Nizza den 5 Januar 1870.
Kjære Frøken Louise!
Tak for Deres venlige, indholdsrige Brev, det jeg modtog indlagt i Deres Moders Skrivelse til mig. Breve fra Veninder og Venner ere mit bedste Solskin! jeg længes efter det og bliver i daarligt Humeur naar ved Middagsbordet de andre Gjæster erholde Brev og jeg slet intet. Nu er allerede lang Tid gaaet hen siden jeg hørte fra Algier, jeg veed nok at Deres Moder har en overvældende stor Brevvexling, selv har hun skrevet til mig at hun snart i den Henseende, erklærede sit Bo for Falit; hun kan ikke give Udbetalinger, jeg bliver Een af dem som lider derved. I det nye Aar har jeg endnu ikke, hverken fra Syd eller Nord, hørt fra Nogen. Jeg bad for 14 Dage siden Boghandler Reitzel snarest at sende mig, i Krydsbaand, de Blade som udtalte sig om min lille nye Bog, men tilføiede at han ikke skulde sende disse naar Bogen blev mindre godt omtalt; han har ingen sendt og det er en stor Uret da jeg af flere Breve jeg modtog efter Julen hører at Bogen gjør Lykke og bliver i alle Blade særdeles rosende anmældt, hver som skriver dette tilføier, vi sende ikke Kritikerne da vist nok Flere allerede have sendt Dem disse. Det er meget betænksomt og jeg faaer Intet at læse. - Jeg føler mig forunderligt eensom og altid lidende af en febril Angest som forestod mig noget ondt, som skulde jeg aldrig naae Hjemmet, det er sygelige Griller veed jeg nok, men de ere der nu. Alle de Fremmede her i Hotellet ere meget hjertelige og tilnærmelige, Alle kjende mine Skrifter og komme mig med stor Deeltagelse imøde; i de sidste tre Dage have vi faaet varmt Solskin, men hele den tidligere Tid har jeg prøvet Vinterkulde, vi havde stadigt to a tre Graders Kulde, Vandet frøs, ja i Marseille laae Iis i Havnen, Skibene som skulde ud maatte bryde Isen. I Lyon har det været elleve Graders Kulde, og i Dag læser jeg i franske Blade at to Mennesker ere frosne ihjel i de uopvarmede Vogne som gaae fra Madrid til den franske Grændse. - Solskinnet gjør mig godt og fra mine Vinduer har jeg at see den deiligste Solnedgang, de sneebedækkede Bjerge skinne med "Alpegløden", Luften kan være blaagrøn og gjennemsigtig, Skyerne straale som Ildsluer og Havet er aldeles purpurfarvet. Jeg har faaet sendt Thorkildsens Album fra nordiske Digtere, disse ere tolv og deres Portrætter findes foran i Bogen nemlig Carl Andersen, Bøtcher, H.C. Andersen, Goldschmidt, Asbjørnsen, Mads Hansen, P. Hansen, Munch, Hauch, Fru Thoresen, Hertz, - ja den tolvte kan jeg aldeles ikke erindre og jeg har ikke Bogen ved Haanden. Hertz har leveret en lille Fortælling, der dreier sig om vor Theatersag, den har særligt tiltalt mig. - I P. Hansens Digte er en smuk veemodig Stemning. Han er nok endnu ikke vendt hjem fra sit Besøg i Suez, heller ikke Robert Watt, jeg hører at han er i Paris, Brev fra ham har jeg imidlertid ikke! de sidste Dage i Aaret fik jeg et Brev fra Deres Søster Thea, Deres Fader havde været saa elskværdig at udfylde de tre Sider deri, Brevet kom netop i det jeg sad og skrev til ham; han har strax ved sin Hjemkomst til Kjøbenhavn sendt mig tidligere et Brev, siger han, men det er ikke kommet til mig og man veed paa Posthuset Intet derom, det lød ikke paa poste restante, men kun H.C. Andersen i Nice. Det er vist det eneste Brev, der i mange Aar er gaaet tabt for mig naar jeg har været paa Reise. - Iaften venter jeg sikkert kommer Brev til mig fra Deres Moder, jeg har en Fornemmelse derom, gid det maa være saa! Nytaarsaften samledes alle Gjæster her i Hotellet, jeg læste for dem, vi legede Juul, drak Punsch og min Skaal blev smukt udbragt, jeg udbragte Damernes. De har vistnok baade Jule- og Nytaars-Aften tilbragt det hjemligt godt; gid at jeg havde været der med. Hils hver især. Imorgen skriver jeg Brev til Deres Moder. Det lægges heri. Der hører De om jeg iaften blev brevløs; hjerteligst
H. C. Andersen [i marginen, s. 4:] Har jeg paa mit sidste Brev (27 December) glemt at skrive poste restante?
