DK | EN
Motivet Offer i HCA : Fra et Vindue i Vartou (1846)
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Motivet Offer i HCA : Fra et Vindue i Vartou (1846)

Hop forbi menu og nyheder

Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Motivet Offer er en del af: Ritual, Nadver

Beskrivelse af dette motiv:

Et offer er et ritual, hvorunder noget "forbruges", dvs. dræbes, ødelægges, spises eller gives væk. Det, der ofres, kan referere til giverens person eller karakteristika, f.eks. kan en bonde ofre kvæg, eller det kan referere til modtageren, f.eks. et offer af vin til en vingud. Eller det kan referere til et fællesskab mellem giver og modtager. I alle tilfælde etablerer offerhandlingen en forbindelse mellem giver og modtager. Det, der ofres, kommer til at høre til og repræsentere begge verdener. Kilde: Gads Religionsleksikon, 1999.

Et offer behøver ikke at være et personligt afsavn, som man ofte forstår det, men det er det oftest hos Andersen.

Eksempel :

De fattige Smaa, hvor lykkeligt de lege! hvilke røde Kinder, hvilke velsignede Øine, men hverken Skoe eller Strømper have de paa! de dandse paa den grønne Vold der, hvor Sagnet fortæller at for mange Aar tilbage, da Jorden der altid sank, blev et uskyldigt Barn lokket med Blomster og Legetøi ind i den aabne Grav, som de murede til medens den Lille legede og spiste. Da laae Volden fast og bar snart et deiligt Grønsvær. De Smaa kjende ikke Sagnet, ellers vilde de høre Barnet græde endnu dernede under Jorden, og Duggen paa Græsset vilde synes dem de brændende Taarer.

Kommentar til dette tekststed:

Sagnet om barnet, der blev levende begravet under volden, er et gammelt sagn fra folketroen. Ifølge J.M. Thieles Danmarks Folkesagn (1843-60), 1968, bd. 1, s. 125, om "Københavns volde", er det et velkendt træk i mange sagn at bringe et offer, der begraves levende, for at få bygningsværker til at stå i evig tid. Oftest er det et dyr, men her er det altså et barn, der lokkes til denne grumme skæbne. I stemningsbilledet af den gamle kvinde i Vartov, som var en stiftelse for ældre, stiftet af Chr. IV i 1607, bruger HCA dette meget dystre sagn til at skabe en stærk modsætning mellem de legende børns ubekymrethed og fortællingen om den gamle kvinde.

  top Top