Læs i H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1999/144)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1999/136)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-167)

(Bibliografisk kilde: HCAH XXI-A-45, 2000/375)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-730a)

(Bibliografisk kilde: HCAH III-2)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/755, 2000/776)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-727a)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Denne lille digtkreds, der udkom før Andersens første egentlige digtsamling, Digte (1830), bestod af digtene "Moderen med Barnet. (Hist hvor Veien slaaer en Bugt)", "Graat Veir. (Den vaade Taage hænger dorsk over Mark og By)", "Det syge Hjerte. (Kjære Piger! vil I vide)", "Trøst. (Hvad er vort Liv fra Vuggen til vor Baare)" og "Oldtids huuslige Liv. (Ak hvor romantisk smiler dog det Bjælkehuus i Dalen)". Se BFN 38.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-727b)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/772)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/754)

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-674b, 1971/453)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-727f)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-729g)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH III-32)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/757)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-727h, A-727i)

Digtkredsen "Studier efter Naturen" I-III er en del af digtsamlingen Phantasier og Skizzer (1831, s. 124-127, BFN 109 ):

Digtkredsen "Hjertets Melodier" I-VIII er en del af digtsamlingen Phantasier og Skizzer (1831, s. 113-117, BFN 109 ):

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

"Et Børne-Eventyr" kalder HCA den lille fortælling, han i rejsebogen Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc., i Sommeren 1831 (udkom 19. september 1831) fortæller sig selv for at berolige sig efter at have set skuespillet "Drei Tage aus dem Leben eines Spielers" i Braunschweig. Teksten optræder som en del af 4. kapitel, s. 33-35 i Danske Klassikere-udgaven af Skyggebilleder v. Dansk Sprog- og Litteraturselskab, Borgen, Kbh. 1986.

H.C. Andersen nævner eventyret i Mit livs eventyr (1855, her citeres fra Gyldendals udg. 1975, bd. 1, side 288):

I "Harzreisen" [ Skyggebilleder ] findes egenlig mit første "Eventyr" under Afdelingen Braunschweig , hvor det fremtræder ironiserende med Dramaet "drei Tage aus dem Leben eines Spielers"

Teksten er online her på H.C. Andersen-Centrets netsted .

Neppe vil Nogen troe, at en ængstelig Censor har udslettet dette Digt af et berlinsk Blad, fordi det "udtrykker et Haab, man under vor Tids Storme ikke tør nære, men allermindst offentlig yttre!" Og dog er det sandt! Digtet er, med hiin Censur-Notice, indført i Mgbl. F. geb. Sta. August d.A. og citeres der som "en Toast, Chamisso, ved en lille literair Fest, bragte sine Venner."

(Bibliografisk kilde: HCAH A-727-k)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-734h)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/295)

Kjøbenhavns-Posten.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-312)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-759)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2012/3)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2004/74)

Det infame Digt i Kjøbenhavnsposten, underskrevet Ingeborg, refe­rerer sig til et ikke videre fortræffeligt Afskedsqvad til Dem, underskrevet Frithiof; den sentimentale Tone deri mishagede Folk med Rette, men det sidste Digt har naturligviis mishaget endnu mere. I Anledning af det Skete har jeg i Kjøbenhavnsposten ladet indrykke følgende Annonce:
»Vor Landsmand, H. C. Andersen, som med Kongelig Understøt­telse reiser udenlands, er i Maii Maaned d. A. ankommen til Paris, hvor han for det Første agter at opholde sig. At han ved sin Ankomst der har modtaget et ufrankeret Brev, eller rettere en Convolut med det Nid­digt, som stod indført i Kjøbenhavnsposten N° 93, saadant maa, skjøndt paa heel forskjellig Maade, interessere Andersens Venner og Digtets Forfatter at erfare

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/385, 2000/386)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-789)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2002/32)

(Bibliografisk kilde: HCAH II-26)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1974/22)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-712a)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-728h)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-728i)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/457)

"Og til Spiis- og Pulterkammer /For Alverdens Revl og Krat, /Som til Muser, til Madamer, /Har de Skuden overladt" o.s.v.

Den Mangel paa Eenhed og Holdning i Maanedsskriftets Virksomhed, hvortil henpeges i de to, forud for denne gaaende, Stanzer, har længe almindelig været erkjendt, og er kun en nødvendig Følge af, at ikke eet men femten Hoveder styrer Tidsskriftet, samt af en vis Universalitets-Lyst hos Redactionen til at udbrede sig over alt Trykt, hvad enten det kan henføres til Videnskab og Konst, eller blot henhører under Empiriens Gebeet. Denne mærkelige Lyst, som i den senere Tid især har grebet om sig, gaaer saavidt, at man ikke blot maa see Besparelses-Forslag for landets Finantser: f.Ex. til at sælge Prindsens Palais, til at nedlægge Seildugfabrikken, til at beklippe Pensionister o.s.v.o.s.v. paradere i denne videnskabelige Journal; men selv de syndige Runkelroer, der allevegne trænge sig frem og allevegne vises tilbage, have fundet et Asyl i Maanedsskriftet. - I den her citerede Stanze sigtes til den Ligegyldighed, hvormed saavel Recensenter udvælges som deres tilbudte Arbeider prøves. Jeg vil kun holde mig til de senere æsthetiske Recensioner, hvoraf med Undtagelse af en enkelt, hvilken ogsaaa var underskreven med Forfatterens Navn, næppe een vil kunne forsvare sin Plads i et fagkyndigt og humant Tidsskrift.
For at anføre et slaaende Exempel vil jeg her nævne den i August-Heftet for d.A. indførte Anmeldelse af de to Romaner: Improvisatoren og O.T. - I hvilken agtværdig Journal - den være sig inden- eller udenlandsk - har man seet en Recensent tillade sig slige Friheder mod den recenserede Forfatters Person? Forfatterens Mangel paa Forstand, høiere Dannelse og egentlig Studium, gjøres nemlig ikke alene til Gjenstand for Omtale, men hans Ulyst til det Sidste paaankes; gode Raad gives til fremtidig Flid og Studering; Trudsel med Kritikken anvendes, og endelig gives der Forfatteren Haab om, at kunne præstere noget Tilfredsstillende, naar han vil lægge Recensentens Raad paa Hjerte. Disse, og mange flere, de anmeldte Skrifter aldeles uvedkommende, og derimod deres Forfatter høist graverende Yttringer (hvoriblandt endog en indirecte Beskyldning for Utaknemlighed mod Velgjørere) tilsteder Redactionen af Maanedsskriftet en navnløs Recensent aldeles ugeneert at fremføre, og unddrager ham paa samme Tid, ved at kaste Anonymitetens Slør over ham, fra fortjent Revselse af den Fornærmede. Skulde man ikke troe, at Redactionen begunstigede samme Art af Kritik, som den man medrette bebreidede Baggesen, naar han, som dog var sit Navn bekjendt, i sine Recensioner optog personlige, for den Vedkommende krænkende, Sigtelser."

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2007/103)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH a-728-j)

Marmier, Xavier: "Une vie de poète", bragt i Revue de Paris , Oktober 1837. En biografi om H.C. Andersen, bl.a. baseret på et personligt møde med HCA i København i 1836. Artiklen indeholder desuden Marmiers oversættelse af digtet "Det døende Barn" til fransk: "L'enfant Mourant", gengivet i Poul Høybye: H.C. Andersens franske ven Xavier Marmier, 1950 ( AaJ 1338 ).
Artiklen blev oversat til tysk "Dänemark, Andersen nach X. Marmier" og udgivet 10. november 1837 i Magazin für die Literatur des Auslandes (Berlin).
Kjøbenhavns Morgenblad (A.P. Liunge) gengav Biografien 22. og 29. 7. 1838. (= HCAH A-726-a, 2000/384)
Artiklen udkom desuden senere i Marmiers Histoire de la littérature en Danemark et en Suède , 1839.

Andersen omtaler selv artiklen med titlen "La vie d'un poète" i selvbiografien "Mit Livs Eventyr, bd. 1 s. 274 i udgaven fra Gyldendal 1975 , hvilket har foranlediget andre til at gøre det samme.

