H.C. Andersen centret

Trykt i Kjøbenhavns flyvende Post 7. 12. 1827, Nr. 98. (Optaget i Fodreisen 1829, som Kap. 12. - Saml. Skr. VI, 248).

(Bibliografisk kilde: HCAH XXI-A-44)

Trykt uden Angivelse af Forfatter i Tillægsblad, af Moerskabs-Læsning og Curiosa (Tillæg til Iversens Fyens Stifts Avis) 14. 8. 1829, Nr. 121. (Saml. Skr. XII, 286 - Nr. 21 af 65 Smaavers).

Trykt i Maanedsskrift for Børn ved H.V. Kaalund og Julius Chr. Gerson. 1. Bind, 3. Hæfte, 100-107. (Udkom Maj). Med 1 Illustration af Lehmann. (Saml. Skr. XIII, 300).

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/218, 2000/16)

Smudstitelblad: Eventyr af H. C. Andersen. - Billede af en Engel, der blæser Sæbebobler, efter Tegning af V. Pedersen. - Titelblad efter Tegning af V. Pedersen forestillende et Marked samt forskellige Eventyrfigurer. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse - Tekst: 522 Sider. - Tegning af V. Pedersen: En Eventyroplæser S. [523]. - 8vo. - Pris 2 Rbd. 80 Sk. - Udkom i 5 Hæfter til en Pris af 60 Sk. Hæftet. Hæfterne udkom følgende Data: 1. Hæfte 9. 8. 1849, 2. Hæfte 10. 9. 1849 3. Hæfte 9. 11. 1849, 4. Hæfte 11. 12. 1849 og 5. Hæfte 18. 12. 1849.
Anm.: Berlingske Tidende 22. 8. og 13. 12. 1849. - Flyveposten 9. 8. 1849, Nr. 184.

Indhold.

Grantræet (se Nr. 455). p. 1
Svinedrengen (se Nr. 410). p. 13
Kjærestefolkene (se Nr. 431). p. 20
Keiserens nye Klæder (se Nr. 305). p. 24
Hyldemoer (se Nr. 458). p. 31
Elverhøi (se Nr. 468). p. 42
Sneedronningen (se Nr. 456). p. 52
Holger Danske (se Nr. 472). p. 95
Ole Lukøie (se Nr. 409). p. 102
Tommelise (se Nr. 277). p. 122
Lille Claus og store Claus (se Nr. 268). p. 138
Den standhaftige Tinsoldat (se Nr. 327). p. 155
Boghveden (se Nr. 411). p. 162
Den lille Havfrue (se Nr. 304). p. 166
Den uartige Dreng (se Nr. 278). p. 196
Paradisets Have (se Nr. 353). p. 200
Gaaseurten (se Nr. 326). p. 219
Den grimme Ælling (se Nr. 432). p. 225
Storkene (se Nr. 355). p. 238
Engelen (se Nr. 429). p. 245
Lykkens Kalosker (se Nr. 321). p. 249
Hyrdinden og Skorsteensfeieren (se Nr. 471). p. 291
Prindsessen paa Ærten (se Nr. 269). p. 299
Fyrtøiet (se Nr. 267). p. 302
De røde Skoe (se Nr. 469). p. 313
Reisekammeraten (se Nr. 279). p. 322
Springfyrene (se Nr. 470). p. 349
Nattergalen (se Nr. 430). p. 353
Rosen-Alfen (se Nr. 345). p. 367
Den flyvende Kuffert (se Nr. 354). p. 375
Den gamle Gadeløgte (se Nr. 517). p. 384
Den lille Pige med Svovlstikkerne (se Nr. 486). p. 394
De vilde Svaner (se Nr. 328). p. 398
Den lille Idas Blomster (se Nr. 270). p. 420
Nabofamilierne (se Nr. 518). p. 431
Klokken (se Nr. 474). p. 445
Stoppenaalen (se Nr. 482). p. 453
Lille Tuk (se Nr. 519). p. 459
Skyggen (se Nr. 520). p. 465
Det gamle Huus (se Nr. 530). p. 482
Hørren (se Nr. 549). p. 494
Vanddraaben (se Nr. 531). p. 501
Den lykkelige Familie (se Nr. 532). p. 504
Historien om en Moder (se Nr. 533). p. 510
Flipperne (se Nr. 534). p. 518

