Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver
Se også At dø og stige til himmels, Forvandling
Nøgleord:
Liv, død, genopstandelse, forvandling, genfødsel, sjæl, rejse
Mellemtilstanden er et centralt begreb i H.C. Andersens religiøse univers. Døden er ofte ikke bare døden, men en forvandling eller en overgang til en anden eksistenssfære for sjælen, et trin på vejen mod den højeste ånd, Guds rige. Et prominent og oplysende eksempel er eventyret om den lille havfrues kompromisløse stræben efter solen (lys, ånd og udødelighed) og kærligheden, der bringer hende nede fra havets dyb op til menneskenes sfære, derfra overraskende til den mellemtilstand blandt luftens døtre, læseren efterlader havfruen i. Fra denne kan hun siden hen stige op til til Guds rige, solens og det absolutte lys' element. Inger i Helvede i "Pigen, der traadte paa Brødet" er også i en mellemtilstand. Også hun stiger via en forvandling op til jordens sfære og siden til lyset, "lige ind i Solen".
Tanken om sjælens trinvise forvandlinger havde Andersen til fælles med sin nære ven B.S. Ingemann. De anså begge sjælen for principielt udødelig. De var fælles om at afvise tanken om sjælens evige fortabelse i helvede og var på den måde uenige med datidens danske kirke. Forestillingen om evig straf i helvede stred for dem imod tanken om Guds uendelige kærlighed – og magt.
Johan de Mylius har viet et kapitel til emnet i Forvandlingens pris (2004), s. 334-342.
Eksempel :
Muldvarpen stoppede nu Hullet til, som Dagen skinnede igjennem, og fulgte saa Damerne hjem. Men om Natten kunde Tommelise slet ikke sove, saa stod hun op af sin Seng og flettede af Hø et stort smukt Teppe, og det bar hun ned og bredte rundt om den døde Fugl, lagde blød Bomuld, hun havde fundet i Markmusens Stue, paa Siderne af Fuglen, for at den kunde ligge varmt i den kolde Jord.
»Farvel Du smukke lille Fugl!« sagde hun, »Farvel og Tak for din deilige Sang i Sommer, da alle Træerne vare grønne og Solen skinnede saa varmt paa os!« Saa lagde hun sit Hoved op til Fuglens Bryst, men blev i det samme ganske forskrækket, thi det var ligesom noget bankede der indenfor. Det var Fuglens Hjerte. Fuglen var ikke død, den laae i Dvale, og var nu bleven opvarmet og fik Liv igjen.
Top