H.C. Andersen centret

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Femtende Bind. - Titelblad: ovenfor beskrevet).

Digte / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 211 Sider. - 8vo. - Pris 48 Sk. (Udkom 19. 12. 1854).

Indhold.

Poesien (se Nr. 555). p. 1
Recension (se Nr. 56). p. 2
Til min Moder (se Nr. 34). p. 3
Sjælen (se Nr. 17). p. 4
Det døende Barn (se Nr. 13). p. 6
Nytaarsnat (se Nr. 23). p. 7
Rimedjævelen (se Nr. 20). p. 8
Rabbi-Meyer (se Nr. 342). p. 13
Aftenlandskab (se Nr. 36). p. 17
Avis aux lectrices (se Nr. 80). p. 18
Tanker ved en ituslagen Jydepotte (se Nr. 14). p. 19
Hjertetyven (se Nr. 116). p. 21
Mai (se Nr. 204). p. 24
Sommerflugt og Hvile (se Nr. 206). p. 27
August (se Nr. 207). p. 33
Gefion (se Nr. 181). p. 37
Aarets Børn (se Nr. 365). p. 38
En Reisende (se Nr. 347). p. 40
Et Digt om Konerne (se Nr. 357). p. 40
Skovbal (se Nr. 271). p. 42
Klintekorset paa Møen (se Nr. 57). p. 43
Slaaentjørnen (se Nr. 556). p. 48
Rosen paa Kisten (se Nr. 557). p. 49
Kjærlighed (se Nr. 130). p. 49
Den fremmede Fugl (se Nr. 111). p. 50
Fædrelandet (se Nr. 380). p.54
Moderen med Barnet (se Nr. 38). p. 55
Mosters Skjærmbræt (se Nr. 65). p. 56
Nogle Viser:
I. Paa en Faders Fødselsdag, afsjunget af hans Børn (se Nr. 373). p. 59
670. II. Ved en Vens Afreise til Paris! (Hør Venners Stemme: drik og spiis!) (Saml. Skr. XII, 54). p. 60
671. III. (Vi er i Marts, men Martsviol) (Saml. Skr. XII, 55). p. 61
672. IV. (Hæv Dig vor Sang! her synger Stort og Smaat) (Saml. Skr. XII, 56). p. 62
V. Det er Liv at reise (se Nr. 418). p. 63
VI. Sang, skreven og afsjungen paa Fregatten Bellona (se Nr. 383). p. 64
VII. Ved Botanikeren Liebmanns Afreise til Mexico 1840 (se Nr. 391). p. 65
673. VIII. Ved Festen for Architekt Bindesbøll (Som Du tænkte det staaer nu Museet) (Saml. Skr. XII, 60). p. 66
Barnet ved Kirken (se Nr. 172). p. 66
En Guddoms Tanke er Du, Poesi! (se Nr. 202).p. 68
Martsviolerne (se Nr. 62). p. 71
Ørkenens Søn (se Nr. 136). p. 72
Hjertets Melodier:
I. (To brune Øine jeg nylig saae) (se Nr. 131). p. 72
II. (Min Tanke er et mægtigt Fjeld) (se Nr. 132). p. 73
III. (Du gav mig Blomster; hvis de læge kunde) (se Nr. 133). p. 73
IV. (Min Tankes Tanke ene Du er vorden) (se Nr. 242). p. 73
V. (Henvisned' er' de Blomster, Du mig gav) (se Nr. 135). p. 73
VI. (Du fatter ei Bølgernes evige Gang) (se Nr. 107). p. 74
VII. (Jeg elsker Dig - Dig, som jeg ei tør sige!) (se Nr. 137). p. 74
VIII. (Man har et Sagn - et Eventyr:) (se Nr. 105). p. 74
Livet en Drøm (se Nr. 141). p. 75
Studenten (se Nr. 43). p. 78
Stakkels Mary Anne (se Nr. 601). p. 80
Manden fra Paradiis (se Nr. 81). p. 81
Prolog og Epilog:
674. (En Aftenunderholdning med Bevilling) (Saml. Skr. XII, 78). p. 86
(Høistærede! - jeg tror De vil mig kjende) (se Nr. 497). p. 87
Elbkongens Brud (se Nr. 163). p. 87
Til J. P. E. Hartmann:
I. (Hvad Herligt ude Du har seet og hørt) (se Nr. 298). p. 89
