8. december 1825

Drømt hæslig om Natten, (om Nathan Davids Døttre og om at Rektoren syntes at skiænde skrækkeligt paa mig).

Kilde: Dagbogen, torsdag d. 8. december 1825

Note: Nathan David var købmand i Slagelse. Datteren Sara havde HCA mødt hjemme hos en skolekammerat, Ole Pedersen, søn af brændevinsbrænder Ole Pedersen i Slagelse. Sara havde drillet ham med at remse romantitler op og spørge ham, om han havde læst dem. Hun havde også fortalt en del om sin lillesøster. - Rektoren er Simon Meisling.

20. maj 1831

Adskjellige Gader ere ikke brede nok for et tykt Menneske, man gaaer gjennem en Forstue til flere; jeg turde kun kigge op i dem; thi de mindede mig ret levende om en Drøm jeg eengang har havdt, hvor jeg blev knuget ind mellem Husene og ikke kunde komme af Stedet.

Kilde: Dagbogen, fredag d. 20. maj 1831

Note: HCA er i Hamburg under sin første udlandsrejse, den Tysklandsrejse, som blev til rejsebogen Skyggebilleder (1831).

1. januar 1834

Havde Feber i Blodet hele Natten og drømte i Morgenstunden om en Flagermuus jeg kjæmpede med, Vingerne bleve altid større og større, i det jeg havde den meest i min Magt vaagnede jeg.

Kilde: Dagbogen, onsdag d. 1. januar 1834.

Note: HCA er i Rom på sin store dannelsesrejse 1833-34.

20. januar 1834

Jeg har i Nat drømt noget om Paven og Meisling, Brev faaer jeg vist, men efter Sædvane et afskyeligt, maaskee Jette W er død?

Kilde: Dagbogen, mandag d. 20. januar 1834.

Note: HCA er i Rom på sin store dannelsesrejse 1833-34.

29. januar 1834

Drømt om Hjemmet, det var en heslig Vinterdag, jeg vaagnede og saae den varme Sol skinne ind af Vinduet, Gud skee Lov, jeg endnu er i Italien; Forstemt ved Tanken om Eduards Opførsel mod mig. Gik til Torlonia, den fornemme Blodigle, der er Vrøvl med mit Creditiv, jeg bliver nu snydt igjen. - Det er dog en nedrig Dyreslægt Mennesket!

Kilde: Dagbogen, onsdag d. 29. januar 1834.

Note: HCA er i Rom på sin store dannelsesrejse 1833-34. I et brev af 21. nov. 1833 havde HCA beklaget sig til Jonas Collin over, at Thiele havde skrevet til maleren Küchler og billedhuggeren Bissen og forberedt dem på, at han, HCA, var en ypperlig fyr i et kejtet legeme. HCA er nu kommet frem til, at Edvard Collin, som just har skrevet et stærkt nedgørende brev til ham om Agnete, hvori stod citeret en lige så stærkt nedgørende vurdering af stykket fra Thiele, har fremkaldt Thieles uvenlige holdning ved at fortælle ham om indholdet af HCAs brev til faderen, Jonas Collin.

2. februar 1834

Drømte i Nat at jeg gik i Odense og søgte min Moders Grav, men ingen vidste hvilken den var /.../føler Livs Lede og Kjæde [= at være træt af, have lyst til at slippe det hele, jvf. Kingo: "Kjed af Verden..."] ved Alt.

Kilde: Dagbogen, søndag d. 2. februar 1834.

Note: HCA er stadig i Rom. Hans mor var død d. 7. oktober 1833. Han fik meddelelse om hendes død i et brev fra Jonas Collin, som han modtog d. 16. december. Under denne dato skrev han i sin dagbog: "Gud jeg takker Dig! var mit første Udbrud, nu har hun ende paa sin Nød, som jeg ikke kunde lindre, men jeg kan dog ikke ret vænne mig til den Tanke at være saa ganske ene, uden en eneste, der ved Blodets Baand maa elske mig!".

15. februar 1834

Jeg havde faaet ondt i Halsen (Dagbogen, fredag d. 14. februar 1834), Til Morgen er det daarligere med den, hele Natten drømte jeg om en Polyp i Halsen, om Røvere og Brøndsted.

Kilde: Dagbogen, lørdag d. 15. februar 1834.

Note: HCA er stadig på sin store dannelsesrejse og er nu kommet til egnen omkring Vesuv, hvor han har overnattet i St. Agathe. Brøndsted er arkæologen P.O. Brøndsted, som HCA havde været sammen med i Paris.

26. februar 1834

Drømt hæsligt om Ørsted inat.

Kilde: Dagbogen, onsdag d. 26. februar 1834.

Note: HCA er stadig ved Vesuv. "Ørsted" er H.C. Ørsted. Der er ikke i dagbogen notater umiddelbart forud, der kunne begrunde, at Ørsted her optræder i et mareridt.

1. juni 1834

Sovet uroligt havd Tandpine, drømt meget om Kongen af Bayern, en ganske forunderlig Drøm, han sagde mig Nummer 121, som jeg skulde tage i Lotteriet for at vinde, og jeg sagde, o det er jo lige som i Lumpacivagabundus.

Kilde: Dagbogen, søndag d. 1. juni 1834.

Note: HCA er just kommet til Østrig fra München på tilbagerejsen fra sin store Italiensrejse 1833-34. Igen mandag d. 2. juni noterer han, at han har drømt om kongen af Bayern. Under denne indførsel står der imidlertid ikke mere om drømmens indhold. Han havde ikke mødt kongen på dette tidspunkt! "Lumpacivagabundus" er en komedie af østrigeren J.N. Nestroy.

13. juli 1834

Uhyre Hovedpine hele Natten, hæslig Drøm om Halsen og Munden fuld af Haar.

Kilde: Dagbogen, søndag d. 13. juli 1834.

Note: HCA er i Prag, stadig på hjemturen fra Italiensrejsen.