(Bibliografisk kilde: HCAH, IMC G3)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-412)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH XXI-a-32)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/445, 2000/392)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/322, 2003/166, A-319)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/394)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/283)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/395)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/396)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-697e)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/398)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-227)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH XXI-c-45, 1971/475, 2000/284)

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH XX-2, 1971/343, 2000/106)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-551)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-792c)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-661c, A-698b, A-711a)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/320)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-713-b)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-195)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-698d-e)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-711b)

Til Peter Fredrik Wulffs Børn. Af H. C. Andersen.
Det var som Hiemmet ei var Hiemmet meer,
Thi den I elsked meest, er lagt i Graven!
Uhyggeligt det er hvor Øiet seer,
Kun Snee og nøgne Træer i Haven,
Her, hvor han planted hver en Blomst, der groer,
Hvor Duft og Farvepragt ham sødt fornøied,
hvor han opelskede sit Rosenflor,
Saae Blomsten, som den sees med Digter-Øiet.

Snart er det Vaar, da straaler jo Guds Sol,
De nøgne Træer skal grønne Grene bære!
Den første, friske, duftende Viol,
Den vil et Smil fra Eders Fader være!
Da skal I see det rige Rosen-Flor,
Som han opelsked, det vil da udspringe!
En Foraars Hilsen i hver Rose boer,
De kjære Børn den skal hans Hilsen bringe!

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/150)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1951/56)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-657b)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p 428-33)

(Bibliografisk kilde: HCAH XX-E-2, 1954/477, am.: 1954/478, XX-E-13)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/296)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/484)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/485)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff, p. 76-78, 435-38)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/483, XX-E-7-, XX-E-8, XX-E-9, 1971/634 a-c, 1950/4)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p 451)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/51)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p. 449-50)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/489, 1950/26 a-c, 1971/638 a-c)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-552)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1984/134, 1971/458)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p. 440, 445)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/177)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p. 439, 440, 446)

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-E-49, 1971/616, 1971/620)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-698h)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p 440, 443)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/50, 1968/58, 1971/629, )

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff s. 440)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-1001, 1971/621)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p. 440)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p 445)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/627)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p. 441, 444, 445, 446)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-779, A-1002, 1971/628)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2003/171)

Digtkredsen "Italien" er en del af digtsamlingen Digte, gamle og nye (1847, s. 85-90, BFN 488 ), bestående af fire digte:

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/574, A-878)

Marmier, Xavier: "Une vie d'un poète". Revue britannique. Choix d'articles , 6. sér., 11, 1847, pp 176-91. Optrykt i hans: De l'est à l'ouest. Voyages et littérature. L. Hachette & Cie, Paris. 1867, pp 45-63.
[Kilde: Spanggaard, nr. 637]

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/617)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH eng: 1954/56)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/499)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff 451)

(Bibliografisk kilde: HCAH eng: 1980/925, I-11,am: 1954/494, 1950/6)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1146)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/935 a-c)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/924)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1722, Biographie: 1957/34)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-317)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/93)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Bilderbuch ohne Bilder von H.C. Andersen. Leipzig, Verlag von Carl B. Lorck. 1847. Sonderausgabe von Andersen: Gesammelte Werke, 1847-72. Bd. 16.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p. 441, 453-54!)

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-E-22, 1954/52, 1971/624)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/328)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/306, 1981/309)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p 454-58)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/500, 1980/2660, Littell's: 1954/501)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/307)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-162, 1971/622)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p 442)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/53, 1971/623, 1972/22)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p 441-2)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-334, 1971/631)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-698j)

Digtkredsen "Thorvaldsen" er en del af digtsamlingen Digte, gamle og nye (1847, s. 51-58, BFN 488 ), bestående af fire digte:

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/394)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/637, XX-E-1, 1954/490)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH eng: XVIII-E-51)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/55)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/54, XVIII-E-55, 1950/5)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-1003)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/58)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/60)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/57, 1971/619, anm.: 1954/504)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/178)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/59)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-796)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1977/89)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-337)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/15)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-657d)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Urokkelig staaer for Tid og Evighed,
Hvad der virkes i Sandhed og Retsindighed.
Davids Psalme 111, 8de Vers.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1981/55)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-733b)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/503)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p 460-67)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/487, 1971/635)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1149)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/504)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-E-16, anm.: 1954/504)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2002/37)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff 1954/62, 1971/630)

