Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Se også Hedninge

Nøgleord:

Tro, overtro, religiøsitet, ritual, myte

Beskrivelse af dette motiv: Religiøse motiver optræder utallige steder i H.C. Andersens forfatterskab. Emnet er mangfoldigt og behandles i mange former af HCA - overtro, folketro, vanetro, bogstavtro, vantro. Det er dog ikke ofte, religion i form af enkelte trosretninger optræder. Når det er tilfældet, er det oftest de tre store bogreligioner kristendom, jødedom eller islam, i den prioritet; kristendom er i Andersens forfatterskab det selvfølgelige og nærværende, jødedom nærværende, men dog afgørende anderledes, og "muhamedanisme" mere eksotisk. Islam eller muslimer optræder ikke under de navne, men som "muhamedanere", idet de nutidige navne ikke var brugt på dansk dengang.

Eksempel :

»Herre Gud, det er Preben Svanes og hans Hustrues Gravsteen!« sagde en gammel Mand derinde, der kunde, i sin Alder, godt være Bedstefader til dem Allesammen i Stuen. »Ja, det Ægtepar var et af de sidste som bleve jordede paa den gamle Klosterkirkegaard! det var et gammelt, hæderligt Par fra mine Drenge-Aar! Alle kjendte dem, og Alle holdt af dem, de vare Alders-Kongeparret her i Byen! Folk sagde om dem at de eiede over en Tønde Guld, og dog gik de simpelt klædt, i det groveste Tøi, men deres Linned var saa skinnende hvidt. Det var et deiligt gammelt Par, Preben og Marthe! – Naar de sad paa Bænken, der var oppe paa Husets høie Steentrappe, som det gamle Lindetræ heldede sine Grene over, og de nikkede venligt og mildt, saa blev man ordenlig glad derved. De vare saa mageløse gode mod de Fattige! de bespiste dem, de klædte dem, og der var Fornuft og sand Christendom i al deres Godgjørenhed.