13. december 1840

Imorges drømte jeg, at jeg var kommet til Rom, hvor jeg traf Faderen Collin, Gottlieb og alle Børnene, man fortalte mig at mit Stykke Maurerpigen var udpebet, det var kun gaaet een Gang; efter Pibning var klappet saa stærkt, at en Diplomat havde sagt, skulde det understreges vilde det blive en Streg der gik langt ud paa Kongens Nytorv.

Kilde: Dagbogen, søndag d. 13. december 1840.

Note: HCA er på sin Europa- og Orientrejse, er fra Tyskland via Østrig nu kommet til Italien og opholder sig to dage i Firenze. Han har lige skrevet brev til maleren Albert Küchler i Rom for at bede ham skaffe sig værelse dér. Maurerpigen havde premiere fem dage senere, d. 18. december. Den blev en fiasko, kun spillet 3 gange i alt.

9. januar 1841

En Nat skrækkelig, som den igaar! - mod Morgenstunden blundede jeg lidt, men drømte at mit Hoved var af Steen og een slog med en Øxe paa det, uden at det vilde briste, jeg vaagnede og følte hele denne Smerte; Feber deraf.

Kilde: Dagbogen, lørdag d. 9. januar 1841.

Note: HCA er i Rom. Den skrækkelige nat forud blev i dagbogen beskrevet således: "Nei, en saadan Smertens Nat har jeg længe ikke levet! Gigt i Halsen og en Tandpine til Vanvid! Jeg væltede mig som en Orm, brændte feberhed, og maatte svøbe Hovedet ind i Lagenet for den kolde Luft i Værelset; først i Morgenstunden fik jeg Søvn".

21. juni 1844

Imorges drømt en Drøm om een jeg saae styrte fra Rundetaarn; jeg søgte at see den Knuste men fik ham ikke at see talte derimod kun med Mennesker, som jeg vaagen veed ere døde!

Kilde: Dagbogen, fredag d. 21. juni 1844.

Note: HCA overnatter i Hannover på en Tysklandsrejse. Tager næste dag til Braunschweig.

24. november 1845

Vognet i Nat, var nær ved at besvime, stod op, drak Vand, troede at Værelset var fyldt med GasLuft; drømte en Deel om at tegne mig til Bidrag for Trængende, men mente jeg levet ikke til næste Aar.

Kilde: Dagbogen, mandag d. 24. november 1845.

Note: HCA er i Hamburg, på vej ud på en ca. 1 år lang rejse med ophold i Tyskland, Østrig, Italien, Schweiz og igen Tyskland.

17. februar 1846

Regn og Søl, slet ikke fornøiet! drømt at jeg var knuust paa Jernbanen. Jeg troer jeg har Leversyge

Kilde: Dagbogen, tirsdag d. 17. februar 1846.

Note: HCA i Leipzig, stadig på sin 1-årige udlandsrejse.

24. marts 1846

Drømt om Storm, sovet uroligt.

Kilde: Dagbogen, tirsdag d. 24. marts 1846.

Note: HCA er i Trieste og tager derfra med skib til Ancona.

23. maj 1847

Pindsedag. I Aftes ringede Klokkerne før SolNedgang. Gik i Seng lidt over ti, jeg sov urolig! Blæsten rasede udenfor, jeg drømte at der stod nogen inde i mit Sovkammer, foer op og syntes jeg saae to Skikkelser, de bleve mere og mere gjennemsigtige i det jeg stirrede og der var ikke uden Væggen at see ( - jeg veed det var Indbildning) jeg var imidlertid urolig, for Overfald, tænkte paa det, stod tilsidst op, tændte Lys, fik Nøglen af, da jeg saae paa Uret var den netop 12.

Kilde: Dagbogen, søndag d. 23. maj 1847.

Note: HCA er på Glorup, undervejs ud på sin Englandsrejse.

8. juni 1847

Drømt i Nat at jeg var forjaget fra mit Hjem, at Jenny Lind skulde gifte en fransk Capitain. - Drømmen fortsattes endogsaa efter at jeg eengang havde været vaagen.

Kilde: Dagbogen. Tirsdag d. 8. juni 1847.

Note: HCA overnatter i Bremen undervejs ud på sin Englandsrejse.

20. juni 1849

Oppe Klokken 1/2 6 for at reise 1/2 7; drømte imorges at jeg forvildede mig i Paris, kom mellem Soldater og spurgte een, om Vei han var en Tydsker [ulæseligt] og svarede vredt: jeg veed ikke jeg kom igaar efter Fredsslutningen ved Roeskilde, jeg lagde en god Betydning deri.

Kilde: Dagbogen. Onsdag d. 20. juni 1849.

Note: HCA er på sin store Sveriges-rejse.

8. juni 1850

Klokken halv elleve i Seng; lidt efter 12 vaagnede jeg ved en fæl Drøm, jeg syntes jeg blev overfaldet og nu da jeg foer op, var Alt dødsstille og tudsmørke, jeg følte mig uhyggelig i den eensomme Fløi af Huset, saae ud af Vinduet, ned mod Stranden stod to Gjenstande, som Mennesker eller Træer, de bevægede sig, men langsomt, kom altid nærmere, syntes at snige sig hen mod Huset, der blev de borte, lidt efter kom den ene tilbage og gik om af den anden Side, han saae flere Gange op til mine Vinduer, som om han blev noget vaer der; jeg gik længe og drev, Klokken blev eet, gik saa iseng og sov til halv tre; stod derpaa op, kaldte halv fire paa Pigen, fik Kaffe, og da jeg spadserede op af Koldingveien kom Posten uden Passagerer, jeg var den eneste.

Kilde: Dagbogen. Lørdag d. 8. juni 1850.

Note: HCA er undervejs fra en sommerrejse til bl.a. Silkeborg. Han har samme dag beset fæstningsværkerne i Fredericia - det er ved treårskrigens afslutning - og er undervejs til Fyn taget ind på et værtshus i Snoghøj for næste dag med en lille sejlbåd at sejle over til Middelfart.


