igen. Indlogerer sig på d'Angleterre i to værelser på 1. sal, idet violinisten Ole Bull har fået hans tidligere værelser på 2. sal. I modsætning til tidligere finder han ikke længere interesse i hverken personen eller kunstneren Ole Bull.

26. januar: (og følgende dage)

Flere afskedsarrangementer for HCA inden hans afrejse. Læser f.eks. d. 26. eventyr først hos skuespilleren Lauritz Eckardt for en forsamling bestående bl.a. af den svenske skuespiller og forfatter Frans Hedberg og den dansk-norske forfatterinde Magdalene Thoresen. Senere på dagen hos teaterintendant Gottlob Berner, hvor både teaterfolk og andre er til stede, f.eks ejeren af Berners hus, HCAs "Ven" (som det udtrykkes i dagbogen d. 26.), hofjægermester Ernst Bilsted [HCAs gamle dusbroder fra studentertiden; møder ham igen i januar 71] til Høvdingsgaard med familie (bl.a. datteren Anna Felicia, senere gift Hillerup).

28. januar

Ser "Kejserens nye Klæder" trykt i en portugisisk-sproget avis fra Rio de Janeiro.

31. januar

Afrejse fra København efter først denne og den foregående dag at have sagt farvel til såvel kongeparret, kronprinsen (den senere Fr. VIII) som prinsesse Dagmar.
HCA har budgetteret med 900 rdl. til rejsen.
Over Korsør-Nyborg, tog til Strib, vogn til Middelfart, færge til Kolding, vogn til Haderslev, tog til Altona banegård/ Hamborg. Omnibus til Haarburg, tog til Celle. Videre over Hannover, Rheine.

7. februar

Over den hollandske grænse til Utrecht. Møder her den hollandske præst og digter Jan ten Kate og forfatteren og HCA-oversætteren J.I.D. Nepveu. Sidstnævnte giver HCA sin oversættelse af HCA-eventyr til hollandsk. D. 10. videre til Amsterdam.

10. februar - 14. marts

I Amsterdam. Modtages af de danske grossererbrødre Andreas Ludvig og Georg Brandt og indlogeres hos den førstnævnte. Omgås her bl.a. komponisten og dirigenten J.J.H. Verhulst, der betragter Gade som en af Europas største komponister p.t. og ved en koncert netop spiller en symfoni af Gade for den inviterede HCAs skyld.
Kommer noget på kant med sin vært i religiøse sager. Tager anstød af den hollandske kastebehandling af jøderne.

14. - 18. marts

I Leiden. Gæst hos forfatteren Johannes Kneppelhout. Får her tilsendt et værk af en ung hollandsk forfatterinde om berømte personer, hvori HCA sidestilles med Napoleon og Mozart (i dagbogen d. 15.: "jeg bliver aldeles flau ved at see det" - skynder sig dog at besøge hende og forærer hende sit portrætkort).

18. - 23. marts

I Haag.

1866: Gæst hos O'Neill


23. - 29. marts

I Belgien, i Antwerpen d. 23.-26. (besøger maleren Nicaise de Keyser i hans atelier) og i Bruxelles d. 26.-29.

29. marts - 13. april

I Paris. Her 1. april med kronprins Frederik (Fr. VIII) til væddeløb i Vincennes,

"hvor jeg da ogsaa fik Plads paa den keiserlige Tribune, og morsomt var det, da vi med Forriddere i fuld Fart, foer gjennem Boulevarderne, at see Pariserne stille sig i Række for at see den unge danske Prinds"
(utrykt brev til fru Scavenius på Basnæs 27. april).

Besøger 2. april maleren Lorenz Frølich, der er begyndt at lave udkast til illustrationer til HCAs eventyr. Besøger Rossini (4. april). Får under opholdet i Paris ideen til rammehistorien i den senere "Dryaden".

Søg i tidstavlen    ?

Se evt. Tidstavle 1866 – 1867 Åbn dette link i vinduet 'ny' i bd. VII af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)