DK | EN
Tidstavlen år for år
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Tidstavlen år for år

Hop forbi menu og nyheder

Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

1849

Fjerde Sveriges-rejse

2. april

Våbenstilstanden hæves og krigen begynder igen.

5. april

Skærtorsdag: linieskibet Chr. VIII springer i luften, flere, som HCA kender af navn, er blandt de døde. Da nyheden udbredes d. 7. er der "stor Forstemmelse i Byen" (almanakken samme dato), og d. 9. lukker teatrene i sorg. I de følgende dage får HCA ubehageligheder med fru Drewsen og Jette Wulff, der ikke synes, HCA er dansk nok i sin holdning, mens han til gengæld finder dem fanatiske.

25. april

Skriver HCA "Soldatens Sang til Dannebrog" og får den samme dag trykt i Fædrelandet.

6. maj

En Nat i Roskilde opføres på Casino. Opføres her i alt 46 gange i HCAs levetid.

12. maj

Afskedsfest hos Fredrika Bremer for HCA i anledning af, at han vil rejse til Sverige (inspireret af Fredrika Bremers beretninger om sit land) for at komme væk fra situationen i Danmark ("Mit Sind var sygt, jeg led aandeligt og legemligt", Mit Livs Eventyr).

1849: Fjerde Sveriges-rejse


16. maj

Afskedsfest hos Ørsteds, hvor Fredrika Bremer, Martensen og Hartmann er til stede.

17. maj

Kr. Himmelfartsdag: til Sverige med skib fra København over Helsingør til Helsingborg. Derfra videre til Göteborg, og så (22. maj) med dampskibet Polhem ad Götakanalen forbi Trollhättan, gennem Vänern og Vättern og skærgården til Stockholm.

25. maj - 5. juni

I Stockholm. Hotellet - Stadt Frankfurt - er han stærkt utilfreds med, selv om værten er dansk. I et brev til Jette Wulff af 28. maj skriver han:

"Hotellet, der er eet af de første [dvs. bedste] - nei hvor det er forfærdelig slet, jeg har det usleste Værelse, ækle Træmeubler, gamle ilde aandende Betræk, saa at Vinduerne nu ere aabne hos mig næsten Nat og Dag, og det findes ikke bedre. Det er en Skam at Stockholm ikke kan have et menneskeligt Hotel; vore i Danmark ere ikke gode, men de staae som Londons Hoteller imod disse".

Omgås i Stockholm bl.a. digteren friherre Bernhard von Beskow (Oehlenschlägers mangeårige nære ven) og digterægteparret J.G. Carlén og Emilie Flygare-Carlén. I audiens (2. juni) hos den svenske konge, Oscar d. I, hvor han takker for Nordstjerne-ordenen og forsvarer Danmarks ret til at fortsætte krigen. 3. juni fest for HCA i Trädgårdsföreningen.

27. maj

HCA sender fra Stockholm et brev til Bournonville med en plan til "Valkyrien, Ballet-Opera i to Acter af Bournonville. Musik af Glæser. Text af H.C. Andersen". Projektet blev ikke ført ud i livet. Men Bournonville tog ideen op igen senere uden at inddrage HCA. I 1861 fik han opført en ballet med titlen Valkyrien, med tekst af ham selv og musik af J.P.E. Hartmann.

5. juni

Danmarks nye demokratiske grundlov træder i kraft.
HCA havde siden sin ungdom været forsigtigt liberal, kritiserede ofte menneskeforagten i stændersamfundet og havde som "underdog" en naturlig interesse i at støtte det dannede borgerskabs krav om en samfundsforandring. På den anden side var det netop dette dannede borgerskab, der lagde mest luft til opkomlingen HCA, mens han mødte udbredt accept på herregårdene og i konge- og fyrstehuse, hvor kunstnere, bohèmer og originaler ikke - som ofte i borgerskabet - uden videre regnedes for misliebige personer af tvivlsom moral.
Dette er noget af baggrunden for, at HCA indtager lidt af en dobbeltposition i forhold til den faktiske samfundsudvikling og endda efter 1848 i stigende grad ser med skepsis på "de nye magthavere" og endnu mere på de nye politiske kræfter: de nyrige bønder (Venstre-folkene, der efterhånden gør sig gældende som "samfundsomstyrtere" og dermed potentiel trussel mod HCAs erhvervede formue) og det nye kapitalborgerskab (som også Goldschmidt op i 1860'erne vender sig kritisk imod).
Men her ved systemskiftet er HCA endnu overvejende at finde blandt de liberale, jvf. hans forbindelse til nogle af de ledende liberale politikere (Lehmann og Monrad). Hans rolle under folkedemonstrationerne i de københavnske gader er dog næsten symbolsk for det tvetydige i hans position.

5. juni

Sejler fra Stockholm til Uppsala. Ophold her til 11. juni. Hører ved aftenselskab hos landshøvdingen Robert Fredrik von Kraemer digteren, docent i æstetik Gunnar Wennerberg sammen med en anden fremføre sine duetter, "Gluntarne".

11. - 17. juni

Igen i Stockholm, med middag hos "boghandler" Bonnier, morgenbesøg hos digteren C.J.L. Almquist og visit med efterfølgende taffel hos kongeparret.

18. juni

Fra Stockholm på en 14-dages udflugt til Dalarne og Uppsala (aftenen hos digteren Atterbom). Overnatter på opturen i byen Sæter, hvor han vækkes om natten ved, at der er brand i gæstgivergården. Mange steder, hvor han kommer frem, kender folk ham, således hos provst Wilhelm af Ekestam i Tuna præstegård ("det hyggeligste Sted paa hele Reisen, dannede, elskelige Mennesker, hvor jeg var kjendt og afholdt før vi mødtes", som han skriver til Jette Wulff d. 24. juni). Og fra samme brev:

"paa et Sted hvor jeg skiftede Heste blev Manden saa glad ved at have "Andersen" hos sig at han trakterede med Caffe og Portviin. I Rättvik Provstegaard ved Siljan sov jeg een Nat og i hele Byen hos Doctor, Capelan og Provst gik det, ved Børnene, som en Løbeild, at jeg var der, de kjendte alle mine Eventyr; de to Baronesser fandt jeg flere Steder ligesom - Fodreisen til Amager, altsaa Andersen fra først til sidst".

Deltager i den stemningsfulde fejring af midsommeraftenen i Leksand. Her klipper han et slot for værtindens datterdatter,

"og hun var lykkelig, lidt efter hørte jeg udenfor en Jubel og jeg kunde ikke lade være at lure, hele Huset var i Henrykkelse. Nu bankede det paa Døren og gamle Bedstemoder bragte mig sine Peberkager, men med den Bøn om jeg ikke vilde iaften klippe hende nogle nye Faconer til Peberkager, for det kunde jeg; og nu har jeg en heel Time siddet og klippet Mænd, Koner, Svaner og Dandserinder, og saaledes skulle nu de tilkommende Peberkager vise sig i den Stad Leksand, om de komme til at hedde Andersens Peberkager tvivler jeg paa, men Vertinden vil nok fortælle Een og Anden at der var "en Fremmed, som forstod det"; saaledes bliver man udødelig paa mange Maader! - Hvo skulde nu have troet det, at medens Europa omformes, skulde jeg komme til Dalerne og gjøre Revolution i Peberkagernes Skikkelser! -"
(brev af 24. juni til Jette Wulff).
Søg i tidstavlen    ?

Se evt. Tidstavle 1845 – 1850 Åbn dette link i vinduet 'ny' i bd. III af H.C. Andersens Dagbøger (DSL, Kbh. 1971–77)