Politik er ikke min Sag
Udsagnet indgår i en karakteristik af den politisering af det offentlige liv, som op gennem 1830rne og især 1840rne i stigende grad kom til at præge livet i Danmark, kulminerende med afskaffelsen af enevælden 1848 og indførelsen af det borgerlige demokrati ved grundloven af 5. juni 1849:
Det politiske Liv var paa denne Tid i Danmark i en højere Udvikling med sine gode og sine slemme Sider. Veltalenheden, der før halv ubevidst havde øvet sig paa Philosophens Viis med at tage Smaasteen i Munden, Hverdagslivets Smaasteen, bevægede sig nu friere med de større Interessers. Jeg følte imidlertid ingen Evner og ingen Nødvendighed til at blande mig i Sligt, ligesom jeg troer, at i vor Tidsalder Politiken er en stor Ulykke for mange Digtere. Fru Politica er den Venus, som lokker dem i sit Bjerg, hvor de gaae til Grunde. Det gaaer med disse Digteres Sange som med Døgnblade, de gribes, læses, opløftes og - glemmes. I vor Tidsalder ville Alle regjere. Subjectiviteten gjør sin Magt gjældende; men de Fleste huske ikke paa, at Meget, der lader sig theoretisk tænke, lader sig derfor ikke practisk udføre; man glemmer, at det seer anderledes ud seet oppe fra Træets Top, end nedenfra dets Rod. Hvo, som drives af en ædel Overbeviisning, Fyrsten saavelsom Manden af Folket, hvo, som kun vil det Bedste og har Evnen dertil, for ham bøier jeg mig. Politik er ikke min Sag, der kan jeg Intet udrette; Gud har givet mig en anden Opgave; jeg følte og føler det.
(Mit Livs Eventyr, H. Topsøe-Jensens udgave 1975, bd. I, kap. IX, s. 255. Redaktionel kursivering af citatet).
Med sin kritik af politik som en usalig, forførende magt for tidens digtere, ligger HCA helt på linie med f.eks. Poul Martin Møller og Søren Kierkegaard. Over for det politiske livs stridigheder stiller HCA i samme kapitel af erindringerne det bortgemte sommerlivs eksil på herregårdene, hvor han kan digte i fred. Og helst vil han medvirke til at udsone de optrækkende konflikter mellem samfundsklasserne, som når han i samme sammenhæng siger (s. 256, anf. v.):
Hele denne Leven ind i forskjelllige Kredse blev af stor Indvirken paa mig; hos Fyrsterne, hos Adelen og hos den Fattigste i Folket har jeg fundet det ædle Menneskelige beslægtet; i det Gode, i det Bedste ligne vi Alle hverandre.
Men man skal dog huske på, at den samme HCA som ung havde deltaget ivrigt i de liberale kræfters råb på frihed (i rejsebogen Skyggebilleder og i det lyriske værk Aarets tolv Maaneder tegnede med Blæk og Pen). Og klassemodsætningerne var fortsat et emne for flere af hans historier. Så hans position i relation til tidens politiske liv var ikke ganske entydig.
Top