22. juni 1850

Drømt sidste Nat om Hertugen af Augustenborg, igaar saae jeg hans Portræt, Güllichs og Prindsens af Nøer, klistret op paa Locumet paa Hesselager.

Kilde: Dagbogen. Lørdag d. 22. juni 1850.

Note: HCA er på Glorup. De tre omtalte er fremtrædende skikkelser blandt de slesvig-holstenske oprørere. J.Th. Gülich var advokat og politiker. Hertugen af Augustenborg havde HCA lært at kende på Gisselfeldt 1842, været sammen med på Føhr i 1844, samme år besøgt på Augustenborg, hvor prins Frederik af Nør også var der, og igen på Gråsten 1845.

10. juli 1850

Drømt i nat at mine Tænder faldt ud; Forudfølelse om en ond Dag.

Kilde: Dagbogen. Onsdag d. 10. juli 1850

Note: HCA er på Glorup. Han får faktisk en ond dag: Han får tilsendt Erik Bøghs parodi på sit Casino-stykke Ole Lukøie og bliver "forstemt og febril; kjed af al litterair Virksomhed".

1. maj 1856

Drømt at jeg skrev og Bogstaverne stak Ild i Papiret.

Kilde: Dagbogen. Torsdag d. 1. maj.

Note: HCA er på Basnæs, ankommet dagen før i sne og regn og kulde. Vågner med "rheumatiske Smerter i Bryst og Mave".

5. maj 1856

Jeg drømmer hver Nat meget her paa Basnæs og saa fuldstændig og ganske behageligt. I Nat syntes jeg at være i Constantinopel, saae og gjenkjendte Meget der ligesom var slettet ud af Hukommelsen, med Eet var jeg paa Japan, underlige Blomster, en stille maurisk Buegang, jeg vidste at det kostede Livet at gaae der, men jeg var ganske tryg, thi jeg vidste tillige, komme de og slaae mig ihjel, saa vaagner jeg paa Basnæs, det Hele er kun en Drøm.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 5. maj 1856.

Note: HCA på Basnæs, vejret er ellers stadig dårligt, han er "meget lidende" med sit øje, sidder "med flækket æg" på sit øje, kommer ikke ud, kan ikke læse og har svært ved at skrive.

14. maj 1856

I Nat drømte jeg at jeg spiiste et Stykke Kort der smagte bittert og med eet var min Mund fuldproppet af Kort Stykker, som jeg rev ud; jeg vaagnede og havde ganske den samme Smag i Munden, mine Læber brændte, jeg følte mig syg, troede jeg havde faaet Gift; stod op og skyllede Munden. - Imorges var jeg endnu lidt ilde; det har tordnet i Nat, det regner, men Alt er saa friskt udsprunget, Skoven grøn, Sloentjørnen i Blomster; en Nattergal sat paa en tør Green og sang. -

Kilde: Dagbogen. Onsdag d. 14. maj 1856.

Note: HCA stadig på Basnæs.

8. juni 1857

Sov meget uroligt; drømte mig igjen i Meislings Huus.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 8. juni 1857

Note: HCA overnatter i Aachen på vej ud på sin anden Englandsrejse.

7. juli 1857

Tirsdag 7de tidlig drømte jeg at have vundet i Lotteriet; igaar var Trækningen.

Kilde: Dagbogen. Tirsdag d. 7. juli 1857.

Note: HCA i England, ankom dagen før hos forlæggeren Bentley i St. John's Wood, hvor han bliver et par dage. HCA vandt ikke i lotteriet.

29. juli 1857

Drømt hæsligt hele Natten, sovet uroligt; Lyn paa Lyn.

Kilde: Dagbogen. Onsdag d. 29. juli 1857.

Note: HCA er ankommet to dage før til pianisten Henselts slot Röhrsdorff i Schlesien, hvor han får en enestående modtagelse.

28. juni 1858

Drømte en hæslig Drøm om Tugthuus Liv.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 28. juni 1858.

Note: HCA er i Schweiz, via Luzern lige ankommet til Brunnen, hvor han overnatter. Om lørdagen var han i tog kørt gennem tunnellen gennem Jurabjergene (ti minutter tog det at køre igennem) og noterede da, at "her var det at den store Ulykke skete med Arbeiderne".

19. juli 1858

Oppe Klokken sex, fik lidt Diaréh! Kjørte i stærk Varme fra Plauen. Hæslig Drøm i Nat om et Barn af Davidson jeg gjemte ved mit Bryst og hvorledes det blev et dødt vaadt Saar. H. sagde i Vognen høit: De har nok dræbt nogle Børn! - Jeg blev ærgerlig over denne Spads, han meente at man kunde forstaae at det var Spads.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 19. juli 1858.

Note: HCA er på rejse med Harald Drewsen. De er undervejs fra München til Dresden og har overnattet i Plauen. Den omtalte Davidson kan være skuespilleren Bogumil Dawison, som HCA havde lært at kende personligt i Dresden et par år før og flere gange set spille. Navneregistret til DSLs udgave af dagbøgerne har ingen henvisning til dette sted, men i Almanakken for 21. juli 1855 fejlskriver HCA Dawison som Davidson.


26. juli 1860

Atter i Nat drømt at jeg var hos Meisling i Slagelse skole, skulde læse til Embeds Excamen, men vilde ikke, kunde ikke, vidste Intet; følte mig skrækkelig afhængig af den gamle Collin, ligesaa af Eduard, hvem jeg søgte at betroe mig til.

Kilde: Dagbogen. Torsdag d. 26. juli 1860.

Note: HCA har på en rejse til Tyskland og Schweiz nu været 12 ud af i alt 14 dage på en pension i Brunnen i Schweiz.

