H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Eksempler på H.C. Andersens prosalyrik

Hop forbi menu og nyheder

Billedbog uden Billeder, "Otte og Tyvende Aften"

Billedbog uden Billeder udkom 20. december 1839 (med årstallet 1840 på titelbladet). På dette tidspunkt omfattede denne samling af skitser og småhistorier i alt 20 "aftener". Enkelte af de følgende "aftener blev trykt første gang i forskellige blade. 21.-30 aften kom med i en svensk udgave december 1840 (med årstallet 1841). I Danmark rummede 2.-udgaven fra 1844 i alt 31 "aftener", mens de to sidste, nr. 32 og 33 fandt deres førstetryk i Dansk Folkekalender 1848. Samtlige 33 aftener var først med i 3.-udgave, dvs. optrykket i Samlede Skrifter bd. VII, 1854. Bogen blev utroligt populær i Tyskland, hvor den dels kom i flere oversættelser og mange oplag, dels blev brugt til mange isolerede tryk af enkelt-"aftener" i tidsskrifter. Rammen omkring bogens skitser er, at månen hver aften kigger ind til den fattige unge kunstner oppe på hans kvistværelse og fortæller ham, hvad den den dag har set et eller andet sted i verden. I indledningen hedder det:

"Mal nu det, jeg fortæller", sagde han [månen] ved sit første Besøg, Saa skal Du faae en ret artig Billedbog". Det har jeg [den fattige unge kunstner] nu gjort i mange Aftener. Jeg kunde paa min Maade give en ny "Tusind og een Nat" i Billeder, men det blev nok formange; de, jeg giver, ere ikke valgte, men komme som jeg har hørt dem; en stor genial Maler, en Digter eller Tonekunstner maa gjøre noget mere heraf, om han vil; hvad jeg viser, er kun løse Omrids paa Papiret, og imellem mine egne Tanker, thi det var ikke hver Aften Maanen kom, der var tidt en Sky eller to iveien".

"Det var Havblik," sagde Maanen, "Vandet var saa gjennemsigtigt, som den rene Luft jeg gjennemseilede, jeg kunde see dybt under Havfladen de sælsomme Planter, der, som Kjæmpetræer i Skoven, hævede sig med favnelange Stængler op mod mig; Fiskene svømmede hen over deres Toppe. Høit i Luften drog en Flok vilde Svaner, een af dem sank med afkræftede Vinger dybere og dybere, dens Øine fulgte den luftige Karavane, som meer og meer fjernede sig, selv holdt den Vingerne vidt udbredte og sank, som Sæbeboblen synker i den stille Luft, den rørte Vandfladen, dens Hoved bøiede sig tilbage mellem Vingerne, stille laae den, som den hvide Lotus paa den rolige Indsø. Og Vinden luftede og hævede den lysende Vandflade, saa straalende, som var det Ætheren, der rullede frem i store, brede Bølger, og Svanen løftede sit Hoved, og det skinnende Vand sprøitede som en blaa Ild hen over dens Bryst og Ryg. Dagskjæret lyste paa de røde Skyer, og Svanen løftede sig styrket og fløi mod den stigende Sol, mod den blaanende Kyst, hvorhen Luftkaravanen drog, men den fløi alene, med Længsel i sit Bryst, eensom fløi den over de blaae, de svulmende Vande." -

   Top