675. II. Den 14de Mai. (Maimaaned pynter med Grønt vore Skove)(Saml. Skr. XII, 82). p. 90
Den rædselsfulde Time (se Nr. 12). p. 91
Phantasistykke i min egen Maneer (se Nr. 53). p. 93
Hjertesuk til Maanen (se Nr. 15). p. 95
Kometen (se Nr. 55). p. 96
Kometen 1835 (se Nr. 78). p. 100
Rosenknoppen (se Nr. 300). p. 104
De to Fugle (se Nr. 212). p. 105
Spillemanden (se Nr. 117). p. 106
Bøgetræet (se Nr. 96). p. 107
Pjat, Pjat! (se Nr. 100). p. 108
Studie efter Naturen (se Nr. 82). p. 109
Sange af: Ravnen. 1832.
1. Matrosernes Sang. (Naar Bølgerne dandse om Merset lidt) (se Nr. 196). p. 110
2. PantalonesVise.(Mo'erlille sidder med Briller paa) (se Nr. 196). p. 111
Sange af: Bruden fra Lammermoor. 1832.
1. (Fuldmaanen skinner paa Busk og Krat) (se Nr. 183). p. 112
2. (Mandens dybe, bittre Sorg) (se Nr. 183). p. 113
3. (Stem gamle Minstrel Harpen nu) (se Nr. 183). p. 113
4. (Der sidder to Ravne paa Træet hist) (se Nr. 183 og Nr. 230). p. 114
Sange af: Festen paa Kenilworth. 1836.
1. (Brødre, meget langt herfra) (se Nr. 285). p. 114
2. (Hvad Hjertet her sig klynger til) (se Nr. 285). p. 116
3. Drikke Sang. (Bacchus er den største Mand) (se Nr. 285). p. 117
4. Romance. (Hyrden græsser sine Faar) (se Nr. 285). p. 118
Skildvagten (se Nr. 88). p. 119
Kong Frederik den Sjette:
I. (Danmark, deiligst Vang og Vænge) (se Nr. 346). p. 123
II. Sørge-cantate over høisalig Kong Frederik den Sjette (se Nr. 367). p. 124
III . Sang ved Afsløringen af Mindestøtten (se Nr. 478). p. 127
IV. Sang ved Indvielsen af Frederik den Sjettes Asyl (se Nr. 420). p. 128
Havfruen ved Samsø (se Nr. 92). p. 130
Jagtsang (se Nr. 337). p. 132
Veirmøllen paa Bakken (se Nr. 98). p. 133
Weyse. (Ved hans Jubilæum) (se Nr. 444). p. 135
Holger Danske (se Nr. 59). p. 135
Taaren (se Nr. 97). p. 137
Bruden i Rørvig Kirke (se Nr. 112). p. 138
Formens evige Magie (se Nr. 173). p. 142
Oldtids huuslige Liv (se Nr. 42). p. 146
Amors Spillekort (se Nr. 68). p. 146
Svinene (se Nr. 19). p. 147
Varulven (se Nr. 171). p. 149
Min Vise (se Nr. 182). p. 150
Indledende Smaavers til Hartmanns sex Characteerstykker (se Nr. 543 / 548). p. 152
Vandrerliv (se Nr. 54). p. 153
Rosen (se Nr. 188). p. 154
Fyen I (se Nr. 140). p. 155
Fyen II (se Nr. 129). p. 155
Phantasus (se Nr. 32). p. 155
Min Undskyldning (se Nr. 108). p. 157
Herregaarden og Børnene (se Nr. 201). p. 158
September (se Nr. 208). p. 165
October (se Nr. 209). p. 169
Paaskesang (se Nr. 290). p. 172
Billeder fra Jylland:
I. (Da Oldtid kun var nyfødt Skum) (se Nr. 115). p. 175
II. Den jydske Hede i Regnveir (se Nr. 94). p. 176
III. Hvile paa Heden (se Nr. 122). p. 177
IV. Længsel med Potterne (se Nr. 124). p. 180
V. Drengen og Moderen paa Heden (se Nr. 123). p. 181
VI. Maleri fra Jyllands Vestkyst (se Nr. 90). p. 182
VII. Phantasi ved Vesterhavet (se Nr. 125). p. 184
VIII. Reise-Capriccio (se Nr. 128). p. 185
Vignetter til danske Digtere (se Nr. 174). p. 186