15. august 1860

Iaftes tidlig iseng; det blev et voldsomt Tordenveir. Tidlig paa Natten drømte jeg at være et hurtigt Spring fra Reisen hjemme i Kjøbenhavn, jeg har denne Gang drømt noget lignende, men nu syntes mig jeg havde været et Par Dage der uden at besøge gamle Collin, jeg gik derop, udenfor saae jeg Faaborg og Hansen, de sagde jeg havde været i Byen fra i Løverdags; jeg fandt den gamle Collin paa Trappen i sin gamle blaa Frakke, jeg sagde jeg var kommet for at see ham endnu engang, han brast i Graad derved omfavnede mig med et høit Skrig saa at jeg vaagnede og det rislede iiskoldt gjennem mig; "han er død i dette Øieblik". Jeg var iøvrigt meget varm og vilde derfor ikke staae op at see hvad Klokken var.

Kilde: Dagbogen. Onsdag d. 15. august 1860.

Note: HCA i Ouchy i Schweiz. Jonas Collin dør 1861.

3. september 1860

Kunde jeg dog betvinge det Mareridt jeg lider aandelig af, det minder mig om en Drøm jeg havde om en Flaggermus jeg skulde kjæmpe imod og som næsten qvalte mig.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 3. september 1860.

Note: HCA i Genève. Har i dagene før været i en psykisk opløsningstilstand. "Mit Blod forunderligt febervildt" (1.9.), "Min Stemning er trykkende, Lyst til at reise hjem og dog ikke Lyst" (2.9.), "Jeg har en sygelig Fornemmelse, en underlig Angest for at blive sindssvag" (2.9.), "Det er som laae der en Mare paa mit Humeur, hvorfra, hvorfor, jeg er forunderlig kjed af Alt! men jeg tør ikke bede Dig, Gud hjelpe mig, jeg fortjener det ikke, hvorfor skal jeg altid have det godt. Ingen veed fra Time til Time sin Skjæbne. Gik ved den rivende Rhone, dämonisk Lyst til at kaste mig i den, jeg skyndte mig derfra" (3.9.), "Tilmorgen varm, nerveus, aandelig Mareridt; Ønsket at døe pludseligt kommer saa ofte" (4.9.).

23. oktober 1860

Drømte inat at Frøken Cold var død.

Kilde: Dagbogen. Tirsdag d. 23. oktober 1860.

Note: HCA i Dresden. Frøken Cold er Frederikke Cold, konventualinde i Gisselfeld adelige Jomfrukloster. Sidste gang HCA omtaler hende i dagbøgerne forud for denne notits er i 1851. Gennem Almanakkerne kan man følge hans bekendtskab med hende fra og med 1840, hvor han i reglen et par gange årligt besøgte hende i hendes hjem i København og læste højt af sine nye arbejder for hende. Hun døde rent faktisk i 1860.

26. december 1860

Drømt hæsligt om en Kat der rev mig.

Kilde: Dagbogen. Onsdag d. 26. december 1860.

Note: HCA på Basnæs.

28. december 1860

Drømt om Fængsel og Locum uhyggeligt.

Kilde: Dagbogen. Fredag d. 28. december 1860.

Note: HCA på Basnæs.

2. april 1862

Drømte imorges, i en kort Søvn at jeg kom til Fru Balling, Gustav Næbo kyssede mig og sagde "Lene døde den 20de" og jeg vaagnede og gjøs af Kulde, blev underlig derved; har det Noget at betyde. Jeg har lidt Feberkulde endnu.

Kilde: Dagbogen. Onsdag d. 2. april 1862.

Note: HCA i København. "Fru Balling" er Helene Balling, gift med pakhusforvalter Jonathan Balling, i hvis hjem HCA i sine unge år kom 1 gang om ugen på sin "middagsturnus". Helene Balling var født Næboe. Gustav Næboe er ikke omtalt noget andet sted i det trykte biografiske HCA-materiale, og der er ingen henvisning eller oplysning ang. ham i registret til dagbøgerne. Han kunne evt. være en søn af den Juliane Margrethe Næboe (død 1860), der er omtalt ganske ofte i Almanakkerne. Heller ikke Lene har kunnet identificeres.

1. august 1862

Drømt hæsligt om et lille Barn jeg bar, der svandt ind til et tørt Skind paa min Skulder.

Kilde: Dagbogen. Fredag d. 1. august 1862.

Note: HCA i Brunnen i Schweiz.

24. november 1862

Drømt i Nat om Eduard og det gamle Huus.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 24. november 1862.

Note: HCA på rejse i Spanien sammen med Jonas Collin d. Y..

5. december 1862

Det er forunderlig hvor jeg her i Toledo hver Nat drømmer og meest om Eduards.

Kilde: Dagbogen. Fredag d. 5. december 1862.

Note: HCA på rejse i Spanien sammen med Jonas Collin d. Y..


17. juli 1863

Drømt afskyeligt at alle mine Tænder faldt mig ud af Munden; overtroisk.

Kilde: Dagbogen. Fredag d. 17. juli 1863.

Note: HCA på Frijsenborg.

12. december 1863

Iaftes gik jeg tidlig iseng, sov urolig, i onde Drømme. Engang i Nat ønskede jeg at drømme hvad der forestod, og jeg drømte jeg blev slæbt til Retterstedet, en Kaarde var over min Hals, men jeg havde en Fornemmelse af at naar det hug til vaagnede jeg og idet jeg tænkte det vaagnede jeg før Sværdet faldt.

Kilde: Dagbogen. Lørdag d. 12. december 1863.

Note: HCA i København. Tidspunktet er omkring Fr. VIIs begravelse og HCA er bekymret ved truslerne om krig.

2. januar 1864

Drømt inat om Serres, de vare mindre varmt sindede mod mig; jeg syntes at skulde i det kommende Efteraar reise til Ægypten og glædede mig dertil.

Kilde: Dagbogen. Lørdag d. 2. januar 1864.

Note: HCA er på Basnæs. "Serres" er major Serre og hustru, som ejede herregården Maxen uden for Dresden. HCA havde været fast gæst hos dem. Major Serre døde 1863.

8. juli 1864

I Nat fæle Drømme, een om Fængsel, een om et russisk Fængsel i Kjøbenhavn, det mindede om "Fidelio".

