Konkordans

Konkordans, af latin concordare: at være enig, er fortegnelser over forekomster af bestemte fænomener i tekster og hele samlinger af tekster, f.eks. fortegnelser over bibelsteder med samme emne.

Udenfor teologiens verden er begrebet konkordans bedst kendt fra sprogforskningen, hvorimod det er så at sige ukendt, i al fald sjældent anvendt, i litteraturvidenskaben. Der er udviklet konkordans-programmer til at søge i og indeksere tekster og tekstsamlinger. Programmerne anvendes især til forskning og sprogundervisning på højt niveau. Der søges typisk efter ord eller kombinationer af ord. Programmerne kan herefter udskrive hyppigheden af hvert ords forekomst og vise hvordan de enkelte ord indgår i sætningskonstruktioner. Se et spændende eksempel på Dansk Sprog- og Litteraturselskabs netsted: KorpusDK.

I H.C. Andersen-Centrets projekt om H.C. Andersens eventyr og historier handler det ikke om sådanne tekstsøgemaskiner til sproglige undersøgelser, men om afsøgninger af udvalgte motiver, temaer og andre litterære fænomener og egenskaber (f.eks. genre) i det andersenske eventyr-korpus.

Fritekstsøgning tilbyder ikke det samme, idet en sådan ikke f.eks. vil finde 'Gud' hvor der står 'vor Herre'. Fritekstsøgning har naturligvis andre fordele. Det nærmeste, man kommer et værktøj på internettet til fritekstsøgning i alle H.C. Andersens eventyr og historier, er Arkiv for Dansk Litteraturs søgemaskine, der kan afgrænse søgningen til forfatter, periode og/eller titel.

Emner

Man kan registrere mange forskellige emner i H.C. Andersens eventyr og historier, og de kan kategoriseres på mange måder. Lars Bo Jensen har foreløbig (29. april 2005) gennemført en komplet læsning og registrering af religiøse motiver. Der findes en søgemaskine til dyr i eventyrenehttp://danske-dyr.dk/hca/. Det store registreringsarbejde er udført af skolebibliotekar Jakob H. Zeuthen.

Vi har desuden følgende ideer:

Konkordans-konceptet åbner for mange muligheder. H.C. Andersen-Centret vil som udgangspunkt begrænse sig til en prioriteret mængde af emner.