En udvalgt Samling af de meest yndede nye og ældre comiske og alvorlige Digte og Sange, passende til at foredrage i selskabelige Kredse, Bind I og II. I Commission hos A. Levy, København 1855. 380+ 380 S.
Bind I: s. 157: Grethes Glæde over Sommeren.
S. 196: Kometen [bfn55]
S. 202: Varulven [bfn171].
S. 231: Pjat! Pjat! [bfn100]
S. 233: Rabbi Meyer. [bfn342]
S. 238: Dykker-Klokken. [bfn16]
S. 254: Negerkongens Datter. [bfn943]
S. 259: Klintekorset paa Møen. [bfn57]
S. 282: Graat Veir. [bfn39]
S. 309: Poetisk Spiseseddel (Fodreisen). [bfn18]
S. 367: Christen Peersen og Karen (en tydsk Ballade) [bfn 73]
Bind II:
s. 136: Manden fra Paradies. [bfn81]
S. 184: Hjertetyven. [bfn116]
S. 192: Parapluien. [ej bfn]
S. 308: Tro det Bedste. [bfn731]

(Bibliografisk kilde: HCAH 1970/264, 1970/265)

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Tyvende Bind. - Titelblad: (Ovenfor beskrevet).

Eventyr / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1855.

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 204 Sider. - 8vo. Pris 48 Sk. (Udkom 8. 5. 1855).

Indhold.

Lykkens Kalosker (se Nr. 321). p. 1
Hyrdinden og Skorsteensfeieren (se Nr. 471). p. 32
Prindsessen paa Ærten (se Nr. 269). p. 38
Fyrtøiet (se Nr. 267). p. 39
De røde Skoe (se Nr. 469). p. 47
Reisekammeraten (se Nr. 279). p. 54
Springfyrene (se Nr. 470). p. 76
Nattergalen (se Nr. 430). p. 78
Rosen-Alfen (se Nr. 345). p. 89
Den flyvende Koffert (se Nr. 354). p. 95
Den gamle Gadelygte (se Nr. 517). p. 101
Den lille Pige med Svovlstikkerne (se Nr. 486). p. 108
De vilde Svaner (se Nr. 328). p. 111
Den lille Idas Blomster (se Nr. 270). p. 129
Nabofamilierne (se Nr. 518). p. 138
Klokken (se Nr. 474). p. 148
Stoppenaalen (se Nr. 482). p. 154
Lille Tuk (se Nr. 519). p. 158
Skyggen (se Nr. 520). p. 162
Det gamle Huus (se Nr. 530). p. 176
Hørren (se Nr. 549). p. 185
Vanddraaben (se Nr. 531). p. 189
Den lykkelige familie (se Nr. 532). p. 191
Historien om en Moder (se Nr. 533). p. 195
Flipperne (se Nr. 534). p. 201

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/84)

Smudstitelblad: H. C. Andersens Eventyr og Historier. Andet Bind. - Titelblad (det under første Bind beskrevne med Markedsbilledet). - Titelblad (ovenfor beskrevet). - Paa Bagsiden af Titelbladet: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. Indholdsfortegnelse. (2 upaginerede Blade). - Tekst: 430 Sider. - 8vo.

Indhold.

