H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

H.C. Andersens drømme

Hop forbi menu og nyheder

28. juni 1858

Drømte en hæslig Drøm om Tugthuus Liv.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 28. juni 1858.

Note: HCA er i Schweiz, via Luzern lige ankommet til Brunnen, hvor han overnatter. Om lørdagen var han i tog kørt gennem tunnellen gennem Jurabjergene (ti minutter tog det at køre igennem) og noterede da, at "her var det at den store Ulykke skete med Arbeiderne".

28. december 1860

Drømt om Fængsel og Locum uhyggeligt.

Kilde: Dagbogen. Fredag d. 28. december 1860.

Note: HCA på Basnæs.

8. juli 1864

I Nat fæle Drømme, een om Fængsel, een om et russisk Fængsel i Kjøbenhavn, det mindede om "Fidelio".

Kilde: Dagbogen. Fredag d. 8. juli 1864.

Note: HCA er hos fru Neergaard i Søllerød.

27. december 1864

Drømte inat to uhyggelige Drømme, den sidste var at jeg blev fængslet og skudt; at jeg var uskyldig hjalp ikke.

Kilde: Dagbogen. Tirsdag d. 27. december 1864.

Note: HCA på Basnæs.

26. november 1866

iaftes læste jeg Begyndelsen af Breve fra Helvede, det var som en uhyggelig Feber Phantasie, jeg følte mig afficeret og drømte fælt om Natten at jeg var i Tugthuset.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 26. november 1866.

Note: HCA i København.

15. juni 1868

Sov febrilt; drømte jeg var i et Fængsel i Frankerige.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 15. juni 1868.

Note: HCA undervejs hjem, har overnattet i Hannover.

7. oktober 1869

Drømt i Nat uhyggeligt om Fængsel.

Kilde: Dagbogen. Torsdag d. 7. oktober 1869.

Note: HCA er på Maxen ved Dresden.

20. september 1872

Sov daarligt, drømte ubehageligt. Jeg var i Trængsel, Oprør Politiet tog mig der Intet havde gjort, jeg kom i Fængsel! hvorfra dog disse Phantasier. Har jeg levet i et andet Menneske, været fængslet uskyldigt; altid har jeg Fornemmelsen af at være uskyldig.

Kilde: Dagbogen. Fredag d. 20. september 1872.

Note: HCA i København.

24. oktober 1874

Drømt jeg var i Fængsel uden at vide hvorfor.

Kilde: Dagbogen. Lørdag d. 24. oktober 1874.

Note: HCA i København.