Dato: 10. juli 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 23. Fra H. C. Andersen.

Paris den 10 Juli 1833.

Nu begynder jeg at blive saa hjemme i Paris, at Intet har mere Nyhedens Interesse! jeg føler mig alt halv født her og meget glider mit Øieforbi, der vist kunne more Dem at høre om, men som nu forekommer mig lidet interessant! Jeg kan nu tidt sidde hele Dagen, paa Middags stunden nær, ganske ene hjemme og arbeide, og jeg gjør det gjerne, thi det lykkes mig. Ja, min kjære, trofaste Søster Jette (bliver De vred?) Jeg har skrevet noget ret heldigt! jeg er færdig nu med første Deel af Agnete , (De veed den bliver i 3 Dele?) De kan ikke troe hvorledes jeg i Tanken har glædet mig over det Gode deri og tænk[te] paa Dem, naar De læste det naar De hjemme blev glad med mig over at der var noget rigtigt godt deri. - Jeg tænker tidt, hvad mon hun nu synes derom? Dette vil dog glæde hende! O gid jeg kunne meddele Dem noget deraf, men det lader sig ikke gjøre. Naar Stage292 reiser til Danmark faaer han første Deel med hjem, ikke for at trykkes, men for at De og Collins kan læse det; skulde jeg saa døe paa Reisen til Italien, (De leer ad mig!) saa har jeg dog sendt noget hjem af et større Heelt. - I Slutningen af December, haaber jeg med Guds Hjælp at det ganske er færdigt og da følge de to sidste Dele og saa kan det hele Drama komme ud ved Juletid. - Dinesen besøger mig flittig og følger mig i mit Arbeide, han er meget indtaget deri og spaaer (let glimrende Lykke; han og Carstenskjold ere mine to kjæreste Omgangs venner; vi spadsere, sladdre paa Værelset og taler meget tidt om Dem; vi have ogsaa gjort Toure sammen i Omegnen af Paris, men den er ikke særdeles smuk. - Dinesen reiser nu snart over Stratsburg til Schweits hvor vi maaskee mødes, med Neergaard,293 Carstenskjold tager en Tour til Rom og Neapel, (længere hen, paa nogle Maaneder) vi haabe at træffe sammen. - Den 10 August gaaer jeg til Geneve og gjennem Schweits til Mailand; der er temmelig uroeligt i Genua ,294 de første Familier ere fængslede, dog har jeg stærkt isinde at tage Veien der hen; hvad kan de gjøre mig? Og skal jeg døe, saa kan jeg ligge smukkere under et Penietræe end under en sjællandsk Hyldebusk. - Hjemvee har jeg endnu slet ikke følt, kun en forunderlig stærk Kjærlighed til dem jeg holder af hjemme, en Lyst til, blot en Time at have dem hos mig , dele mine Nydelser med dem, see de kjære, kjære trofaste Ansigter, O Gud, hvor jeg tænker tidt paa dem, den ene Dag gaaer ellers efter den anden, uden at jeg faaer noget Brev hjemme fra; jeg er meget bedre end dem alle! tænk, jeg har skrevet 28 Breve, men kun faaet 5 i det Hele igjen! tidt kan jeg blive saa veemodig derover, thi faaer jeg saa faae i Begyndelsen af min Reise, og ei længere borte end i Paris, hvorledes skal det da gaae naar der staaer Aar og Alper imellem os?

Paris den 16 Juli 1833.

