Paris d. 20 Februar 1870
Kjære Hr. Emanuel Hansen!
Tak for Deres venlige Brev; jeg fik det imidlertid først i Forgaars, da den danske Delegation ikke tidligere vidste, at jeg var her i Paris og jeg selv altid søger Brevene poste restante. Det er nu omtrent et halvt Aar siden, jeg havde den Glæde at tale med Dem, men, vil Gud, da sees vi snart, jeg glæder mig til Hjemkomsten, glæder mig til at samles med kjære Venner. Opholdet ude har denne Gang ikke været fornøieligt. Vinteren i Syd har været utrolig streng, og man er der indrettet paa at leve i Solskin. Næppe havde jeg hele fjorten Solskinsdage i de to Maaneder, jeg blev i Nizza. Regn og Rusk har fulgt mig her til Paris. Jeg har i [den] store Opera glædet mig ved at høre Mr. Faure som Hamlet og Christine Nielson som Ophelia, det er en ret interessant Musik, og Texten følger saa temmeligt Shakespeare, man faar selv "to by or not to by" sat ud paa Noder. I det jeg taler om Hamlet, ligger det nær, at jeg maa tænke paa Professor Høedt, bring ham min hjerteligste Hilsen. Denne lille Epistel lægger jeg i min Skrivelse til Hr. Eckardt, [
] jeg veed ikke Deres Bolig. Jeg glæder mig til, naar jeg kommer til Kjøbenhavn, at høre Heises ny Opera og se Bournonvilles Ballet; i den har De nok en smuk Rolle, som De giver godt, har jeg ellers hørt. Naar De i Theatret sidder ved Hr. Etatsraad Thiele, da bring ham min hjertelige Hilsen; jeg skrev ham til fra Nizza []; Gud veed om han har faaet Brevet, thi flere saadanne ere ikke komne der til deres Bestemmelse. Endnu en Gang Tak for at De skrev til Deres meget hengivne
H. C. Andersen
