DK | EN
Papers from the previous international HCA conferences
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Papers from the previous international HCA conferences

Skip over navigation and news

From the chapter "Psykologiske og dermed beslægtede tilgange" (Psychological and related ways of reading), Andersen and the World, Odense 1993 (further information at the bottom of the page).

Summary

'Skyggen' - en analyse af forholdet mellem godt og ondt

Mange mennesker har tolket netop dette eventyr, fordi det er så interessant. I de fleste tolkninger er der anlagt en psykologisk synsvinkel, men netop her adskiller min analyse sig, idet jeg inddrager filosofien. Mit emne er "forholdet mellem godt og ondt" i H. C. Andersens "Skyggen" anskuet ud fra en filosofisk synsvinkel med basis i etikken og nyhumanismen.

"Skyggen" kan ses som en etisk fremstilling af kampen mellem det gode og det onde både vedrørende interpersonelle forhold og forhold i det enkelte menneske selv. Forestiller man sig det enkelte menneske delt i to magter, henholdsvis godt og ondt, så kan Den unge Lærde stå som et fælles element, hvori Den gode Digter og Skyggen er inkorporerede. Disse to kan betragtes som de kræfter, der arbejder i ham. De er ikke selve det onde og det gode, men de repræsenterer det.

For at forstå skildringen af forholdet mellem godt og ondt i "Skyggen", har jeg valgt at inddrage begrebsområder som etik, humanisme og indbildningskraft. Gennem den klassiske humanisme og stoikernes etik, hvis grundlæggende ideer genfindes i nyhumanismen, fås indfaldsvinkler til en forståelse af, hvordan det enkelte menneske skal opføre sig i forskellige mellemmenneskelige og hermed også samfundsmæssige relationer. I "Skyggen" vises forskellige samfundsforhold gennem den lærde mands problemer og vanskeligheder, bl.a. i forhold til modsætningen rigdom/fattigdom. Vi ser, at den lærde mand gerne vil have fine klæder og guldsmykker, men han har ikke råd til at købe blot den mindste ting.

Den lærde mand i "Skyggen" søger det sande, det gode og det skønne, begreber, der refererer tilbage til stoikernes moralsystem. Det sande, det gode og det skønne vil i denne sammenhæng sige det ideelle, det bedste ved alt. Sådanne etiske værdier anses i stoicismen for at være meget betydningsfulde. Det er et karakteristisk træk her, at livets dramatiske forløb, hvilket vil sige de etiske modsætninger og kampe, som den enkelte udkæmper, tænkes at finde sted i menneskets eget indre. De tre gange, hvor skyggen hjemsøger den lærde mand, kan ses i lyset heraf. - Men når kampen mellem det onde og det gode finder sted i det enkelte menneskes sind, så kommer der et psykologisk aspekt ind i etikken. Dette aspekt kan udbygges yderligere gennem inddragelse af indbildningskraften, der jo er psykologisk betinget (men herom senere).

De etiske værdier er her meget centrerede om det enkelte menneskes positive, psykiske værdier, hvor visdom, retfærdighed og mådehold er nogle af de mest fremherskende dyder. Endvidere er forskellige træk, som f.eks. at bekymre sig om andre og at respektere enhver person uanset stand og kultur, væsentlige punkter i denne etik. Dette forhold er af stor betydning i eventyret. Digteren, der er en dannet og venlig mand men uden penge, har en lav social status - Skyggen , der er en udannet og rig mand, har en høj social status. De er på ingen måde ligeværdige, og det er især pengene, der betinger deres respektive status.

Eventyrets skelnen mellem ondt og godt med heraf følgende negative og positive sider fører over i modsætningen mellem humanisme og materialisme.

Grundlaget i nyhumanismen falder godt sammen med dannelsesidealet for den lærde mand i "Skyggen". Målet i denne er at danne mennesket efter en humanitetens norm, hvilket vil sige, det som mennesket skal virkeliggøre for at blive et rigtigt menneske. - Og hvad er så det? Ja, dannelsen er den harmoniske udvikling af det enkelte menneskes forskellige muligheder, altså udfoldelsen af personligheden i positiv retning. Den lærde mand er dannet efter denne norm, men hans personlighed er ikke færdigdannet - derfor spaltetheden.

Men det bærende element i eventyret er indbildningskraften eller fantasien. Det er en kraft eller evne til at forestille sig noget, som ikke er sanseligt nærværende. Indbildningskraften kan forstås som en evne til at se og virkeliggøre andre muligheder end de umiddelbart foreliggende. Det kan den i kraft af sin struktur; på den ene side er indbildningskraften bundet til et sanseligt givet materiale, som den arbejder med, på den anden side er den ubundet af dette materiale, idet den frit spiller på det og går ud over det sanseligt givne.

