DK | EN
Motivet Plante-ånd i HCA : Hyldemoer (1844)
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Motivet Plante-ånd i HCA : Hyldemoer (1844)

Hop forbi menu og nyheder

Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Se også Alfer

Nøgleord:

Natur-ånd knyttet til plante (planteverdenen).

Beskrivelse af dette motiv: Natur-ånder i H.C. Andersens eventyr har forskellige former. Én type er væsner knyttet til planter, blomster eller træer. Motivet betyder, at ånd, sjæl - og eventyr - findes i naturen, også i tilsyneladende åndløse former for liv.

Eksempel 1:

Og den lille Dreng saae hen til Theepotten, Laaget hævede sig meer og meer, og Hyldeblomsterne kom frem saa friske og hvide, de skjøde store lange Grene, selv ud af Tuden bredte de sig til alle Sider og bleve større og større, det var den deiligste Hyldebusk, et heelt Træ, det ragede ind i Sengen og skjød Gardinerne til Side; nei, hvor det blomstrede og duftede! og midt i Træet sad en gammel, venlig Kone med en underlig Kjole paa, den var ganske grøn, ligesom Hyldetræets Blade og besat med store hvide Hyldeblomster, man kunde ikke strax see, om det var Tøi eller levende Grønt og Blomster.

»Hvad hedder den Kone?« spurgte den lille Dreng.

»Ja, disse Romere og Grækere«, sagde den gamle Mand, »de kaldte hende en Dryade, men det forstaae vi ikke; ude i Nyboder have de et bedre Navn til hende, der kaldes hun: »Hyldemoer«, og det er nu hende, du skal passe paa; hør bare efter, og see paa det deilige Hyldetræ (...)

Kommentar til dette tekststed: Dryaden i Hyldemoer optræder ikke umiddelbart i eventyret, men i en fortælling, en mand i eventyret fortæller. Hun bliver dog virkelig for den syge og drømmende dreng. Denne træ-ånd er eventyrets skikkelse og stemme, ligesom dryaden i "Dryaden" er det i det moderne Paris, men skikkelsen er pakket ind i lag af fortælling, der både skaber og reflekterer hendes grad af (u)virkelighed.

Eksempel 2:

»Det var intet Eventyr;« sagde Hyldemoer, »men nu kommer det! Ud af det Virkelige voxer just det forunderligste Eventyr; ellers kunde jo min deilige Hyldebusk ikke være sprunget ud af Theepotten!« og saa tog hun den lille Dreng ud af Sengen, lagde ham ved sit Bryst, og Hyldegrenene, fulde af Blomster, sloge sammen omkring dem, de sad, som i det tætteste Lysthuus, og det fløi med dem igjennem Luften, det var saa mageløst deiligt. Hyldemoer var med eet blevet en ung, nydelig Pige, men Kjolen var endnu af samme grønne, hvidblomstrede Tøi, som Hyldemoer havde baaret; paa Brystet havde hun en virkelig Hyldeblomst, og om sit gule, krøllede Haar en heel Krands af Hyldeblomster; hendes Øine vare saa store, saa blaa, o, hun var saa velsignet at see paa! hun og Drengen kyssedes, og saa vare de i lige Alder og af lige Lyst.

Kommentar til dette tekststed: Hyldemoer er en forvandlingens væsen, ligesom Dryaden i Paris, der ikke har en egen skikkelse, men glimter og forandres med samme flygtighed og lethed som en sæbeboble. Hyldemoer er et tryllevæsen, en eventyrfortæller, der behersker sin tilhørers sind, en forførerske.

Eksempel 3:

»Ja, saadan er det!« sagde den lille Pige i Træet, »Nogle kalde mig Hyldemoer, Andre kalde mig Dryade, men egentlig hedder jeg Erindring, det er mig, der sidder i Træet, som voxer og voxer, jeg kan huske, jeg kan fortælle! Lad mig see, om du har din Blomst, endnu!«

Og den gamle Mand aabnede sin Psalmebog, der laae Hyldeblomsten, saa frisk, som den nylig var lagt deri, og Erindringen nikkede, og de to Gamle med Guldkrone paa sad i den røde Aftensol; de lukkede Øinene, og - og -! ja saa var Eventyret ude!

Kommentar til dette tekststed: Det er værd at hæfte sig særligt ved begrebet erindring her. Eventyret i virkeligheden eller virkelighedens eventyr er livet i tilbageblik, erindringens komposition af livets øjeblikke i en fortælling - et eventyr om selve livet, det levede liv. De gamle menneskers blomst i salmebogen som minde er et genkommende motiv i Andersens eventyr.
  top Top