Hyldemoer (se Nr. 458). p. 1
Stoppenaalen (se Nr. 482). p. 13
Klokken (se Nr. 474). p. 19
Bedstemoder (se Nr. 481). p. 27
Elverhøi (se Nr. 468). p. 31
De røde Skoe (se Nr. 469). p. 41
Springfyrene (se Nr. 470). p. 50
Hyrdinden og Skorsteensfeieren (se Nr. 471). p. 54
Holger Danske (se Nr. 472). p. 62
Den lille Pige med Svovlstikkerne (se Nr. 486). p. 69
Et Billede fra Castelsvolden (se Nr. 513). p. 73
Fra et Vindue i Vartou (se Nr. 512). p. 75
Den gamle Gadelygte (se Nr. 517). p. 78
Nabofamilierne (se Nr. 518). p. 88
Lille Tuk (se Nr. 519). p. 104
Skyggen (se Nr. 520). p. 112
Det gamle Huus (se Nr. 530). p. 130
Vanddraaben (se Nr. 531). p. 144
Den lykkelige Familie (se Nr. 532). p. 147
Historien om en Moder (se Nr. 533). p. 153
Flipperne (se Nr. 534). p. 162
Hørren (se Nr. 549). p. 167
Fugl Phønix (se Nr. 567). p. 174
848. En Historie (Tidligere trykt i I Sverrig. 1851, se Nr. 591). (Saml. Skr. XIII, 400). p. 177
849. Den stumme Bog (Tidligere trykt i I Sverrig. 1851, se Nr. 591). (Saml. Skr. XIII, 405). p. 185
Der er Forskjel (se Nr. 594). p. 189
Den gamle Gravsteen (se Nr. 602). p. 195
Verdens deiligste Rose (se Nr. 595). p. 200
Aarets Historie (se Nr. 607). p. 204
Paa den yderste Dag (se Nr. 608). p. 221
Det er ganske vist! (se Nr. 609). p. 227
Svanereden (se Nr. 600). p. 231
Et godt Humeur (se Nr. 610). p. 234
Hjertesorg (se Nr. 617). p. 241
Alt paa sin rette Plads! (se Nr. 618). p. 245
Nissen hos Spekhøkeren (se Nr. 619). p. 261
Om Aartusinder (se Nr. 599). p. 267
Under Piletræet (se Nr. 620). p. 271
Fem fra en Ærtebælg (se Nr. 621). p. 298
Et Blad fra Himlen (se Nr. 737). p. 304
Hun duede ikke (se Nr. 622). p. 309
Den sidste Perle (se Nr. 638). p. 320
To Jomfruer (se Nr. 635). p. 324
Ved det yderste Hav (se Nr. 667). p. 328
Pengegrisen (se Nr. 668). p. 332
Ib og lille Christine (se Nr. 739). p. 336
Klods-Hans (se Nr. 738). p. 356
Ærens Tornevei (se Nr. 748). p. 363
Jødepigen (se Nr. 749). p. 369
Flaskehalsen (se Nr. 766). 376 p.
De Vises Steen (se Nr. 780). p. 391
850. Bemærkninger (Saml. Skr. XV, 297-304). p. 415
Anm. af første og andet Bind: Berlingske Tidende 6. 10. 1862, Nr. 234. - Dagbladet 17. 10. 1862. Nr. 242. - 16. 4. 1863, Nr 88. - Flyveposten 15. 10. 1862, Nr 239. - Folkets Avis 14. 10. 1862, Nr. 241. - Fædrelandet 27. 4. 1863, Nr. 96.

Ovennævnte 2 Binds Udgave indeholder alle de Eventyr og Historier, til hvilke Vilhelm Pedersen har leveret Illustrationer, og de er her opført i den Orden, hvori de oprindelig er skrevet og udgivet. Udgaven udkom i Hæftesubskription paa ialt 6 Hæfter, som udkom følgende Data: 1. Hæfte 7. 10. 1862. - 2. Hæfte 3.11.1862. - 3. Hæfte 15. 12. 1862. - 4. Hæfte 9. 2. 1863. - 5. Hæfte 10. 3. 1863. - 6. Hæfte 30. 3. 1863. Prisen pr. Hæfte var 72 Sk., for begge Bind tilsammen 2 Rbd. 48 Sk.

