Dato: 27. juni 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

196. Til E. Collin.

London 27 Juni 1847.

Kjæreste Ven!

De seer det lille Brev jeg har skrevet til Deres Jette, De seer ogsaa hvad der staaer paa Bladet, hvor mit Billed er at jeg er: »one of the most remark­able and interesting man of his day!« og dog er De for fornem til at ville sige Du til mig – føi! – jeg kunde næsten være forfængelig til nok en Gang at sige: Eduard skulle vi sige Du og De svarer, som jeg har ladet min Skygge svare. Ja De har vel mærket Ondskaben gjælder Dem. De vil nu spille Diogenes naar jeg er Alexander! Seer De jeg er, hvad Ingeborg vil kalde, et beskedent Asen. Men jeg har nu ogsaa været i den store Verden, hu! iaftes deputerede jeg og det i den høieste Kreds, i det meest udsøgte Selskab sagde Reventlau og Hertugen af Weimar. Jeg var hos Lord Palmerston; Arvestorhertugen af Weimar var saa velsignet og hjertelig; Hertugen af Cambrice, talte jeg med Hertuginden af Southerland – ja Gud veed alle de, men tænk Dem, næsten Alle kjendte mine Skrifter, til­sidst var jeg omringet af høie Ladys, der talte om »Toppen og Boldten«, »den grimme Ælling« – jeg blev tilsidst ganske svimmel – men ikke af Hovmod, nei det veed De nok! jeg tog det, som man skal tage sligt, men det glædede mig, det afficerede mig, især da jeg havde hørt saa skrække­ligt om det engelske Aristocratie, det var ikke som Chevalier men som Digteren, »den berømte« som man idelig kaldte mig, at jeg i det mægtige Engelands, stolteste Kreds fandt en saadan Venlighed. Jeg blev strax ind­buden til Flere [;] imorgen er jeg hos Lord Castlereagh. Næste Gang mere, jeg er træt og halv syg af Alt dette. Skriv snart, siig mig noget om Ahas­verus; hvad De og Jette synes om den; Lorck ønsker at faae et Manuskript til at lade ove[rsætte]324. – Hambroe har tilbudt mig saa [man]ge Penge jeg behøver, Reventlau ligesaa, men jeg gjør ikke Brug deraf. Her er skjæn­digt dyrt! – Hils Deres Svigermoder, Svoger, Børnene og Alle – Alle i Amaliegade. Deres broderlige Ven

H. C. Andersen.

Glem ikke at hilse den kjære Ernst Weis og alle Hartmanns i [En Sætning, der begyndes: »Imorgen spiser jeg hos [Navnet ulæseligt ]«, er overstreget].

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost