DK | EN
Afskedsvisen ved den første HCA - konference
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Afskedsvisen ved den første HCA - konference

Hop forbi menu og nyheder

Afskedsvise

til

Den første internationale H. C. Andersen-konference

1991 i Odense

(mel.: Ich bin der Schneider Kakadu)

1

For første gang vi samles her,
vi kom fra fjern og nær
vi kom med skib, med tog og fly
til eventyrets by.
Vi tog den store digter fat
og hævede den sunkne skat.
Chorus: I høresalens trange luft
vi ånder poesiens duft.

2

Vi ser den gamle havekarl
er blevet helt global.
Hans frugter nydes overalt
med eventyrets salt
fra evighedens store alt
til det, som bare er fækalt.
Chorus: I høresalens trange luft
vi ånder poesiens duft.

2

Den store digter kigger ned
fra evighedens bred:
Jeg vil, at verdens folkeslag
skal under samme tag.
Jeg er en gammel dualist
en rigtig pessi-/optimist.
Chorus: I høresalens trange luft
vi ånder poesiens duft.

4

Tak for en dejlig uge her,
det siger hver især
vi ved, at H.C.s genius
er tryg hos Mylius.
Der lægges nye planer frem
i god tid, før vi rejser hjem.
Chorus: I høresalens trange luft
vi ånder poesiens duft.

Niels Kofoed
  top Top