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/84)

Blæksprutten 1926. Tegning lavet af Alfred Schmidt i anledning af Olriks 'debat' om fødestedet. Det er ganske vist - Fantasi over H. C. Andersens Fødested.
Hjørnehuset: Her kom H. C. Andersen til Verden. Her tror Olrik at H. C: Andersen ikke er født. Her kunde saamænd ogsaa godt H. C. Andersen være født. / Dette Hus gør bestemt Fordring paa at være H. C. Andersens Fødested. / Her fødtes ogsaa H. C. Andersen. / Fru H. C. Andersens Fødehjem / Autoriseret Barndomshjem for H. C. Andersen (Eneret for Skandinavien) / Her fødtes H. C. Andersen / Her kunde H. C. Andersen godt have staaet sig ved at være født.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1982/171)

Red Barnet's internationale udstilling af børnetegninger til H. C. Andersens eventyr. [København.]
På rejse gennem H. C. Andersens og børnenes rige eventyrland med Poul Fatum (7 pp.). - Eng.: Travelling with Poul Fatum through Hans Andersen's and the Children's Fairyland".
Foromtale: Fyns Tidende, 6. juli 1950. - ever: H.C. Andersen ikke saa berømt, som vi tror. Hans eventyrskikkelser lever ganske vist videre, men uden for deres egentlige milieu. Mange udenlandske udgaver er helt forvansket. Bo Grønbech har i dag paa et møde i undervisningsministeriet, hvor repræsentater for "Red Barnet" fortalte nærmere om den verdens-børnekonkurrence, som netop er løbet af stabelen, og som netop går ud paa at faa alle jordens børn til at illustrere den gamle digters eventyr. Fyns Tidende, 3.11.1950; Kristeligt Dagblad, 3.11.1950.
Børn fra hele verden genfortæller Andersens eventyr i billeder. I dag åbner Tivoli den store udstilling af børnetegninger fra 44 lande.
Udstillingen gik videre til Nordisaka Museet, Stockholm.
Social-Demokraten, 1.5.1953. Tove Castenskiold: H.C. Andersens eventyr set med svenske barneøjne, Tidens Kvinder, marts 1952. Mange avisudklip, deriblandt gengivelse af Prinsesse Margrethes illustration til den lille Havfrue, er i bibid: 18987

(Bibliografisk kilde: eng: HCAH 1982/44)

Bo Bojesen: Efter ordre fra justitsministeriet flagede Politigaarden ikke paa H.C. Andersens Fødselsdag.: Her har vi ham! Andersen, Hans Christian, født i Odense 2.4.1805. Pyroman: (Se "Den lille pige med svovlstikkerne" og "Fyrtøjet"). Pornograf: (Se "Kejserens nye klæder", med mandsperson i bar skjorte). Nb. Opfordrer til overtrædelser af toldlov og fremmedlov (Den flyvende kuffert).- Tak, det tror jeg er tilstrækkeligt). Regulativ: Personer, der ikke er opført i kartoteket skal holdes under special observation. Politiken, 3.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Da H.C. Ørsted maatte kysse H.C. Andersen. Kunne elektromagnetismens opdager prygle en mand paa gaden? En dansk fysiker om sin forgængers egentlige indsats. Francis Bull har fortalt om en episode i 1840'erne kom Andersen engang til middag hos Ørsted. Digteren var 'uendelig bedrøvet' paa grund af et angreb i Goldschmidts Corsaren, men Ørsted bemærkede det ikke. Digteren gik, men sent paa aftenen bankede det paa døren hos ham. Det var Ørsted, som trods sine næsten 71 aar var gaaet den lange vei. Han udbrød: Min kone har sagt mig, at De var saa bedrøvet i middags ... Hun siger mig, jeg ikke har været deltagende imod Dem. De ved jo, hvor meget jeg holder af Dem, og jeg tror paa Dem, jeg kan ikke tage fejl deri, men det er verden, der tager fejl. De vil blive en af alle anset digter. " Ekstrabladet, 12. maj 1956.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H.C. Andersen Samlede Eventyr og Historier I-III. Utsendt i Fakkel-serien. Bindene kan kjøpes enkeltvis. Gyldendal reklame. 12.11.1964.

