587. Til Henriette Collin.
Basnæs den 18 Juli 1867.
Kjære Fru Collin!
Det er længe siden vi talte sammen og endnu længere siden jeg fik Brev fra Dem, for at faae et saadant skriver jeg i Dag fra Basnæs, hvor jeg kom for nogle Timer siden fra Sorø, der fik jeg strax ved min Ankomst Brev fra Fru Scavenius at hun nødvendigviis maatte til Herlufsholm hvor Otto i disse Dage bliver Student, men hun vilde indtræffe til Middagstid. Jeg fik imidlertid for et Øieblik siden Telegram at hun ikke kom hjem før imorgen; jeg er saaledes ene og alene til Frokost, Middag og Aften, og i denne min Eenlighed begynder jeg strax med Brev til Dem.
En heel Maaned er jeg blevet paa »Rolighed« hvor jeg havde det fortræffeligt, ret følte hvor inderligt man der stræbte at gjøre mig Opholdet behageligt; jeg kunde indbyde hvem af mine Venner jeg vilde, havde Vognen til egen Raadighed, fornam ret hvor godt man kan skabe sig det naar man har Formue. Hr. Melchior og Frue vilde at jeg skulde forlænge Opholdet, blive der og opgive Besøget paa Basnæs til Fru Scavenius kom hjem fra Schweiz, jeg kunde da ogsaa bedre sætte det i Forbindelse med Vesitten paa Glorup naar i August-September Grevinden kommer hjem og jeg helst vil være der under hendes Nærværelse; men Fru Scavenius var saa venlig at skynde paa at jeg kom, Fru Ingemann gjentog noget lignende og jeg forlod altsaa i Tirsdags Middags Rolighed, hvor den eneste Skygge, om jeg tør sige det, var at jeg havde ondt af den stakkels forladte Jørgensen og kun ved at plage mine rige Venner kunde tænke mig at faae Hjelp til ham; hvor vidt det lykkes veed jeg endnu ikke, men det er mig svært at pine Folk i Penge-Anliggender, imidlertid nu har jeg begyndt og maa dog fortsætte; derom har jeg iøvrigt skrevet til Deres Mand. ( Netop i det jeg nedskriver dette faaer jeg Brev fra Bille at han har mueligviis, Arbeide for Jørgensen i en 14 Dage og ønsker snarest hans Adresse, jeg telegrapherer denne og faaer et ridende Bud til Skjelskjør, saa har jeg da ikke udsat med hurtigt Svar. ) –
Basnæs den 19de
Mit Brev kan først komme afsted i Dag, Postbudet rider kun ved Middagstid ind med Breve. Jeg er ikke i Humeur og har ikke været det siden jeg forlod Byen, men jeg veed det ligger i det slette Veir og særligt i Opholdet i Sorø. Ingemanns Huus er gammelt og øde, store Træer omskygge let det, Regnen skyllede ned, der var vaadt og raat; jeg fandt Fru Ingemann meget affældig, det er aldeles umueligt at tale med hende, saa døv er hun nu, jeg maatte skrive med Kridt paa en Tavle, hun havde Besvær med at læse det, studerede hver Sætning flere Gange igjennem før hun læste den høit, det var en tung Samtale; jeg blev der Tirsdag og Onsdag, hun var glad og taknemlig derfor; der var noget Rørende i hendes Glæde, men jeg havde en Fornemmelse at jeg var ved at græde. Jeg syntes jeg var halvt blandt de Døde. Her paa Basnæs er i det mindste igaar og i Dag, uendeligt stille, men jeg seer Havet, det ruller, jeg hører hvor det blæser, det er dog Liv! – Hils Deres Mand, Louise, Frøken Petersen, Jonas og Dr: Theodor. Jeg har nu tre Maaneder været fra mit Hjem hos Frøken Halager, hun kom ved Afreisen og spurgte om hun ikke skulde leie »Salen« ud, medens jeg var borte, jeg sagde at nu kom det Forslag temmeligt seent, da jeg nu neppe blev en Maaned borte, men ærgerligt har det været mig at kaste omtrent 100 Rdlr hen, jeg boede paa den Maade ligesaa billigt i et Hotel. Jeg haaber imidlertid at det nok bliver ophjulpet ved en Gevinst i Lotteriet; De veed jeg troer paa min Lykkestjerne, det gjør nu De ikke. Lad os see! vinder jeg, da flyver jeg ud i den vide Verden, vinder jeg ikke'ndash;ja saa faaer jeg vel nok en kjøn Begravelse her i Landet, det er jo ogsaa Noget at glæde sig til. Et nyt Eventyr: »Peiter Peter og Peer« gjør megen Lykke, man siger at det hører til det Morsomste jeg har skrevet; men da Brevet herneppe er morsomt, saa vil jeg slutte med de hjerteligste Ønsker for Dem Og Vennerne i Hellebek.
Deres hengivne E.S
H.C.Andersen.
Breve til Basnæs gaae over Skjelskjør.
