Dato: 31. marts 1866
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

[kladde:]

[ ...] og følte mig saa hjemlig! hans Kone er en sand Perle, mellem Qvinder, jeg kom til Leyden og een af Hollands rigeste Digtere van Kneppelhout modtog mig paa Jernbanen og førte mig til sit deiligt indrette Huus; han har skjænket Leyden en stor Bygning, en Skole for 230 fattige Børn; Byens mange udmærkede Familier vare indbudne hos ham de Dage jeg var i hans Huus; det var saa rigt, saa festligt og man viiste en særdeles politisk Opmærksomhed i aldrig at ville paa Tydsk udbringe min Skaal; men altid paa fransk eller Engelsk; det var altid venligt tænkt, da der for mig ligger Kanonskud i det tydske Sprog, Kanonskud der synge om Dyppel og de Venner og Landsmænd jeg der tabte. Jeg takkede derfor ogsaa paa Engelsk. At Politik skal komme ind i mit Liv. Saa megen Erkjendelse og Velvillie har jeg mødt i Tydskland, nu, / ja, der man jo gaae Aar hen for at Saar kan læges. I Belgien mødte jeg den samme Hjertelighed som i Holland; ogsaa her var jeg kjendt, ogsaa her fik jeg Hilsen og Venner. Hver Dag var jeg indbudt og hjertelig modtaget. I Theatrene har jeg ideligt og ideligt kun seet een Opera: Afrikanerinden, den staaer til visse under Robert, under Hugenotterne, ja selv under Le Pardon de Ploermëll, men Decorationer og Scenriet er udmærket især i Brussel. Men Balletten der var over det tilladelige; i Neger- dandsen kom Solodandserinderne ikke som sorte Fruentimmer, men aldeles som kogte Reier i sorte Floer Svømmebenklæder og Slør over Ansigtet, for at vise de var sorte. Det var smagløst, uanstændigt, dumt! jeg er forvisset om at Juliette og Sophie Price, med Flere fra vor Ballet, vilde tage Deres Afsked om de skulde optræde saaledes. Jeg har i Holland overalt, / forbauset ved at omtale vor Ballet, og dens Dandserinder, der høre hjemme i "Selskabet". Det var ganske fornøieligt at fornemme hvor glade man hørte det, og naar jeg nævnede det Udmærkede, det Rene i Kunsten og prvat Livet nævnede jeg naturligviis Frøknerne Price og deres Omgivelse i Balletten. Bring dem min hjertelige ærbødige Hilsen og faaer De dem til at skrive et Par Ord til mig i det Brev De sender mig, da faae De [overstr: hver] et heelt Brev fra mig, [ulæseligt]der Price og Valdemar er v[ulæseligt] Juliette. Hils. Om jeg kommer til Lissabon er endnu uvist; jeg har slet ikke lyst til at gaae ud paa Oceanet, og i den varme Tid naae Portugal, gjennem Spanien har jeg ikke, som man har skrevet, Jernbane. Hele 48 Timer / maa jeg gaae med Courer, det har jeg neppe Kræfter til, jeg er nu 61 Aar, det hjelper ikke at jeg føler og tænker som var jeg kun 20 Aar. Reisen er imidlertid ikke opgivet; jeg maa tage mig sammen, reise eller ikke reise; De skal høre derom. Hils paa det hjerteligste Deres Svigerinde; Hun har nyligt faaet Brev fra mig! hun og Grevinde Frijs have endnu glædet mig de længste Breve og begge have nævnt hinanden at de have talt om mig i Deres [ulæseligt: Kreds?]. – Her i Paris er aldeles Foraar! Træerne i halv udsprungne Knopper; under mine Vinduer blomstrer Krocus og Folk sidde i det Frie. – Tryk nu kjærligt Deres Mand i Haanden, ligesaa Børnene, nik til Jomfruen og alle mine Veninder i Huset og udenfor glæd mig med Brev og kommer det snart da til den danske Legation i Paris.

Deres taknemlige

H. C. Andersen

[langs kanten:]

Hils Bille! Han har vel faaet mit Brev fra Leyden?

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 918-21)