Kjøbenhavn den 19 Februar 1847
Kjære, kjære Ingemann!
i dette Øieblik fik jeg Deres Brev, det har sat mig i særdeles daarligt Humeur; jeg er et Indtryks-Menneske, - min Stemning bringer mig strax til at skrive, i det jeg seer at jeg har saaret, hvor jeg just med hele min Sjæl slutter mig fast. Jeg er overrasket og veed egentligt ikke hvad jeg skal sige, men jeg vil stille Dem paa mit Standpunkt og saa svarer De Dem selv. - Det var min tydske Boghandler om at gjøre, at jeg til mine samlede Skrifter leverede en Selvbiographi, men han maatte have den saa hurtig at den kunde udkomme i September forrige Aar; jeg ønskede nok at levere en saadan, men da det skulde skee i en saadan hast at jeg ikke engang kunde tage Afskrift af den, men maatte sende samme afsted, i Brev / Omslag, efterhaanden som hvert Ark blev færdig, betingede jeg mig, at før Noget oversattes, skulde det sendes til Kjøbenhavn, hvor jeg havde overdraget Justitsraad Collin at udslette Alt hvad han fandt stødende deri, og som jeg øieblikkelig ikke kunde see; dette skete; Collin fandt mit Manuscript vanskeligt at læse, hvorfor han selv overtog det store Arbeide at reenskrive hvert Blad, dette og den senere Oversætten drog det ud saalænge at Bogen først er udkommet nu. Jeg ilede derimod med at skrive, det Hele er hurtigt skrevet, men dybt overtænkt, ja aandelig beskjæftigede jeg mig saaledes, at mit Legeme leed derved. Det var især vanskeligt at opsamle i Tanken hver Erindring, netop til at nedskrive i den Orden de fulgte; meget er glemt, mange Personligheder ikke saaledes blevne fremdragne, som jeg vilde og burde, thi ofte kom Tanken om disse naar det ikke var Stedet at fremføre samme. Jeg / har kaldt det Hele en Skizze og vil engang paa Dansk ret udarbeide det hele Livsbillede, da træder Meget frem, som nu ved Omstændighed blev overflyvet. Jeg har ikke skildret danske Digtere, deres Betydning for mig, uden Øehlenschlæger, netop fordi han meest som Digter er kommet mig i Tanker; Hertz og Hauch omtaler jeg egentlig slet ikke, som Forfattere og Heiberg, meest ved hans Angreb mod mig; for at mildne den Haardhed der kunde ligge i mine Ord blev det mig en Trang at fremhæve hans aandelige Betydning. Dem kjære Ingemann, tænkte jeg paa, som een af mine Kjære, jeg glemte Digteren for Mennesket, at De eller Nogen skulde finde at jeg med Flid gjorde det, kom ikke i min Tanke, ellers havde jeg skrevet et ganske andet Stykke, i en lille Replik mod Molbech maa De kunde see Digteren Ingemann at have en Plads i mit Hjerte. Dog De vil see det bedre ved en anden Leilighed, som kommer. Jeg har / skrevet hvad der af Enkelte meest afspeilede sig i mit Liv og hvad Øieblikket indgav mig; der er vel blevet dømt, eller hvad skal jeg kalde det, vurderet et Par af mine Medlevende, som virke i Aandens Rige, men jeg har ikke villet sige hermed: det er mine danske Poeter. Jeg lider virkelig Uret og her er det Vennen, som slaaer med Skorpioner! dog Øieblikkets Indtryk har bragt Dem til at skrive; see engang endnu paa min Bog og paa mig - og De er mig god, jeg mener Digteren holder af mig, for Mennesket gjør det. Tusinde Hilsener til Deres kjære Kone!
med broderligt Sind og Hjerte H.C. Andersen
