Til Jonas Collin.
Kiære Velgiører !
Jeg havde ikke skrevet nu igien men da vi have Ferie saa tage nogle af Eleverne til Kiøbenhavn og de have alle spurgt mig omde ikke skulde besørge Breve for mig, jeg sender Dem derfor rlogle Linier med een af dem (Smetthau.) - Jeg formoder næsten at mit Brev ei træffer Dem, at De er borte, men naar De kommer hiem, (De maae [ei] blive vred), saa skriv mig et par Linier til, da det lange Mellemrum siden jeg sidst fik Brev fra Dem har giort mig meget mismodig; jeg veed nok det er urigtigt at jeg fortæller det men jeg maa jo nok sige Dem Alt hvad der ligger mig paa Hiertet. - Rektoren reiste nu i dette Øieblik til Kiøbenhavn, han har i den senere Tid været særdeles mild mod mig[;] han bad mig ved Afreisen, efterdi jeg ei kom til Kiøbenhavn; flittig at besøge hans Familie, jeg begynder nu at holde af ham. Gid han kun vil være saaledes altid; Idag tillader Tiden mig ei at skrive mere og jeg skal sende Smettau Brevet da han pakker ind - o glæd mig med nogle Linier snart, de vil giøre mig Ferien behagelig[,] ellers gnaver dog Mismod min Siæl endogsaa ved enhver Glæde da jeg saa ikke kan lade være at giøre mig mørke Tanker! I Ferien som < begynder den 13 skal De faae et ret langt Brev - det maa jeg jo nok? for denne Gang kun min inderligste Tak.
Deres taknemlige
Andersen.
Slagelse den 10 Juli 1825.