Et niveau op: "Rundt om Andersen" på andersen.sdu.dk

Vores studentermedhjælp fandt i efteråret 2003 denne skolestil om H.C. Andersen (på adressen http://hjem.get2net.dk/signe/hca.htm). Vi synes, det er en lille perle, så vi kontaktede Skovshoved skole, som nævnes. Dorrit Werther derfra har været så venlig at fortælle mig, at Signe Forsberg og Christina Arnesen har lavet siden i forbindelse med en projektopgave i 8. klasse, hvis overordnede tema var Danmark i verden i 100 år. De to forfattere var meget optaget af opgaven, lavede udstilling og rejste alene til Odense. Stilen er skrevet i begyndelsen af 1999. Siden er gengivet, som vi fandt den, nedenfor denne indledning.
- Lars Bo Jensen, H.C. Andersen-Centret ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet, februar 2004.


H.C. Andersen
-den største forfatter nogensinde!

Kender du H. C. Andersen? Vi kender jo nok alle sammen noget til ham, her er lidt tekst om ham : H.C. Andersen blev født d.2 April 1805 og døde d.4 August 1875 af lever betændelse. H.C. Andersen var/er en meget kendt forfatter og han har skrevet mange kendte eventyr bl.a. den lille havfrue, som der er lavet en figur af inde på lange linje som tiltrækker mange turister fra hele verden. Disney har også brugt historien og filmatiseret den.

Vi er to piger fra skovshoved skole som har en opgave om H.C.Andersen. Vi vil gerne dele lidt af den med dig. Hilsen Signe og Christina

H. C. Andersen

Familien:

Hans mor, Anne Marie Andersen, var en jordbunden, overtroisk og snakkesalig dame. Hun levede hele sit liv i fattigdom og døde som alkoholiker på fattighuset i Odense 66 år gammel, da Hans Christian var 27 år. Hendes første barn var en pige, Karen Marie, som hun fik med en upålidelig pottemagersvend i 1799, men han stak af såsnart moderen blev gravid, og Karen Marie blev sat i pleje hos fremmede. Seks år efter blev Anne Marie gravid igen, men denne gang nåede hun at gifte sig med faderen, Hans Andersen, inden deres søn, H. C. Andersen, blev født den 2. april 1805. Hans var en god far, han lavede legetøj, læste historier og tog Christian ( som hans kaldenavn var ) med ud i naturen hver søndag. Men Faderen var også en utilfreds og skuffet mand, og det sind smittede af på Christian. Faderen døde da Christian var 11 år (1816 ).

Fra resten af sin familie arvede han kun sygt sind og dårligt helbred, som han kæmpede mod hele sit liv.

Det dårlige helbred:

Skønt H. C. Andersen er kendt og beundret verden over, er der ikke mange der tænker på, at han levede hele sit liv med dårlige nerver og et meget skrøbeligt helbred. Han selv kaldte sin tilstand for "sygelig sørgmodighed".

Folk kunne nogen gange ikke forstå hans reaktioner. En tilfældig bemærkning eller en ligegyldig bagatel kunne få ham til at løbe grædende ud af stuen, dybt fortvivlet. Der var også nogle lidt "sjove" ting ved hans ængstelige sind. Fx. var han altid så bange for, at der skulle gå ild i huset, at han måtte slukke lysene og så tjekke dem flere gange. Han havde også altid et tov med sig, så han kunne kravle ud af vinduet, hvis det skulle brænde, og hans angst for at blive levende begravet var så stor, at han om aftenen, inden han skulle sove, satte en stor seddel på sit bryst, hvor der stod "Jeg er kun skindød!" Sådan var der mange ting med ham. Han var ofte meget træt, men alligevel rastløs, så han skrev altid i sine dagbøger, at søndag var den værste dag at komme igennem.

Hans kreative sind:

Fordi han var så rastløs måtte han altid have noget mellem hænderne, så når han ikke var ude at rejse eller skrev, så klippede han papirklip eller tegnede. Han var meget dygtig til alt med hænderne og har lavet utrolig mange flotte ting, som man kan se rundt omkring på museer og lignende. Han var også digter. Han skrev børnesange, vuggeviser og alt mellem himmel og jord. To af hans mest kendte sange hedder "Moderen med barnet", men er nok bedre kendt som "Hist, hvor vejen slår en bugt", og den anden hedder "I Danmark er jeg født". De sange kender vi alle jo.

Men det, han selvfølgelig er mest kendt for, er jo sine eventyr. Hans eventyr var egentlig ment til voksne, men både børn og voksne elsker at læse dem, de forstår dem bare på forskellige måder. Der ligger en dybere mening bag alle hans eventyr. Når man tænker på "den grimme ælling", tænker man nok ikke på at det også er hans egen livshistorie. Eventyrene er blevet oversat til 150 forskellige sprog, og over hele verden er H. C. Andersens popularitet stor. Selv kinesere og japanerne kommer langvejs fra, her til Danmark, for at se "den lille havfrue" på Langelinie, som de har hørt så meget om. Der er nogle japanere, som lærer dansk, blot for at læse hans eventyr på deres modersprog, og det får jo een til at tænke... "Den lille havfrue" statue kan skuffe store forventninger, men det kan H. C. Andersens eventyr ikke.