I kraft af denne dobbeltstruktur (afhængighed-uafhængighed) får indbildningskraften den funktion at formidle, idet den optræder som en evne mellem sansning og tænkning. Som et eksempel på indbildningskraftens styrke har vi Skyggen. Den løsriver sig fra sit menneske og fører en selvstændig tilværelse - noget der ellers er umuligt. Da den lærde mand står på sin altan og ser sin skygge ovre på genboens altan, siger han til den, at den skal gå ind og undersøge, hvem der bor i huset, og sandelig, det gør den! Eller da Skyggen inviterer den lærde mand på en udlandsrejse - da betaler Skyggen alting. Og vi har mødet mellem Skyggen og Kongedatteren. De taler sammen, hun forelsker sig i Skyggen - forelsker sig i noget, der ikke eksisterer - de skal giftes. - Vi kan sagtens forestille os det altsammen.

Ved hjælp af indbildningskraften dannes der således et psykologisk rum i eventyret, og gennem dette får vi en forståelse af, hvad der rører sig i den lærde mands sind både som Digter, som Skygge og som Lærd. Disse tre typeskildringer er meget væsentlige, fordi de ikke blot viser de forskellige adfærdsformer, de skildrer også de enkelte typers forskellige forståelsesmåder af omverdenen.

Men kombinationen den lærde mand enten som Den gode Digter eller som Skygge, - hvad kan den fortælle os om samfundet og det enkelte menneske?

Der er i eventyret tale om to aspekter i det menneskelige sind og ligeledes om to former for livsforståelse, henholdsvis en humanistisk og en materialistisk. Det vil sige, at vi har en subjektiv fremstilling af psykiske og samfundsmæssige forhold. Det gode og det onde anskues primært som tendenser i den enkeltes psyke, men de to former har også en vis eksistens som transcendent magt gennem henholdsvis humanismen og materialismen. Med det gode og det onde relateret til den enkeltes egen psyke får tolkningen et psykologisk præg; og med de samme elementer relateret til samfundet får den et generelt og universelt præg.

Samfundet har stor indflydelse på udformningen og udviklingen af den enkeltes liv. Som digter lever den lærde mand i overensstemmelse med de psykiske elementer, der er nedlagt i ham. Denne harmoni stemmer dog ikke overens med det, der forventes af ham i samfundet. Derfor må hans psyke ændres. Det bliver den, og det sker især gennem et vedvarende øget økonomisk behov, forårsaget af en udvidelse af hans egne materielle ønsker. Men hvor finder man det gode? Og hvad er det gode? Det gode er bl.a. det, der hører sammen med eller fører til, at vi lever i overensstemmelse med de elementer, der er nedlagt i os. Vel at mærke, når det drejer sig om positive træk. Det gode fremstår hermed både som en relativ og en subjektiv størrelse. For selvom den lærde mand ved, hvad der er godt, er det tilsyneladende ikke alle, eksempelvis Skyggen, der mener, at godhed har en entydig karakter. Det betyder, at godhed ikke kan siges at have en objektiv værdi.

Man kan spørge sig selv: er der nogle perspektiver i dette? - Og det synes jeg nok, man kan sige, der er!

Vi får i "Skyggen" en subjektiv fremstilling af en digters vilkår og af nogle samfundsforhold. Denne forståelse af livsværdier er anskuet ud fra en fortællers synsvinkel; men er det en forståelse, der kan betragtes som værende alment gældende? Eventyret er skrevet i 1847; er der perspektiver i det, der kan føre op til vor tid næsten 150 år efter? Jeg mener, at forståelsen af livsværdier i forholdet mellem godt og ondt kan betragtes som et til alle tider alment samfundsproblem. I dette ligger videre spørgsmålet om, hvilket samfund man ønsker at have, - hvilken samfundsform og hvilke mennesketyper der primært skal være repræsenterede i det.


  top Top

Bibliographic information about the text:

Jensen, Inger Lise: "'Skyggen' - en analyse af forholdet mellem godt og ondt", pp. 406-09 i Johan de Mylius, Aage Jørgensen & Viggo Hjørnager Pedersen (red.): Andersen og Verden. Indlæg fra den første internationale H. C. Andersen-konference, 25.-31. august 1991. Udgivet af H. C. Andersen-Centret, Odense Universitet. Odense Universitetsforlag, Odense 1993.

  top Top