DK | EN
Motivet Mellemtilstand i HCA : Tommelise (1835)
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Motivet Mellemtilstand i HCA : Tommelise (1835)

Hop forbi menu og nyheder

Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Se også At dø og stige til himmels, Forvandling

Nøgleord:

Liv, død, genopstandelse, forvandling, genfødsel, sjæl, rejse

Beskrivelse af dette motiv:

Mellemtilstanden er et centralt begreb i H.C. Andersens religiøse univers. Døden er ofte ikke bare døden, men en forvandling eller en overgang til en anden eksistenssfære for sjælen, et trin på vejen mod den højeste ånd, Guds rige. Et prominent og oplysende eksempel er eventyret om den lille havfrues kompromisløse stræben efter solen (lys, ånd og udødelighed) og kærligheden, der bringer hende nede fra havets dyb op til menneskenes sfære, derfra overraskende til den mellemtilstand blandt luftens døtre, læseren efterlader havfruen i. Fra denne kan hun siden hen stige op til til Guds rige, solens og det absolutte lys' element. Inger i Helvede i "Pigen, der traadte paa Brødet" er også i en mellemtilstand. Også hun stiger via en forvandling op til jordens sfære og siden til lyset, "lige ind i Solen".

Tanken om sjælens trinvise forvandlinger havde Andersen til fælles med sin nære ven B.S. Ingemann. De anså begge sjælen for principielt udødelig. De var fælles om at afvise tanken om sjælens evige fortabelse i helvede og var på den måde uenige med datidens danske kirke. Forestillingen om evig straf i helvede stred for dem imod tanken om Guds uendelige kærlighed – og magt.

Johan de Mylius har viet et kapitel til emnet i Forvandlingens pris (2004), s. 334-342.

Eksempel :

Muldvarpen stoppede nu Hullet til, som Dagen skinnede igjennem, og fulgte saa Damerne hjem. Men om Natten kunde Tommelise slet ikke sove, saa stod hun op af sin Seng og flettede af Hø et stort smukt Teppe, og det bar hun ned og bredte rundt om den døde Fugl, lagde blød Bomuld, hun havde fundet i Markmusens Stue, paa Siderne af Fuglen, for at den kunde ligge varmt i den kolde Jord.

»Farvel Du smukke lille Fugl!« sagde hun, »Farvel og Tak for din deilige Sang i Sommer, da alle Træerne vare grønne og Solen skinnede saa varmt paa os!« Saa lagde hun sit Hoved op til Fuglens Bryst, men blev i det samme ganske forskrækket, thi det var ligesom noget bankede der indenfor. Det var Fuglens Hjerte. Fuglen var ikke død, den laae i Dvale, og var nu bleven opvarmet og fik Liv igjen.

Kommentar til dette tekststed: Svalens begravelse er vel ikke en rigtig begravelse, idet svalen ikke er rigtigt død, og svalens genoplivelse måske ikke et religiøst motiv. Klassisk er ingen af delene i al fald. Men typisk Andersen: Svalens genopstandelse minder tydeligt om Jesu genopstandelse. Dvalen i mellemtilstanden mellem liv og død og dens sjæls rejse mod lyset er i tråd med Andersens syn på sjælens og individets vandring gennem faser af midlertidige forhindringer, som man ser i "Den grimme Ælling", Billedbog uden Billeder's 28. Aften og "Den lille Havfrue".
  top Top