DK | EN
Tidstavlen år for år
H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Tidstavlen år for år

Hop forbi menu og nyheder

Fra Johan de Mylius' H.C. Andersen-biografi H.C. Andersens liv. Dag for dag:

  Oversigt 1805 06 07 08 10 1812

1805


2. april

H.C. Andersen fødes i Odense. Hjemmedøbt samme dag. Det er samtidig fireårsdagen for slaget på Københavns Red (1801). Dette fatale slag bliver indledningen til Danmarks nationale og økonomiske nedtur, der kulminerer med statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814. Samtidig bliver det startskuddet til den danske litterære romantik.

16. april

HCAs dåb bekræftes i Skt. Hans Kirke. Blandt fadderne er "Portner i Hospitalet Gomard" (portner ved Gråbrødre Hospital Nicolas Gomard), som er en af dem, der senere er blevet draget frem som en mulig "rigtig" far til HCA. Påstanden om paterniteten (faderskabet) er en overlevering i familien Gomard.

Adam Oehlenschläger udgiver dette år sine Poetiske skrifter, hvori indgår eventyrspillet Aladdin, der blev retningsgivende for en hel tidsalders digtning, og som HCA senere selv spejlede sig i, både personligt og litterært. Hans sidste roman, Lykke-Peer (1870), munder ud i, at Peer skaber og fremfører en opera med titlen Aladdin

Søg i tidstavlen    ?