Denne Udgave danner med Fortsættelsen: Nye Eventyr og historier I-III. 1870-74, der er illustreret af Lorenz Frølich (se Nr. 1007, 1013 og 1039) en fuldstændig Samling af alle H. C. Andersens Eventyr og Historier.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1953/72, 1971/138, Anm.: A-666m)

Pastor Paul Nedergaard læser Klokken for Konfirmanderne. Sorø Amtstidende, 29.3.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Odense Theater: Mindefesten for H.C. Andersen. 2. april 1930. Program: Hartmann: Liden Kirsten ouverture; Prolog; "Historien om en Moder"; Sibelius: Valse triste; H.C. Andersen-Sange; "Klokken", Sibelius: Foraarsdans (Elverhøj); "Ole Lukøje"; "Det har Zombien gjort"; Strauss: Frühlingsstimmen (Den standhaftige Tinsoldat); "Svinedrengen"; "Vanddraaben"; "Det er ganske vist"; Krohn: Mindedigt. Medvirkende: Odense Theaters Orkester, Ellen Aggerholm, Ella Heiberg, Thorvald Larsen, Ulla Poulsen og Ingeborg Skov samt Theatrets Ensemble.
Fyns Tidende, 3.4.1930: "Da Odense fejrede Eventyrdigterens 125-Aars Fødselsdag. Der flagedes overalt i Byen, lagdes Kranse ved Digterens Stue og plantedes en Minde-Efeu i Haven til det nye Digtermuseum."
Eventyrdigterens Radio-Uge. Politikens Radio, gratis fredags-tillæg til Politiken. 28.3.1930.
"Den første Højtidelighed i Mindehallen". "Sammenkomsten i H.C. Andersen-Samfundet i Aftes". "Festen i Odense Højskoleforening". "Paa Digterens Fødselsdag plantedes en Stikling af den samme Efeu-Plante, som H.C. Andersen selv har plantet paa Holsteinborg". "Den store Børnfest i København". Fyens Stiftstidende, 3.4.1930. Nationaltidende, 2.4.1930.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Program. Odense Teater. 1: Hartmann: Liden Kirsten. 2: Stiftsprovst H.Lützhøft Prolog fremsagt at Direktør Thorvald Larsen. 3: Ellen Aggerholm læste Historien om en Moder. 4: Ulla Poulsen dansede Sibelius's Valse triste. 5: HCA-SANGE. 6: Svend Aggerholm læste Klokken. 7: Sibelius Forårssang (Elverhøj). 8: Ole Lukøje. ........ 9: Det har Zombien gjort. 10: Strauss's Frühlingsstimmen (Den standh. Tinsoldat). 11: Svinedrengen. 12: Lully Menuet 13: Vanddråben & Det er ganske vist. 14: HCA Sange. 15: Ellen Aggerholm fremsagde J.Krohns mindedigt. 16: Ved Odense Å. - Anm.: Fyns Social-Demokraten, 3.4.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1970/5)

Klokken. Illustreret af HERLUF JENSENIUS. Med Efterskrift af VILH. ANDERSEN. Nyt Nordisk Forlag, København. 32 upag. pp.
Efterskrift pp. [29]-[32]. - Trykt i 650 numm. eks. - Anm.: Ebbe Sadolin, Samleren , 9, 1932, pp. 173-74; Politiken 15. okt. ; E.F., Berlingske Tidende, 28. sep. 1954.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/217)

PEDERSEN, LOUIS, 'Klokken' og [Uhlands Digt] 'Die verlorene Kirche'. Danske Studier, pp. 177-78.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

ANDERSEN, VILH., Fire Eventyr af H. C. Andersen. Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri N. S. XI, pp. 241-61.
Om Den lille Pige med Svovlstikkerne, Elverhøi, Klokken og Springfyrene.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

udført af Billedhugger Chr. Julius Diderichsen, med HCA i profil omgivet af genier. Eventyrene "Noget", "Stoppenålen", "Hjertesorg" samt "Klokken".
Chr.Julius Diderichsens adoptivdatter, Henny D. lod den bortlodde til Fordel for Belgien, da Tyskerne i 1914 , se : 17228 drog ind i det hærgede land. Der indkom 4000 Kr. og Vasen vandtes af Frk. Joseffa Petersen, der boede paa Gaarden 'Ødemark' i Munke Bjergby. Denne Dame var en bekendt af Frk. Christine Reimer, der fik hende med til Odense paa Besøg og her blev Frk. Petersen saa begejstret, at hun bestemte, at Vasen skulde overgaa til Mindehallen efter hendes Død.
Vald. Kallan: "Fra Digterhjemmet i Hans Jensensstræde", Fyens Stiftstidende, 6.8.1942.