Kærligheden:

H. C. Andersen havde ikke held i kærlighed, rettere sagt var han altid ulykkelig. Hans første og største kærlighed var Rigborg Voigt, som han mødte, da han var 25 år gammel, (1830) i Forborg. Men hun skulle giftes med en anden, så hende kunne H. C. Andersen ikke få. Men H. C. Andersen fik et brev af hende, som han bar om halsen i en lille læderpose i en snor. Denne lille pose fandt man på ham, da man fandt ham død 70 år gammel (1875), 45 år senere.

Opvækst:

Han levede fattigt med sine forældre i Odense på Fyn i et lille hus på Munkemøllestræde 3, hele sin barndom. Hans far var skomager og sled dagen lang til en ussel løn, men han var alligevel meget med til at udvikle Christians fantasi, fordi han læste historier for ham og lavede legetøj til ham o.s.v. Da Christian var 11 år døde hans far, og moderen måtte tage arbejde som vaskekone og vaskede naboernes tøj i Odense å. Men hun måtte drikke spiritus for at holde varmen, når hun vaskede tøj om vinteren, og til sidst blev hun afhængig. Han besluttede sig for at rejse til København, da han var 14 år i 1819.

Det var drømmen om at blive en stor kunstner, der fik ham til at forlade Odense, og også tanken herom, der holdt ham oppe i de første svære år i København og gymnasietiden. -Selvmordstanken kæmpede med følelsen om at være bestemt til noget stort.

Han boede i en lille lejlighed i Nyhavn, mens han forsøgte at komme ind på Det Kgl. Teaters balletskole, men fik afslag, han var for grim og klodset. Så opsøgte han Det Kgl. Teaters italienske sanglærer, Siboni, og han mente, at Christian havde en chance for at komme ind ved teatre, og lovede ham at lære ham at synge. Men efter en vinters undervisning opgav Siboni, Christians stemme var blevet ødelagt, da Christian gik i for tyndt tøj og derfor var konstant forkølet. Han blev student efter 6 år og var nu et dannet menneske, som han havde ønsket sig. Derefter begyndte han at skrive mere og mer, og folk fik øjnene op for hans talent. I 1831 var han på sin første rejse til Tyskland, og i årene derefter rejste han meget. Han sagde "at rejse er at leve". Og det blev til, at når han havde et problem f.eks. kærestesorger, rejste han for at opmuntre sig selv. Det var blandt andet på rejser, at han skrev og fik inspiration til nye eventyr. Sådan fortsætter H. C. Andersens liv. I takt med at han bliver ældre, bliver han også mere berømt, og respekteret. Han rejste til Odense, og der blev han hyldet som æresborger. Igen fortsætter hans liv, som det plejer. De sidste år inden han dør, er han meget syg og bor hos familien Melchior. Han var meget taknemmelig for omsorgen, han fik hos dem, og lavede et meget smukt og verdensberømt silhuetklip til deres datter. Han dør af leverbetændelse d. 4 august 1875 som 70-årig.

H. C. Andersen i det moderne samfund

Der er mange ting, der gør, at de fleste mennesker kender så meget til H. C. Andersen, det er ikke kun hans eventyr, der gør ham synlig. I Tivoli er der lavet en forlystelse, hvor man nærmest svæver fra det ene af hans eventyr over i det andet. Den hedder "den flyvende kuffert" og er utrolig flot og stemningsfuld.

I Odense har de selvfølgelig særlig meget med H. C. Andersen. Der finder du både "H. C. Andersens hus", som er et museum bygget i hans første hjem, hans andet barndomshjem på Munkemøllestræde, Kulturhuset "Fyrtøjet", som har masser af sjove aktiviteter for børn som teater, malestue og legerum. Der er selvfølgelig også mange souvenirforretninger, caféer o.s.v., der er opkaldt efter ham, men det er jo mest for turisternes skyld. Næsten alle steder i landet kan man finde statuer og forskellige steder og produkter, som bærer hans navn, og man finder ikke en souvenirshop i dette land uden en lille afstøbning af "den lille havfrue". Mange af hans eventyr er blevet filmatiseret over årene, fx. er Disneys version af "den lille havfrue" meget kendt, og der har lige gået en film om hans eget liv i biograferne, som hedder "H. C. Andersen og den skæve skygge". Det er jo gode grundlag for, at den største danske forfatter nogensinde nok ikke vil gå i glemmebogen de næste mange år.

Spørgeskemaer og interviews

Vi delte nogle spørgeskemaer ud til 6. og 8. klasse, hvor vi spurgte, hvilket af H. C. Andersens eventyr de bedst kunne lide, og hvad de ved om hans liv. Vi fandt ud af, at "Den grimme ælling" er langt det mest populære eventyr. De fleste ved,at han boede i Odense, at han var fattig, at han flyttede til København, at han ville på teatret men var for grim og klodset, og så ved de selvfølgelig også en hel del om hans eventyr. Det syntes vi egentlig var nogle ret flotte resultater, i forhold til hvad vi havde forventet, og det var også rart, at alle tog vores spørgeskemaer seriøst. Vores interviews her fra Gentofte viste, at folk generelt har en lille baggrundsviden om ham, men ikke mindre, end vi forventede. Børnene fra skolen kender mindst lige så meget til H. C. Andersen, som de tilfældige gennemsnitsdanskere vi mødte på gaden, og kvinderne havde lidt mere styr på det end mændene.