DK | EN
Tidstavlen år for år
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Tidstavlen år for år

Hop forbi menu og nyheder

Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

1875


I HCAs testamente

Indsættes Edvard Collin til universalarving. En række bestemmelser tilgodeser legater (bl.a. til en fattig og flittig skoledreng i Odense, til Fr. VIIs Stiftelse ligeledes i Odense og til Børnepleieforeningen i København) og enkeltmodtagere af effekter og småbeløb. Clara Heinke var oprindeligt betænkt i testamentet, men stryges i et tillæg. Anna Bjerring er ikke betænkt i testamentet.

Forlagsretten

Til HCAs (indtil da udgivne) skrifter overdrages til Reitzel for i alt 40.000 kr. [minimum ca. 2.000.000 kr. i 1993-værdi; HCAs egen formue - boets "indtægter" - blev ved hans død opgjort til 56.452 kr., dvs. at den nærmede sig en 1993-værdi på minimum ca. 3.000.000 kr.], hvoraf de første 5.000 kr. betaltes d. 15. jan. 1876. Efter fradrag af arveafgiften skulle disse midler gå til et legat for kvindelige efterkommere af Jonas Collin og enker efter hans mandlige descendenter. Formuen måtte ikke bringes ned under 20.000 kr. Ved en ny bestemmelse i 1950 skulle formuen bringes op på 30.000 kr.[ca. 3-400.000 kr. i 1993-værdi], og renterne skulle nu tilfalde kvindelige efterkommere af Jonas Collin og i anden række efter H.C. Ørsted. Såfremt der ikke fandtes flere i denne kreds, skulle pengene da overgå til Københavns kommune til uddeling til fattige danske digtere eller musikere.

Søg i tidstavlen    ?

Se evt. Tidstavle 1873 – 1875 Åbn dette link i vinduet 'ny' i bd. X af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)