(Bibliografisk kilde: HCAH eng: 1954/61)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/308)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-497)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH XXI-c-62)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/63)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH eng: 1958/94)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/65)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/64)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/66)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-733e)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p 468)

(Bibliografisk kilde: HCAH XX-E-3, 1954/491, 1971/639)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/505)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-87)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p 469)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/625)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p 472)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-335)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/656)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p. 472)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/922)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/492)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-547)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/2683)

1852

• s. 38-41 Der er Forskjel, bfn 588
• s. 55 Sang til Landsoldaten, bfn 586
• s. 111-12 Verdens deiligste Rose, bfn 589

1853

• s. 43-46 Fem fra en Ærtebælg, bfn 614
• s. 120-26 Hun duede ikke, bfn 615

1854

• s. 57-59 To Jomfruer, bfn 636
• s. 80-91 Jens Adolf Jerichau og Elisabeth Jerichau, født Baumann, bfn 637
• s. 97-106 Silkeborg, bfn 638

1855

• s. 62-64 Ved det yderste Hav, bfn 728
• s. 114-16 Pengegrisen, bfn 729

1856

• s. 32-36 Ærens Tornevej, bfn 753
• s. 134-39 Jødepigen, bfn 754

1857

• kalender f. Juli, Vers af Sangen til Dukkerne: Dandse, Dandse Dukke min, bfn 1009
• s. 76-80 Et Stykke Perlesnor, bfn 761
• s. 110-13 Klokkedybet, bfn 762

1858

• 60-68 Flaskehalsen, bfn 767

1859

• s. 121-36 De Vises Steen. Et Eventyr, bfn 781

1860

• s. 46-58 Skagen, bfn 800

1861

• s. 95-97 Sommerfuglen, bfn 814 .

1862

• s. 46-51 Den gamle Kirkeklokke (Skrevet til "Schillers Album"), bfn 833
• s. 103-04 Jonas Collin. Familiesang paa hans Fødsesdag den sjette Januar. I Stuen hænger et Familie-Billed, bfn 743 .
• s. 105 Alt skifter om paa Tidens Bud, 834

1863

• s. 96-101 Sommergjækken, bfn 859

1864

• s. 17 Til Dronningen. Du staaer som Moder og som Ægteviv, bfn 874 .
• s. 97-98 Theepotten, bfn 875

1865

• s. 145-47 Folkesangens Fugl. En Stemning, bfn 886

1868

• s. 64-69 Nissen og Madammen, bfn 965

1869

• s. 90-91 Laserne. Et Eventyr, bfn 981 .

1873

• s. 41-46 Loppen og Professoren, et Eventyr af H.C. Andersen, 1028 .

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/69)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-114)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-329)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/68)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/180)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/67)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/181, 1980/2717)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/179)

