Dato: 26. april 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

176. Til E. og Henriette Collin.

Rom 26 April 1846.

Kjære Ven!

De er altsaa i Wien! De og Deres Jette, maaskee Børnene med; Deres Svigermoder er hos sin Søn, Alle ere de samlede ude i de badenske Bjerge;

gjør nu De og Jette en lille Sviptour til Rom, det er ingen Ting! De gaaer paa Jernbanen over Grätz til Cilli, ruller til Triest og i een Nat naaer De Ankona hvorfra De i to Dage og Nætter med Curéren eller 4 Dage med Viturin naaer Rom, o kom! saa har De kun to Dage til Neapel og der flyver jeg dem begge to om Halsen. Men de komme ikke!–Skriv dog endelig fra Wien til mig, skriv til Neapel post restante eller til vor Consul Fleischer, fortæl mig ret nøiagtig om Deres Reise, om Indtrykkene! Ikke sandt, det er storartet saaledes at flyve med Damp fra Kjøbenhavn til denne Side Wien. Har De seet noget af denne303 By? har De besøgt Jenny Lind? De maa jo træffe sammen. Betragt Ganovas Monument i Capucinerkirken, den herlige Statue i Augarten, gaae i Burgtheater og glem ikke Italienerne i Kärntnerthor Theater. De maa endelig besøge Ca­gstelli; han blev saa lykkelig over Dannebrogs Ordenen at han sagde til i mig at nu var Danmark hans andet Fædreland og hver Dansk ham velkommen, bad mig sende de Danske til ham og det tør jeg sige, at naar De mælder Dem som No 1 af mine Venner, saa vil De endnu hjerteligere modtages; han er en ægte Wiener, Gemyt og Lune. De besøger da Car­stenskjold og Löwenstern? Vil De hos den sidste sige at De bringer ham og hans aandrige Frue min hjerteligste Tak og Hilsen, som jeg ogsaa be­der Fru Löwenstern vil sende Hofdamerne. De er istand i Wien at træffe Deres Szechenyi. En Tour til Pest kunde da ogsaa være Dem interessant og det er en Svip med Dampskibet.–Mit Brev fra Rom fik De vel før Deres Afreise? Om De har faaet Tid at arangere mit Creditiv, er nu Spørgsmaalet, men saa gjør Deres Fader det. Jeg har i otte Dages Tid været meget lidende, jeg fik en Byld lige paa'ndash;om Forladelse'ndash;Enden; jeg troede ikke at sligt kunde pine i den Grad det var lige ved Ende­tarmen, jeg kunde neppe gaae eller sidde; jeg havde min Nød; endelig den sidste Aften vor eneste danske Læge var her (Uldahl) fik han Hul paa den, men jeg besvimede da ogsaa; nu veed jeg hvorledes det er naar man i Ørkenen træffer paa en Tiger, og den river Bagdelen af Een. Jeg gaver nu saa smaat ud igjen og haaber at naar »Enden er god er Alting godt!« om otte Dage venter jeg at være i Neapel og da om en Maaned eller 6 Uger paa Veien til Spanien, men det skal De nu nærmere høre om, naar De kun vil skrive mig nøiagtig om hvorlænge De bliver i Wien og naar De kommer hjem igjen til Kjøbenhavn.–Jeg er i den sidste Tid vant til idelig at læse om mig i de fremmede Aviser, men dog blev jeg i Dag overrasket ved at see i den verdensudbredte »Algemane Zeitung« hvor Paaskefesten i Rom omtales og de mange Fremmede, at der, i det kun tre Personer af disse Tusender vare fremhævede, den ene304 af disse tre var mig305, jeg Deres ubetydelige Ven, som De var for fornem til at vilde sige Du til den Gang!–Ja naar jeg engang bliver Etatsraad og faaer en Søn, skal denne ogsaa sige nei til Deres Jonas naar han vil dutte, dersom De da kun er Justitsraad endnu. Det er Sludder! siger De. Men lidt Slud­der skal der være i et godt Brev! Siden jeg skrev hjem om Jerichau, synes hans Lykkestjerne at være gaaet op! han har af en russisk Første faaet Bestilling paa sin nye Statue: en angrebet Jæger med en Løveunge; des­uden flere betydelige Bestillinger. Han reiser med sin Kone, en udmærket Malerinde, maaskee Een af de betydeligste for Øieblikket, til Kjøbenhavn over Wien; De sees vist; han tager fra Rom om 8 Dage.