I Dag, har det været en Velsignelsens Dag jeg har faaet fire Breve, Deres, Broder Christians, Moderens og et fra Fru Lessøe;295 jeg kom til at græde af Glæde! O, De kan ikke tænke Dem, hvad det er for mig, saalangt fra Dem allesammen at høre Dem tale til mig! - Jeg vilde i Aften have seet »une faute«,296 men det opgiver jeg for ret at kunne tale med Dem, for endnu imorgen tidlig at sende Brevet afsted med Posten. - O Gud skee Lov at De ikke glemmer mig, at De saa søsterlig tænker paa mig, jeg har været meget bedrøvet over de faae Breve jeg faaer, tænk dog endnu har jeg kun eet fra Eduard og Ludvig,297 og jeg trænger til det! jeg trænger til Kjærlighed fra Hjemmet for at bevare det samme Sindelag jeg førte med ud i denne vilde Verden. Nu ville vi ret sladdre! ja De skal ret see Deres Hr »Ego«, jeg er hos Dem, eller snarere jeg tænker mig Dem hos mig. Har jeg endnu ført Dem ind i mit Værelse her i Paris? - Det er meget høit oppe, Trappen er bred med Fliser, mit Gulv ligedan; Værelset er lidt mindre end Deres og Moderens Sovekammer; en lille Sopha, en Lænestol, et simpelt Bord, Komode etc. etc. og lange hvide Gardiner om Sengen! kan det ikke see ganske kjønt ud? Speil298 har jeg ogsaa, det kan De da nok hvide! Det hænger lige over Kaminen i Væggen og er meget stort, men jeg tager mig ikke godt ud deri, da Belysningen ikke falder godt, (men saa har jeg et lille Eet liggende paa Bordet, jeg fik, fra Fru Hartmann,299 paa Dampskibet). - Lige overfor mig boer en smuk, ung Polak og Tydsker, jeg har gjort et Slags Bekjendtskab med, han har i disse Dag[e] sendt mig en Bog der interesserer mig meget og vil vist gjøre det samme med de Andre hjemme: Tittelen er: Struense ou La reine et le Favori (histoire danoise de 1769) par Fournier & August Arnould.300 Den er udkommen for 3 a 4 Dage siden, er i to Bind og koster 15 Frank. Forfatterne have gjort sig bekjendte med mange Lokaliteter hjemme. Guldberg,301 Abildgaard (Maleren)302 og flere bekjendte Folk træde op og den ender med at Frederik den 6te er Europas mildeste og viseste Konge. Ellers er det en meget almindelig Roman og der er i Grunden intet der ret har grebet mig endnu; (jeg har kun læst første Deel) det der ved Læsningen frydede mig mest var, ja Dem kan jeg jo nok sige det, at dette var den første franske Bog, der ikke generede mig at læse. Ellers er jeg ikke særlig stiv i Fransk endnu, det er ikke noget man løber til, fordi man er et Par Maaneder i Paris! desuden skader det meget at man lever saa meget med Landsmænd, jeg taler næsten altid Dansk, undtagen med Sproglæreren og saa i Theatrene med mine Naboer. Det er ellers mærkeligt hvorledes man dog kommer til at kjende sine Landsmænd i et fremmed Land; der falde alle Slør og Former, man seer hinanden dybt i Kortene; jeg kan ellers ikke sige at disse Opdagelser har været mig de kjæreste; men husk paa, det er som til en Søster, Broderen her taler, ikke til Fremmede! min Omgivning er mig slet ikke kjær, jeg har nu ogsaa begyndt at trække mig temmelig tilbage, holder mig til Carstenskjold og Dinesen; vi gjøre bedst Compagnie. Vaagepetersen303 boer her i Hotellet med Stage, han kalder sig paa sit Kort »Le chevalier Waagepetersen Agent de la cour de S. M. le roi de Dannemark«, Carstenskjold har foræret mig et saadant Agtstykke - men det skal De nu ikke tale om, det kan let komme ud hjemme, er jeg først fra Paris skal Søsteren faae flere, bedre Nota, men - ikke nu. - Et Vrøvl har vi ellers faaet her til i denne Tid, nemlig en Hr. Schou,304 Søn af Professoren hjemme Han reiste i April dette Aar fra Kjøbenhavn, tog hele Tydskland, Schveitz, Tyrol, det halve Italien og kom nu aandeløs til Paris i Junimaaned, og fortalte at han slet ikke vidste hvad han skulde gjøre med de Maaneder han havde at reise i endnu. - Efter 3 Dage troede han at have seet nok af Paris, som jeg endnu efter 2 Maaneder ikke kjender fjerde Parten af, og da jeg talte om Mærkelighederne, sagde han »ja gid det nu var gjort! man skal jo see det! jeg er hjertelig kjed deraf!