Inhalt (s. VII):
Novellistische Versuche. 2. Reactionäre Stimmung in der Poesie – die Reisen – Fürst Pückler – Sealsfield – Hackländer – Phantastische Literatur – Rückkehr zur Wirklichkeit – Adelbert Stiffter – Berthold Auerbach – Jeremias Gotthelf.
Men inde i bogen på s. 378 – er HCA pludselig tilføjet.
s. 378: Siebentes Kapitel.
Novellistische Versuche. II.
Reactionäre Stimmung in der Poesie – Die Reisen – Fürst Pückler – Sealsfield – Hackländer – Phantastische Literatur – Andersen – Rückkehr zur Wirklichkeit – Adelbert Stifter – Berthold Auerbach – Jeremias Gotthelf.
s. 388 [ ...] Da nun aber dieser neugewonnene Realismus des Styls sich nicht sogleich den Kunstwerken anbequemen wollte, war es natürlich, daß die Poesie sich zunächst in die phantastische Welt warf, um an ihr eine Natur zu finden, an der man wieder Freude haben könne, und daß sie sich bei der Unfähighkeit, etwas Großes und Ganzes mit lebendiger Energie zu umfassen, in das Detail, in das Kleinleben der Natur und der Menschen vertiefte. [389] Diese Freude am Detail, dieses sinnige und geistvolle Auge für das Kleinleben der Natur und derr Seele ist es, was Andersen eine berechtigte und werthvolle Stellung in der Entwicklung der neuern Literatur giebt. In der Regel finden Dichter, deren Virtuosität ins' Kleine geht, bei einer fremden Nation schwer Eingang, weil in ihrem Detail eine Menge von Beziehungen vorkommen müssen, die dem Fremden nicht verständlich sind. Andersen aber hat in Deutschland so viel Wohlwollen gefunden, daß er hier fast ebenso zu Hause ist, wie in seinem Vaterland Dänemark. Seine Poesie kam gerade zur rechten Zeit für Deutschland,um zu zeigen, daß man noch Freude an den Gegenständen haben könne. Seine Märchen sind mit Recht in alle Kreise des Volks eingedrungen. Ihre humoristisch-phantastische Färbung ist ganz frei von aller Geziertheit, und nur sehr selten wird der Dichter sentimental, die Einfälle sind überall ebenso zierlich als überraschend; seine zahlreichen, bunt ausgeführten Figuren haben ebensowening von dem bittern Ernst des wirklichen Lebens, als von dem farblosen Idealismus eines aus Modejournalen copirten Märchenbildes. Allerliebst ist es, wie der Dichter mit dem Pantheismus einer gemüthvollen Kinderseele die ganze Welt humanisirt, von der Sonne und den Planeten bis herab zu einem Pantoffel und einer schmutzigen Gaslaterne. Es ist nicht die bequeme Manier, einem beliebigen belebten oder unbelebten Gegenstand Worte in den Mund zu legen und wohl oder übel einen Dialog zwischen vernunftlosen Wesen hervorzuspinnen; wir werden ernstlich in die Seele der Tische, Stühle, Violinen, Elfen, Kobolde versetzt; wir fühlen des Dichters psychologischen Blick bis in die alte abgebrochene Stopfnadel hinein; wir emfinden lebhaft, wenn dieser Kater, dieser Contrebaß, dieses Immergrün Gedanken hätte, so müßten sie so und nicht anders denken. Selbst dem alten Peter Schlemihl und seinem verloren gegangenen Schatten weiß Andersen eine neue humoristische Seite abzugewinnen. Andersen ist eine ächte Dichternatur, welche die verkehrte Welt der Romantik mit Anmuth und Grazie zu einem harmonischen Bilde umschafft. Ebenso ansprechend ist das innige Stillleben der Natur aufgefaßt; der Tannenbaum, der in seiner Kindheit sich ärgert, wenn die Hasen über ihn hinwegspringen, bis er endlich abgehaun und nach kurzem, unbequemen Glanz am Weihnachtsabend in die Polterkammer geworfen wird, wo er ein paar ehrlichen Mäusen Geschichten erzählt, und endlich[/390] den Tod in den Flammen findet; das Fliedermütterchen, das dem alten Ehepaar die Sagen aus der Laube in die Ohren flüstert und sich kochen läß, um als Thee dem Knaben, der den Schnupfen hat, Träume von einer bunten, luftigen Zukunft einzuathmen; die Schneekönigin, die im Fensterfrost die phantastische Herrlichkeit ihres Zauberschlosses am Nordpol abspiegelt; der Erlenhügel, auf dem die Kobolde aus allen Gegenden und Sagen zusammenkommen, um sich an ihren gegenseitigen Sprüngen zu belustigen. Unter den Thieren liebt der gemüthliche Dichter vor allen die Störche. Sie haben etwas