Kilde: Dagbogen. Fredag d. 8. juli 1864.

Note: HCA er hos fru Neergaard i Søllerød.

12. juli 1864

Kjørt Klokken 9 1/2 med Fru Neergaard ned til Stranden ved Vedbek, (jeg drømte i Nat at der i Badehuset kom altid Strømme af Blod, det var fra Saarede tæt ved).

Kilde: Dagbogen. Tirsdag d. 12. juli 1864.

Note: HCA stadig hos fru Neergaard i Søllerød. De sårede er naturligvis sårede fra krigen.

16. juli 1864

Inat drømte jeg en fæl Drøm, alle mine Tænder faldt ud af Munden.

Kilde: Dagbogen. Lørdag d. 16. juli 1864.

Note: HCA stadig hos fru Neergaard i Søllerød.

17. august 1864

Efter Klokken 8 kom Ferslevs, jeg læste "Han er ikke født" og havde en Følelse at een af Personerne lignede een i Familien, det forekom mig at opfattes saaledes; jeg følte mig geneert og da jeg efter halv elleve kom i seng kunde jeg ikke sove og drømte at den vedkommendes Broder gav mig Riis paa Enden. Det er dog underligt at drømme uskyldigt Sligt!

Kilde: Dagbogen. Onsdag d. 17. august 1864.

Note: HCA er på Conradineslyst hos komtesserne Tekla og Marie Moltke. Ferslev er Rasmus Winther Assens Ferslev, der havde været huslærer på Basnæs og nu var sognepræst i Lyksborg.

15. september 1864

Theodor fortalte om Eckardt at han talte ikke godt om mig og jeg tænkte paa en Drøm i Nat at Christian Schmidt havde en sort Hund der beed mig i /.

Kilde: Dagbogen. Torsdag d. 15. september 1864.

Note: HCA er i København. "Theodor" er Theodor Collin; "Eckardt" er Lauritz Eckardt, skuespiller ved Det kgl. Teater; Christian Schmidt er på dette tidspunkt skuespiller ved Casino.

14. oktober 1864

Drømt fælt tilmorgen; jeg gik paa Gaden gjennem en rivende Strøm, og da den sank saae jeg en lukket Vogn styrte ned og forsvinde i Kanalen, selv gik jeg nu uden Klæder, kun med min skotske Plaid, var bange for at Politiet skulde standse mig eller Drengene forfølge mig, i en Baad vilde jeg nu til Nyhavn og her kom gamle Collin, som kuede mig, jeg var i den frygteligste Afhængighed og spurgte om han ikke var død, men det var han ikke.

Kilde: Dagbogen. Fredag d. 14. oktober 1864.

Note: HCA er i København.

31. oktober 1864

Særdeles smukt Veir, Solen skinner og det er Blikstille. Klokken tre Qvarteer til Elleve i Formiddag døde Michael Wiehe, hans Svoger skal begraves Klokken elleve, han følger ham altsaa egentligt. Det dygtige gaaer, det ene efter det andet, Landet falder fra hinanden, jeg følte mig bitter og gudløs; i Nat havde jeg igjen min sædvanlige hæslige Drøm om et levende Barn jeg lægger ind paa mit varme Bryst, denne Gang var det dog kun i mit Ærme, og det udaandede og blev et vaadt Skind kun. Satte mig i Omnibus og kjørte ud til Drevsens, jeg er gnaven og forstemt, vred paa saa Mange. Kun Ulykke Nød, Krænkelse, Forglemmelse og Død venter.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 31. oktober 1864.

Note: HCA i København. Michael Wiehe er den berømte skuespiller ved Det kgl. Teater. Slægtstavlen i Dansk Biografisk Leksikon angiver ingen søstre til Michael Wiehe, kun to brødre. Personregistret til dagbøgerne angiver to søstre, men i ingen af de pågældende dagbogsnotater, hvor de står omtalt, nævnes der noget om, at de skulle være gift. Hvem svogeren er, står indtil videre hen i det uvisse.


26. december 1864

Da jeg kom i seng ønskede jeg at drømme om hvad der kunde hænde mig.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 26. december 1864.

Note: HCA på Basnæs.

27. december 1864

Drømte inat to uhyggelige Drømme, den sidste var at jeg blev fængslet og skudt; at jeg var uskyldig hjalp ikke.

Kilde: Dagbogen. Tirsdag d. 27. december 1864.

Note: HCA på Basnæs.

1. januar 1865

Drømt inat hvorledes jeg gik idelig efter Eduard Collin, til han tilsidst forsvandt for mig bag en Dør, drømte saa om Meisling, som jeg ikke længer vilde gaae i Skole hos og nu gleed Drømmen over i en Reise med Scharf og Eckardt.

Kilde: Dagbogen. Søndag d. 1. januar 1865.

Note: HCA på Basnæs. "Scharf og Eckardt" er hhv. balletdanseren Harald Scharff og skuepilleren Lauritz Eckardt (begge ved Det kgl. Teater), venner af HCA. Scharff havde HCA et meget glødende venskabsforhold til.

19. april 1865

Jeg sov febrilt og i hver Drøm kom Rosenkilde og Madam Sødring for.

Kilde: Dagbogen. Onsdag d. 19. april 1865.

Note: HCA er i København. Han har i dagene forud og også samme dag haft en hel del ærgrelser af anmeldelserne af hans stykke "Da Spanierne var her". De to omtalte er skuespillere ved Det kgl. Teater.

9. maj 1865

Inat fæl Drøm om et dødt Barn jeg gik og bar paa.

Kilde: Dagbogen. Tirsdag d. 9. maj 1865.

Note: HCA i København.

3. juni 1865

Jeg drømte imorges at jeg med Henriques og hans ældste Søn gik paa den tynde Iisskorpe ude paa Havet og den holdt og slap ikke før jeg naaede Land, hvor jeg i Tak og Beundring over Miraklet faldt paa Knæ og græd saa behageligt.

Kilde: Dagbogen. Lørdag d. 3. juni 1865.

Note: HCA på Basnæs.

12. oktober 1865

Betydningsfuld Drøm i Morgenstunden min høiere Haand skalde af i en stor Jord Skorpe. Senere ud paa Morgenen drømte jeg at gaae ud i et dybt ubekjendt Vand, mine Beenklæder vare fulde af Jord, jeg skyllede dem af men opdagede da at Støvlerne heri havde siddet fast og var tabt i Vandet, jeg dukkede ned men fandt dem ikke, kom dog i Land og hørte at der var 60 Favne dybt nær ved hvor jeg havde staaet, kunde være druknet, jeg blev forskrækket pg vaagnet og syntes det var for meget at have villet sætte Livet paa Spil for at faae et Par gamle Støvler.

Kilde: Dagbogen. Torsdag d. 12. oktober 1865.

Note: HCA i Lund på en Sveriges-rejse.

19. december 1865

Hele Natten ganske febril, drømt om Skuespiller Wulff i Casino, om Penge og Blomster der sendtes mig til ham og jeg meente det var til Christians Schmidts Enke.

Kilde: Dagbogen. Tirsdag d. 19. december 1865.

Note: HCA på Basnæs. "Wulff" er skuespilleren Carl Wulff. Christian Schmidt, meddirektør ved Casino og selv skuespiller, havde d. 22. november hængt sig efter at have mistet en større formue.

24. december 1865

Kunde ikke falde isøvn iaftes, laae længe efter Midnat, vreed over den Uret jeg leed ved Theatret, det maae være Berner eller Høedt, der ere Skyld i Stykkets Henlæggelse og Kranold, er svag og bøielig. Drømte til Morgen noget underligt Tøieri! Det var mod mit Endeligt, jeg skulde henrettes, Kongen var vred paa mig, men jeg vidste ikke hvorfor; fængslet var jeg ikke og kom ind til Barberen, han sagde jeg skulde jo henrettes med de to Andre, men den ene, Thorvaldsen, løb alle Mennesker til Slottet for at han maatte benaades, jeg saae hvor Damerne løb; og nu stod jeg dybt i en Flod, man viiste mig paa Havet Skibe, fra disse skulde jeg skydes, idet jeg vilde sættes ud i en lille Baad; Henrik Stampe meddeelte mig det og naar jeg blev skudt skulde et nyt Stykke opføres paa det kongelige Fartøi, og ved det Point vaagnede jeg. Drømmen staaer dog lidt i Forbindelse med min Ærgrelse over ideligt at skuffes, med den belovede Opførelse af Spanierne.

Kilde: Dagbogen. Søndag d. 24. december 1865.

Note: HCA på Basnæs. Han havde to dage før set i avisen, at Da Spanierne var her ikke som ellers lovet blev opført den aften. "Berner" er teatersekretær Gottlob Berner. "Høedt" er skuespilleren F.L. Høedt. "Kranold" er etatsråd og på dette tidspunkt konstitueret chef for Det kgl. Teater R.H.C. Kranold.

15. februar 1866

Fæle Drømme med Meisling i.

Kilde: Dagbogen. Torsdag d. 15. februar 1866.

Note: HCA i Amsterdam.


2. marts 1866

Inat en hæslig Drøm, hvor jeg faldt fra et Taarn, jeg saae Meldal springe ned og gjennembore sig.

Kilde: Dagbogen. Fredag d. 2. marts 1866.

Note: HCA i Amsterdam. "Meldal" er arkitekt og kgl. bygningsinspektør F. Meldahl.

14. maj 1866

Sovet uroligt, drømt om Meisling og har ondt i min Hals.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 14. maj 1866.

Note: HCA i Portugal. Samme dag skal han til audiens hos kong Fernando.

30. maj 1866

I Nat skal jeg isøvne have jamret mig saa at Pigen og Frøken Vittnich lyttede om jeg var syg; jeg drømte, men veed ikke hvad jeg har drømt; til morgen har jeg Gigt i alle Lemmer.

Kilde: Dagbogen. Onsdag d. 30. maj 1866.

Note: HCA stadig i Portugal. Frk. Wittnick er guvernante hos HCAs vært, Jorge O'Neill.

2. juli 1866

En uhyggelig Drøm om gamle Collin og hans Kone trykkede mig.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 2. juli 1866.

Note: HCA i Setubal i Portugal.

26. november 1866

iaftes læste jeg Begyndelsen af Breve fra Helvede, det var som en uhyggelig Feber Phantasie, jeg følte mig afficeret og drømte fælt om Natten at jeg var i Tugthuset.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 26. november 1866.

Note: HCA i København.

27. juli 1867

Sovet uroligt; drømt om Phister og hans Kone.

Kilde: Dagbogen. Lørdag d. 27. juli 1867.

Note: "Phister" er skuespilleren Ludvig Phister, og konen er hans anden kone Louise.

15. august 1867

Fæle Drømme i Nat, troer at jeg faar ubehagelige Breve er uhyggelig stemt.

Kilde: Dagbogen. Torsdag d. 15. august 1867.

Note: HCA på Holsteinborg.

23. september 1867

Drømt infernalsk om de tre store Hunde hvis Lænke naaede heelt over Gaden og som blev Mennesker med store Negle der kradsede mig.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 23. september 1867.

Note: HCA har besøgt verdensudstillingen i Paris og er undervejs videre til Baden-Baden.

28. oktober 1867

Sov uroligt; fæle Drømme, var trykket af Meisling og afhængig af Collin, baade af den gamle og af Eduard, i Uro for hvad de vilde sige fordi jeg havde forladt Meisling. Det er dog mærkeligt hvorledes dette Tryk og denne Afhængighed kan stikke endnu i Blodet og Tanken; jeg har været ret trælknuget.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 28. oktober 1867.

Note: HCA på Basnæs.

24. maj 1868

Denne første Nat her har jeg drømt meget og behageligt; først syntes jeg at kjende en ung smuk Mand, jeg troer jeg læste om ham i et Digt, men saa stod han meislet i Marmor, fik Farve og blev levende, da vaagnede jeg. Saa drømte jeg om Prindsesse Dagmar og hendes Mand saa glædelig, jeg vaagnede, sov og drømte igjen i samme Fortsættelse. Tæt her ved Landstedet ligger den russiske Kirke med forgyldte Kupler, mon Synet af den og at jeg igaar hørte at Dagmar havde født en Søn, har dannet Drømmen.

Kilde: Dagbogen. Søndag d. 24. maj 1868.

Note: HCA er ankommet til Genève, hvor han er gæst hos Jules Jürgensen.


1. juni 1868

Sov uroligt; drømt hæsligt om et Barn der laae ved mit Bryst og blev en vaad Klud.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 1. juni 1868.

Note: HCA i Ouchy i Schweiz.

15. juni 1868

Sov febrilt; drømte jeg var i et Fængsel i Frankerige.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 15. juni 1868.

Note: HCA undervejs hjem, har overnattet i Hannover.

7. juli 1868

Inat tre Drømme i Forbindelse, først en Mand der udstrøede Sæd og der voxede over Marker og i Gader om af Husene Korn og Grønt, en Fylde, saa riig, jeg syntes først at læse det saa at see det. Derpaa drømte jeg om tre Søstre der viiste hvilket var det skjønneste Smiil, det til Kjæresten, Barnet til Moderen, saa vaagnede jeg. Drømte da om Eventyr Dronningen som lagde en blaa Blomst paa min Seng et Tegn paa at jeg ikke drømte og jeg vaagnede forekom det mig, fandt den blaa Blomst, af dens saftige Blad kom Farve hvormed jeg malede det meest straalende Billede paa Gulvet, en Svane aad en af de blaa Blomster og dens Tarme blev Strænge der klang i Melodie, jeg satte en Krands af de blaa Blomster paa Hovedet og Tanker og Poesie lyste derinde saa at jeg vaagnede.

Kilde: Dagbogen. Tirsdag d. 7. juli 1868.

Note: HCA i København.

4. juni 1869

Sovet uroligt, drømt om en Hund som flængede min Frakke.

Kilde: Dagbogen. Fredag d. 4. juni 1869.

Note: HCA i København.

22. august 1869

Drømt at mine Tænder faldt ud.

Kilde: Dagbogen. Søndag d. 22. august 1869.

Note: HCA hos Henriques på Petershøj i Gentofte.

4. september 1869

Drømt i Nat to Gange om en Hund der beed mig i Haand og i Fod, og at jeg ikke kunde finde mine kunstige Tænder; fandt dem dog; ligesom jeg reddede Benet ved at lade Hunden beholde Støvlen, Hunden kom som et Menneske tilsidst i graagrøn, lang Frakke.

Kilde: Dagbogen. Lørdag d. 4. september 1869.

Note: HCA er i København og højtideligholder denne dag, at det er 50 år siden, han forlod Odense.

7. oktober 1869

Drømt i Nat uhyggeligt om Fængsel.

Kilde: Dagbogen. Torsdag d. 7. oktober 1869.

Note: HCA er på Maxen ved Dresden.

27. november 1869

Drømt at Pigen havde kastet mine Tænder bort, jeg var fortvivlet og græd, drømte senere hvorledes jeg var i Portugal, Familien o Neills aldeles fremmede og kolde mod mig. De reed og Jonas Collin med, jeg gik og fik vaade Fødder. Min Phantasie endnu sygelig og angest.

Kilde: Dagbogen. Lørdag d. 27. november 1869.

Note: HCA i Marseille.

2. januar 1870

Drømt fælt at mine Been vare lamme at jeg ikke kunde reise mig og komme bort med Fartøiet, senere drømte jeg at fange med Snøre en Fisk, den havde Fiskehoved men hvor Halen skulde være et fælt Djævle Ansigt med Katteøine og dertil fire krogede Grevlingebeen, jeg var angst for den og bandt Snøren til en Steen for at hente Folk at see det Havdyr jeg havde fanget.

Kilde: Dagbogen. Søndag d. 2. januar 1870.

Note: HCA i Nice.

17. februar 1870

Drømt fælt inat at alle Tænder og Kjæbebeen faldt ud.

Kilde: Dagbogen. Torsdag d. 17. februar 1870.

Note: HCA i Paris.


1. maj 1870

Drømt inat en hæslig Drøm, at jeg skulde halshukkes paa Tirsdag.

Kilde: Dagbogen. Søndag d. 1. maj 1870.

Note: HCA i København.

4. juni 1870

Igaar var min Drøm igjen om Afhængighed, jeg løb fra Meisling var ængstelig for gamle Collin, da man var utilfreds med mig i den nye Skole, talte med Viggo derom og han yttrede: hvad mon Bedstefader vil sige! At jeg endnu kan have saadanne Drømme. Hvor har jeg dog været trykket i Ungdomstid.

Kilde: Dagbogen. Lørdag d. 4. juni 1870.

Note: HCA på Basnæs. "Viggo" er Viggo Drewsen.

12. maj 1871

Sovet noget uroligt, først en uhyggelig Drøm, der paa en lys genial Drøm som jeg Intet husker af.

Kilde: Dagbogen. Fredag d. 12. maj 1871.

Note: HCA på Basnæs.

13. juli 1871

Drømte om at jeg skulde examineres af Meisling ved Kongehusets Besøg, jeg vilde ikke, da jeg vidste at jeg ikke kunde oversætte Latinen og vilde blive leet af, saa vaagnede jeg.

Kilde: Dagbogen. Torsdag d. 13. juli 1871.

Note: HCA hos Melchiors på Rolighed.

8. april 1872

Natten tilbragte jeg urolig, drømte om gamle Collin som skjendte paa mig; i en anden Søvn blev jeg forfulgt med Skud af Drenge. Senere drømte jeg om en Løve der var sluppet ud og skræmmede mig.

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 8. april 1872.

Note: HCA just ankommet til Basnæs.

22. april 1872

I Nat drømt flere hæslige Drømme (mistet mit Tøi, mine Tænder, bidt af en Hund; Alt drømt).

Kilde: Dagbogen. Mandag d. 22. april 1872.

Note: HCA i Dresden.

12. juni 1872

Sov urolig; ubehagelige Drømme; gamle Collin kom ikke hyggelig for i disse, men Alt er mig uklart.

Kilde: Dagbogen. Onsdag d. 12. juni 1872.

Note: HCA på Basnæs.

27. august 1872

Brogede Drømme, at jeg læste for Amerikanere &.

Kilde: Dagbogen. Tirsdag d. 27. august 1872.

Note: HCA på Basnæs.

13. september 1872

Sov uroligt, drømte fælt, og at jeg i Drømme troede og ønskede at det var en Drøm og at jeg snart maatte vaagne.

Kilde: Dagbogen. Fredag d. 13. september 1872.

Note: HCA i København.

20. september 1872

Sov daarligt, drømte ubehageligt. Jeg var i Trængsel, Oprør Politiet tog mig der Intet havde gjort, jeg kom i Fængsel! hvorfra dog disse Phantasier. Har jeg levet i et andet Menneske, været fængslet uskyldigt; altid har jeg Fornemmelsen af at være uskyldig.

Kilde: Dagbogen. Fredag d. 20. september 1872.

Note: HCA i København.


3. december 1872

Da jeg Kl 11 kom iseng, døssig af Chloroformolie om Livet faldt jeg isøvn og drømte at jeg vaagnede og fandt Stuerne pyntede med Blomster. (Jeg fik iaftes en kolosal pragtfuld Bouquet ved Fru Wanda Danneskjold sendt mig fra en Beundrerinde, som nyligt havde læst mit Livs Eventyr), denne Bouquet udfoldede sig i begge Stuer og jeg sagde: det er for meget kjære Fru Melchior De er for god mod mig og lidt efter drømte jeg at jeg igjen vaagnede, her var pynteligt men uden Blomster. "Her var smukkere før, men dette er ogsaa smukt". Endeligt vaagnede jeg naturlig og følte mig ret vel, men uden Glæde som før; da jeg næste Gang vaagnede havde jeg Neuralgi i Mellemgulvet og ved næste Opvaagnen Qvalme.

Kilde: Dagbogen. Tirsdag d. 3. december 1872.

Note: HCA i København, alvorligt syg. "Fru Wanda Danneskjold" er grevinde Wanda Danneskiold-Samsøe, datter af viceadmiral C.C. Zahrtmann, som var farbror til maleren Kristian Zahrtmann.

30. juli 1874

Sov ret godt men havde en flau Drøm om Meisling, Lunds og Erik Bøgh hvor jeg stod forknyt og keitet.

Kilde: Dagbogen. Torsdag d. 30. juli 1874.

Note: HCA i København. "Meisling" er HCAs gamle latinlærer og rektor Simon Meisling. "Lund" er historiemaleren F.C. Lund. Erik Bøgh er forfatter.

29. august 1874

Den væmmelige Drøm jeg ofte drømmer om et Barn der sygner hen ved mit Bryst og bliver kun en vaad Klud, plagede mig men i Morgenstunden havde jeg en deilig Drøm, kun eengang før drømte jeg Lignende, jeg havde en uendelig deilig Sangstemme og kunde i Toner udjuble hver Tanke.

Kilde: Dagbogen. Lørdag d. 29. august 1874.

Note: HCA på Rolighed.

26. september 1874

I Nat havde jeg en underlig, uhyggelig Drøm. Jeg drømte at jeg var med Kongen paa et Fartøi og da jeg var i Land kom Bud efter mig at Kongen ventede paa mig, vi skulde reise. Nu pakkede jeg i hast to Kufferter, men kunde ikke blive færdig, altid laae der Noget jeg skulde have med, jeg var i stor Spænding, der lød et Skud, Kongen var ombord, jeg skulde komme i største Hast, Kufferterne fik jeg lukket og givet en Karl og nu løb jeg afsted, det var ned mod en Flod; man viiste mig at jeg skulde en anden Vei, gjennem en Skov. Atter lød Skud og der blev sagt mig at Kongen med sit Skib nu seilede, men der laae et andet kongeligt Skib hvor jeg kunde komme om Bord; jeg saae dette og naaede der hen, en Mand i en rød Kaftan, med draget Sabel vinkede, han lignede den gamle Rambuschs i Korsør. Endelig var vi hinanden nær og han modtog mig med Skjælsord, og jog mig til Skibet idet han med den flade Klinge slog mig over Ryggen. Jeg vendte mig vred, men blev drevet ombord ned i Maskineriet og jeg hørte der jeg var paa et Slaveskib -hvorved jeg vaagnede.

Kilde: Dagbogen. Lørdag d. 26. september 1874.

Note: HCA i København.

24. oktober 1874

Drømt jeg var i Fængsel uden at vide hvorfor.

Kilde: Dagbogen. Lørdag d. 24. oktober 1874.

Note: HCA i København.

9. december 1874

Morphinen maa have virket stærk, jeg havde deilige Drømme og især een behagelig hvor jeg flink og freidig var til Examen og Meisling traadte ind og jeg erklærede at han maatte ikke høre mig blive examineret thi da vilde jeg føle mig saa trykket at jeg svarede dumt, som jeg da ogsaa gjorde, lidt efter spadserede jeg med Meisling, han kom med sin Slags Humeur, jeg følte mig freidig og frisk, vi kom snart i Tale om Kunst og alt Smukt og bleve til sidst særdeles Venner, han syntes at vurdere mig og jeg ham. Da jeg vaagnede var jeg ganske glad ved den forsonende Drøm.

Kilde: Dagbogen. Onsdag d. 9. december 1874.

Note: HCA i København.