« og saa taler han ligesom Else Skolemesters305 og fornuftig som en Grammatik, men uden Liv eller Følelse; vi har ogsaa skjændes, for Øehlenschlægers Skyld, men han har bedet mig om Forladelse og saa er jeg god igjen, men kjedelig er Pjesen! Det er den gediegne kjøbenhavnske Prosa! - I Dag efter at have faaet de kjære Breve, spadserede jeg paa Boulevarden saae paa lystige Charicaturer, et med en blodig Sol med Julidagene i, der staae op over Kongens Hoved, etc. etc. bankede det mig paa Skulderen og Een tog mig under Armen, det var Heine,306 vi spadserede længe om, da jeg giver ham Notitzer om Øehlenschlæger og Baggesen, til et Værk han har i Hovedet, jeg takkede ham da fra en aandrig dansk Dame for den Glæde hans Værker har skaffet hende, sagde jeg i Dag havde faaet Brev og at det var Grunden til min Glæde, Damens Interesse syntes at fornøie ham, vi talte mere om hende og Danmark. Maaskee vil De fortælle hende det, hun skal være Veninde af Mathilde Becher, ellers i Familie med Otellos og Manfreds Oversætter307 og kan ikke lide: »Det døende Barn«. - Forleden var jeg til Middagsgilde hos Marquise(?) de Bonnay308 hvor jeg sad imellem vor svenske Minister og hans Frue309 og talede - Dansk. Fru Bonnay er en elskværdig Kone, der ret behager mig; jeg kommer nu ogsaa til Ministeren Burkes Enke310 hvor Frøken Ferrall311 er, og forleden gik Neergaard, Carstenskjold og jeg hele 9 Lieu ud til en Comte,312 der har været en stor Herre under Carles X, men nu lever ude paa en forfalden Gaard; den ældste Dreng kunde lidt Dansk! der vare deilige Børn og ordenlig Natur, en rigtig Skov med Gangestier hvor man ingen Mennesker mødte og det har jeg nu ikke seet længe, thi flere Miil om Paris er Alt Gader og Skovene store Promenader. Det var ellers en ivrig Carlist,313 skade at han talede saa gesvindt, jeg kunde ikke rigtig forstaae ham. - Napoleons Støtten bliver alt om nogle Dage sat op, men omviklet med Linned, der først anden Festdag (28) tages af, jeg sender Dem her et daarligt Træsnit,314 men hvoraf De dog kan faae et Slags Begreb om Stillingen; han skal staae øverst oppe paa den høie Støtte; hver Dag arbeides der, man har forsøgt at heise flere Centner op, for at sikkre sig, at Statuen ikke skal styrte for dem. I Søndags315 spadserede Carstenskiold og jeg over Pladsen, da kom der en gal Kone, hun loe og sa[g]de, »Napoleon er faldet! han falder nok engang! he! he!« - Mange ere ellers meget forventningsfulde paa disse Julidage, Gud veed hvorledes de gaae af, dog kan jeg ikke sige, at jeg føler den mindste Frygt. Pokker være Konge her! - Der er alt bygget flere Theatre i de elysæiske Marker og hver Dag arbeides der i Toulierie Haven paa at arangere Fyrværkeriet, uden for paa Seinen skal der brænde Lamper paa een dertil bygget Tremast, som den 29 Juli springer i Luften. - I denne Uge faae vi to nye Operaer: Fængselet i Edinburg316 og - Ali Baba317 med Musik af Cherubini. - Nylig er der spillet en Tragedie Bergami,318 det er hele den afdøde Dronning af Engelands Historie.319

Schwartsen holder ikke synderlig af Paris og det morer mig at see ham gnaven. - De siger i Deres Brev, at det er nyeligt De skrev mig til og jeg har jo dog kun faaet 3 Breve nu paa tredie Maaned. Skriv dog endelig snart, jeg venter idet mindste før min Afreise i August, (men saa maa der ogsaa skrives snart! ikke sandt?) Hils Deres Moder, hun skal snart faae Brev, jeg takker hende ret af sønligt Hjerte fordi hun skrev mig til,320 siig ogsaa Faderen at det har glædet mig saa meget at høre hans Deeltaaelse for mig;321 bare jeg var en Middag sammen med ham, han maatte da gjerne skjænde, den gode Mand. Jeg troer i Grunden jeg holder meget af ham! Deres Broder Christian skal ogsaa faae Brev, han havde skrevet det til mig, paa min Geburtsdag!322 Fru Lessøe taler saa elskelig, saa begeistret om Dem,323 De har et trofast Hjerte i hende; De maa kjende hinanden! Med Hensyn til at jeg altid har sagt til hende, De havde brune Øine skjænder hun paa mig og siger: »Har De ikke den Overbeviisning at vor Herre har givet Dem legemlige Øine, lige saa vel som aandelige? Hvorfor i al Verden bruger De Dem da ikke! - Finder De en Pige der interesserer Deres Hjerte, paastaaer De hun har blaae Øine, men finder De een der interesserer Forstanden, ja saa skal hun have brune, og jo forstandigere hun er jo smukkere brune ere Øinene; - De veed nok hvem der skulde have blaae skjøndt hun havde brune, og nu forleden traf jeg Frøken - ?« etc. etc., her følger en begeistret, elskelig Tale over Dem og Deres blaa Øine jeg har kaldt brune; hun glæder sig usigeligt til at lære at kjende Dem mere; jeg seer af Deres forrige Brev at De ogsaa holder af hende og det har ret fornøiet mig; troe mig kjære, De vil Begge faae Glæde af hinanden! men reis mig ikke bort til Ostindien, jeg blev ganske veemodig derover! O Gud nei! da faae vi vist aldrig hinanden mere at see! gjør det ikke! O Gud gjør det ikke! see heller at komme til Paris, det er jo dog ikke saa særdeles dyrt! gaae dog ikke den lange Vei fra os allesammen; mig idet mindste vil De bedrøve til Sjælen og det gjør De vist ogsaa dem hjemme! O forlad os dog ikke! kom her til! kom til Italien. Hvad De ellers løselig berører om min Sjæle-Tilstand, da vilde jeg ønske jeg kunde, jeg turde, tale til et Menneske derom, men ikke selv Søsteren, engang tør ret kjende den, saa klog er jeg blevet, vær ikke vred paa mig, gid jeg turde< tale, maaskee trøstede det mig noget! jeg bliver aldrig Iykkelig! Dette er ikke et Udbrud i et mismodig Øieblik, jeg er glad nu, glad over Dem og mine Kjære hjemme; dog vilde jeg ikke for Alt hjem, var jeg blevet der havde mit skjulte Væsen vist gjort mig vanvittig; men ikke mere derom, jeg er ofte ret glad, man kan ikke faaet det Bedste i denne Verden; vær mig min trofaste Søster, glæd mig saa tidt muelig med Brev, styrk mit Hjerte og min Digteraand; jeg skylder Dem mere end De troer! Hils Deres tydske Veninde fra mig, det fornøier mig veed De nok, naar hun holder af mine Digte! - Hvad De ellers skriver om at jeg har »ordenlig gjort Nar af Vigtor Hugo«, da forstaaer jeg det ikke! Nu erindrer jeg ikke mine Udtryk i det Brev, men jeg kan umueligt have skrevet noget imod ham, da jeg har en særdeles Agtelse for ham, jeg har kun historisk fortalt hvorlidet man skjønnede paa hans Værd, hvad hans Modstandere sagde om ham. Vi ere da nu enige? See nu er allerede Papiret fuldt og der er dog intet ret fortalt! Herre Gud, hvor det er kjedeligt! O skriv mig dog et rigtigt langt Brev til og jeg skal ret see at samle paa noget moersomt. Julidagene skal jeg trolig beskrive Dem, det Brev vil De da faae naar jeg er paa Veien til Schweits. - Nu lev vel! hils dem alle hjemme! Koks, Weyse; (er han flittig)? Hils ogsaa Thieles og fælles Venner, men De selv er dog mest af dem alle i min Tanke

Deres broderlige Andersen .

[I Marginen :] Hvad siger De om Tscherning?324 Og hvad om Lotte Phister?325

[Udskrift]

Til Frøken H. Wulff

afleveres hos Høivelbaarne Commandeur etc etc. Wulff

paa Søcadetacademiet

i Kjøbenhavn Dannemark!

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling