Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Nøgleord:

Højtid, juletræ

Beskrivelse af dette motiv: Jul var oprindeligt en hedensk nordisk midvinterfest, der skulle sikre frugtbarhed, knyttet til guden Frej. Elementer af den gamle fest er smeltet sammen med den kristne jul, som kirken har fejret siden 300-tallet, samtidig med og som erstatning for den romerske solhvervsfest. Denne julens forhistorie, der altså kan spores i flere retninger, spiller ingen rolle i sammenhæng med H.C. Andersen, hvor det er moderne juleskikke, der skildres, for eksempel i "Grantræet" og "Den lille Pige med Svovlstikkerne", og hvor den kristne, evangeliske fortælling om Jesus' fødsel (Lukas 2) er julens referenceramme og festens religiøse kerne.

Eksempel 1:

Hvert Aar, ved Juletid, kom fra Herregaarden Vinterforraad til Skrædderens Huus (...)

Eksempel 2:

»Spisekammeret er fyldt!« sagde Konen. »Det kunne vi takke vor gode Frue for. Jeg er ved Helsen og har gode Kræfter. Det er syndigt af os at klage!«

Julen over blev Herskabet i deres Gaard paa Landet, men i Ugen efter Nytaar toge de ind til Staden, hvor de tilbragte Vinteren i Glæde og Fornøielse; de kom til Bal og Høitid hos Kongen selv.