Lad mig vide om jeg kan sende Dem min Biographie til Wien, den De har lovet at læse igjennem, eller om jeg gjør bedst i at sende den til Lork, at De paa Hjemreisen kan faae den af ham i Leipzig, eller om han skal sende den til Kjøbenhavn, jeg tænker naar jeg i Neapel modtager Brev fra Dem, jeg kan sende Biographien afsted, det gaaer noget langsomt med den, men hvor er det mueligt, at man under een Maaneds Ophold i Rom,

kan have Tid til at arbeide.–Fra Marstrand har jeg mange Hilsener til Dem, han sagde i Dag, skriv dog at han og Konen gjør en lille Svip til Rom!–Dersom De strax efter Modtagelsen af dette Brev skriver til Deres Fader, da husk ham endelig paa øieblikkelig at sende mig mit nye Creditiv til Neapel til Consul Fleischer, (den danske Consul) har han ikke alt gjort det; det maa lyde paa Neapel, Marseille, Valencia og Malaga og være paa 500 Rdlr, 300 har jeg i Sparekassen, 200 maa dog mine Theater­Indtægter i Alt kunne være, ere de mere, bliver Creditivet større ! Lev

vel ! megen Glæde, nyd Reisen og skriv naar De er i godt Lune,

Deres broderlige Ven

H. C. Andersen.

Kjære Fru Jette Collin!

Rom 26 April 1846.

De er altsaa nu over Donau! Børnene ere med? ikke sandt! hils de søde

Unger fra mig! jeg kan tænke mig hvilken Verdens Begivenhed denne store Reise maa være for Jonas og Louise! ja Jonas vil da strax, naar han kommer hjem spørge Enhver: »Kan Du Tydsk! for jeg har været hos Tydskerne!«– Deres Moder er da lykkelig! hun holder af Tydskland og er hos sin Søn, hils hende hjerteligt og hils særdeles Deres Broder! jeg forsikkrer Dem at han er voxet mit Hjerte fast siden han saa inderligt tog imod mig! siig at nu kommer han sig! siig jeg tænker tidt paa ham og at Kolberg, der i denne Tid modelerer min Buste, skriver ham snart til.–Mit lille medfølgende Brev til Eduard læser De jo, veed altsaa hvorledes jeg har det og mine Fremtids Planer! skriv mig et smukt tæt Brev til; for­tæl mig ret om Deres Reise, om Deres Broder og Moder! siig mig ogsaa om De ikke nok mærker lidt til min Berømthed, jeg troer de fleste dannede Mennesker nok kjender Deres Ven! –Gjør en lille Sviptour med Eduard til Italien, idet mindste til Venedig, det er netop to Nætter og Dage, eller dog til Pest! De maa ved Wien endelig tage ud til Schönbrun og til Kloster Naunburg. Naar De paa Hjemveien kommer gjennem Dresden er det vist der Udstilling, og De vil da finde mit Portræt i Oliefarve af Professor Grahl; i alle Tilfælde boer Grahl ligeover for Billedgalleriet, han findes i Veiviseren, hos G selv kunde Eduard gaae op fra mig og see det, mælde sig, som min særdeles Ven.–Havde De Lyst at giøre Bekjendtskaber, kunde jeg saa let indføre Dem overalt, men jeg veed slet Intet om Deres Reiseplan!–Kom mine Opgivelser i Brevet fra Wien, til Nytte? Jerikau og Kone reise fra Rom om otte Dage og gaae over Wien; hans Lykke­stjerne er just i disse Dage gaaet op; en russisk Første har kjøbt hans store nye Statue: en Jæger, og han har faaet to andre Bestillinger. Jenny Lind er vel nu i Wien? vil man cabalere mod hende? Fortæl mig endelig Ind­trykket af Jernbaneflugten, om De nu vurderer min Skildring deraf i Ba­zaren.–At reise er at leve, da bliver Livet rigt og levende, man nærer sig ikke, som Pelikanen af sit eget Blod, men af den store Naturs. Lev vel! tænk, som altid paa mig og kan De, saa kom til Neapel, det er jo ingen Vei, og nu er De paa Touren! Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost