H.C. Andersen centret

9. december 1874

Morphinen maa have virket stærk, jeg havde deilige Drømme og især een behagelig hvor jeg flink og freidig var til Examen og Meisling traadte ind og jeg erklærede at han maatte ikke høre mig blive examineret thi da vilde jeg føle mig saa trykket at jeg svarede dumt, som jeg da ogsaa gjorde, lidt efter spadserede jeg med Meisling, han kom med sin Slags Humeur, jeg følte mig freidig og frisk, vi kom snart i Tale om Kunst og alt Smukt og bleve til sidst særdeles Venner, han syntes at vurdere mig og jeg ham. Da jeg vaagnede var jeg ganske glad ved den forsonende Drøm.