Heimliches, sie sind die Schutzgeister eines friedlichen Herdes, und doch bringen sie wunderbare Sagen aus dem südlich schönen Lande ihrer dichterischen Heimath, freundlich grüßend auf jeder neuen Wanderung in das vertraute Strohdach herüber. Ueberall sind wir in einer lieblichen Traumwelt, nicht in jenen hastigen Seelenbewegungen, die aus einem Ueberquellen des heißen Bluts entspringen, sondern in den leichten Morgenträumen, die wie auf einem bunt wechselnden Abendgewölk neckisch an unserm innern Gesicht vorübergleiten, und in denen wir mitunter einen glücklichen Blick in die Natur der Dinge thun, den Abglanz einer wahren Anschauung, die in dem Gewühl des Tageslebens unbeachtet an uns vorüberging. – Vortrefflich ist auch sein Bilderbuch ohne Bilder. Der Mond erzählt, was er auf seinen Wanderungen sieht; ein Ganzes kann er nicht geben, denn er sieht nur die Nachtseite der Natur, aber die einzelnen bunten Gestalten krystallisiren sich zu einem reizenden Farbenspiel. Er folgt dem gazellenäugigen Hindumädchen in das Dickicht an dem Ufer des Ganges, wenn sie für ihren Geliebten betet; er belauscht das kind, wie es sich in den Hühnerhof schleicht, um der Henne ein eingebildetes Unrecht abzubitten; er schaut in die grönländische Sommernacht, wie sie einen Todten unter die ewigen Eisberge versenken,und wie die Robben um ihn spielen; er verklärt mit seinem sinnigen Strahl eine junge schöne Sängerin, die in der Stadt der Todten auf den Trümmern des Amphitheaters die modernen italienischen Coloraturen vor einer luftigen Reisegesellschaft erschallen läßt, hinter ihr der dunkle Vesuv mit seiner schlank aufsteigenden Feuerlilie, und er blickt mit trübem Mitgefühl auf die arme Tochter der Schande, die noch in ihrer Agonie gezwungen ist, sich mit geschminkten Wangen und bekränztem Haar nächtlich vor das erleuchtete Fenster zu setzen.
[391] Freilich ist die vorherrschende Stimmung dieses Dichters, die Gemüthlichkeit, die mit den Gegenständen spielt und sich von den Eindrücken nur anhauchen läßt, ohne sie tiefer in sich aufzunehmen, noch nicht das rechte Heilmittel für jene Blasiertheit, deren letzter Grund der Mangel an sittlichem Ernst ist. In jener anmuthigen Märchenwelt liegt vielmehr schon der Keim zu einer neuen Unnatur. Das wirkliche Ideal des Lebens und der Poesie liegt doch nicht in Gras und Kräutern, nicht in Ruinen und Steinbrüchen, nicht in träumerischen Wolkenzügen und luftigen Elfengestalten, sondern in der Menschenwelt mit dem ganzen Ernst ihrer sittlichen Verhälltnisse. Etwas von dieser Unnatur finden wir auch in dem deutschen Dichter, der mit Andersen am meisten verwandt ist, in Adelbert Stiffter. In der Vorrede zu den 'bunten Steinen' spricht er sich sehr schön darüber aus, daß man sowohl in der Betrachtung [...]

(Bibliografisk kilde: HCAH 2003/237)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-E-24, A-32)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/467)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1154)

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH A-707)

Digtkredsen "Billeder fra Jylland" er dannet af en række digte fra digtsamlingen Phantasier og Skizzer (1831, BFN 109 ). Den jydske Hede i Regnveir (se Nr. 94) og Maleri fra Jyllands Vestkyst (se Nr. 90) blev trykt andre steder i juli 1830, resten af digtene blev trykt første gang i digtsamlingen, men ikke som en digtkreds med titlen "Billeder fra Jylland". Sådan blev digtene først præsenteret i digtsamlingen Digte, gamle og nye (1847), men kun med digtene "Jylland", "Den jydske Hede i Regnveir", "Hvile paa Heden", "Drengen og Moderen paa Heden" , "Malerie fra Jyllands Vestkyst" og "Phantasie ved Vesterhavet". Den endelige, samlede digtkreds findes i Samlede Skrifter. Femtende Bind (1854) og senere andenudgaven af Samlede Skrifter bd. XII (1878). Sidetallene nedenfor henviser til 1854-udgaven:

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/507)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/182)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1970/264, 1970/265)

(Bibliografisk kilde: Skjerk)