Fattig må den være som tror dette er bøker bare for barn. Det er en gave til osss alle som ikk ehar mistet barnets evne til å oppleve underet - underet i eventyrrikets forheksede slott, og underet bak hverdagens grå overflate. - Denne 3-binds utgaven vil fange nye lesere inn i H.C. Andersens tryllekrets.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Præsentationsfolder for: H.C. Andersen. Nyhavn.
Forsiden: Der er så meget Stort og Godt Som Verden knap faaer vide! H.C. Andersen.
s.3: Flemming Johansen, dir. Ny Carlsberg Glyptotek.
s. 4-5: Elias Bredsdorff: "Jeg tror, jeg besidder Digteraand".
s. 6-7: Kjeld Heltoft: H.C. Andersen lever.
s. 8-9: Jens Bing, museumsinspektør: "Derfra min verden gaaer".
s. 10-11: Christian Bjørn, arkitekt: Europas skulpturhave.
s. 12-13: Ghita Nørby: H.C. Andersen og Det kongelige Teater. Niels Oxenvad: Fra Odense til Kongens By. Jan Laybourn, turistchef: Det er ganske vist. Niels Jørgen Kaiser, adm. dir. Tivoli: Velkommen til H.C. Andersen. Nyhavn.
Niels Birger Wamberg, lektor: Andersen og hele hans hus.
Idegruppen: Jørgen Rossen, Suste Bonnén, Flemming Johansen, Kjeld Heltoft, Niels Birger Wamberg, Annegrete Lassen. Oestermann, Richard, 'Hvor skibene ligge og vinden pibe i sejlene'. Danmarksposten , 1991, nr. 10, pp. 6-7. - Om HCA-huset i Nyhavn 69. - "Et smukt skelet gør ingen kejser. B.T. . - "Digterens hus har turisttække", B.T., 23.juli 1992.
"Eventyret om H.C.A.-hus får måske en brat slutning." Jyllands-Posten, 27. feb. 1992. Rolf Dorset: København satser på H.C. Andersen. Udnævnelsen af Johan de Mylius, til direktør pr. 1. januar for H.C. Andersen Nyhavn, kan indebære øget konkurrence mellem Odense og hovedstaden og digteren. Fyens Stiftstidende, januar 1991. - Per Dabelsteen: "H.C. Andersen-hus må lukke." Politiken, 24.9.1992.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1993/367)

Oversættelse til nudansk (anno 2000) af dr. phil. Johan de Mylius, H.C. Andersen-Centret v. Syddansk Universitet, i Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, København 2000, p. 607.

Kathrine Lilleør: Tør læseren tro, at mormor kom og hentede den lille pige? For hvis du tror det, så er det ikke et trist eventyr. Så er det et lykkeligt eventyr. Hvorfor er det så lige, at eventyret sætter sig tungt i halsen? Berlingske, 9.1.2005.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Johannes Møllehave: Der er mere kristendom i H.C. Andersen, end de fleste tror ... Jeg tror nemlig, at troen er til stede, både når H.C. Andersen skriver om den lille havfrue, den lille pige med svovlstikkerne og den lille grimme ælling. Og at hver linje i Fadervor har fået sit eget eventyr. Politiken 6. feb. 2005.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Særsektion af Fyens Stiftstidende Hanne D. Frette: "Skummende historie" om Albanibryggerierne og HCA; Marianne Koch: "Skeletter er sjove at klippe" - om Sonia Brandes; Rikke Hyldgaard: "Et skakspil til hofdamen"; "Læs imidlertid Fyens Stiftstidende ... Fyns 233 år gamel avis har fulgt H.C. Andersen altid", Malene Birkelund: "Hun sover i digterens værelse" (i Fåborg), "Den nødvendige kærlighed" (HCAs forelskelse i Riborg Voigt påvirkede ham kunstnerisk), "En melodi der passede til ordet. Selv om HCA og Carl Nielsen fødtes med 60 års mellemrum, gennemlevede de begge almuens fattige kår før berømmelsen"; Hanne D. Frette: "Landsby-nøglen. Den Fynske Landsby fortæller historien om, hvordan størstedelen af Danmark så ud på H.C Andersens tid; Ivar Juel Nordentoft: "Åen, den ægte Andersen-vare"; Malene Birkelund: "I guldægget. 18 karat guld, 109 brillanter og 6327 facetslibnnger skulle der til for at ramme byens mest berømte søn ind i et unikt smykke"; Hanne D. Frette: "Ællingeskolen. Mønsterbryder. På H.C. Andersen SKolen i Odense er man stolte af at bære eventyrdigterens navn, for ligesom han tror man på at enhver har mulighed for at få et godt liv"; Malene Birkelund: "Jobbeskrievelse: H.C. Andersen" (interview med Ejnar Askgaard); Hanne D. Frette: "Forsker og formidler" (interview med Johan de Mylius); Marianne Koch: "Andersen var rastløs" (interview med Niels Oxenvad); Marianne Koch: "Den uartige teori" (interview med Rolf Dorset); Anders Mose Poulsen: "Blandt de kongelige (Interview med Peder Pedersen, Humlemagasinet); Kirsten Nepper-Rasmussen: "Med bibelen under hovedpuden. H.C. Andersen brød sig ikke om helvedes-prædikanter og gik sjældent i kirke. Alligevel havde han en stærk tro og det påvirkede hans arbejde".

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Anders W. Berthelsen: H.C. Andersen-Centret har én underviser og én studerende, men har også SDU's mest besøgte hjemmeside. Johan de Mylius: Jeg tror på, at Syddansk Universitet også i fremtiden vil prioritere Syddanmarks mest kendte forfatter. Fyens Stiftstidende, tillæg: Viden og vækst, 6. november 2005.

(Bibliografisk kilde: HCAH)