(Bibliografisk kilde: HCAH avisartikel og vasen: A-364)

Fredrik Nygaard, nr. 716. 22. december 1935.

(Bibliografisk kilde: HCAH III-36)

BANG, J. P., H. C. Andersen og Georg Brandes, samt andre H. C. Andersen-Studier . Schønberg, København. 93 pp.
Indhold: [a:] Geni eller Talent, pp. 9-15; [b:] H. C. Andersens Lidelse ['den at føle sig udenfor'], pp. 16-23; [c:] H. C. Andersen og G. Brandes, pp. 24-49; [d:] Klokken, pp. 50-60; [e:] Skyggen, pp. 61-67; [f:] H. C. Andersens Forfængelighed, pp. 68-93. - Noget af det her meddelte Stof er tidligere blevet benyttet i Artikler i Berlingske Tidende og i Fyns Tidende , oplyser forordet; det gælder bl. a. b) og e), som fremkom i Berlingske Tidende (aften) hhv. 7.-8. aug. 1928 og 11. feb. 1935. - Anm.: Hans Brix, B.T. 23.4.1936; K. E. [Kjeld Elfelt], Berlingske Aftenavis 22.2. og 24.4.1936; Chr. M.K. Pedersen Fyens Stiftstidende, > 12.4.1936.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-462)

Ærbødigst: En kinesisk Artisttrup har faaet Arbejdstilladelse i København mod, at Artistbørnene er i Seng Klokken 11. Sang: Fire smaaa, søde Kineserbørn skal optræde her i Sommer. Berlingske Tidende, 1.8.1937.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

HOLM, SØREN, 'Klokken' og de store H. C.er. I hans: Om Filosofi og Religion. Afhandlinger og Artikler i Udvalg. Gyldendal, København. Pp. 43-46.
Oprindelig offentliggjort i Kristeligt Dagblad 30. dec. 1939.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

den første en Salme, den sidste et Eventyr. Randers Dagblad, 15. marts 1944.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Carl Svenstrup: Citerer fra Andersens besøg i Valencia, 1862-63 Grenaa Folketidende, 16. marts 1949.

Foran en Boutikaabning, der indtog hele Husets Brede, hang et stort Klædningsstykke; det saae ud som en Stormklokke, men af Linned, spændt ud med Staaltraad eller Spanskrør. Det var det Klædningsstykke, man nu tildags kalder Crinolinen og hvori Fruentimmerne blive alle lige tykke, saavel de unge Piger, som de gamle Koner; det er, som om de have Paraply om Tyndlivet, Noget, der ikke har med Naturen eller Vor Herre at gjøre. Dette store Strutud hang der, og da det bredte sig saa forfærdeligt vidt foran den hele Boutik, saa havde man behængt det med alt det Nips af Klædningsstykker, man kunde finde i Boden: Børnestrømper, Halsklæder, Baand og Vifter. Crinolinen var Skilt for Boutiken, Stormklokken, der ringede til Huset, Klokken uden Knevl; Señora maa krybe i Klokken, hun er da selv Knevlen i Crinolinen. Jeg faldt ordenlig i Tanker ved det Syn, jeg tænkte fremad. Ja, om tusinde Aar, da gaae Fruentimmerne ikke med Crinoline, man nævner ikke det Navn; det staaer da kun i gamle Skrifter, og læses disse, og Menneskene da see i Billeder, hvorledes saadan en Crinoline saae ud og vor Tids Damer saae ud med den paa, saa raabe de ganske høit: "Du forbarmende Gud!" de lee, de more sig. "Det var dog en latterlig Dragt!" De læse om dens Oprindelse, det er da et Sagn; de læse om Keiserinden, ung og smuk, der i qvindelig Blyhed opfandt denne Klædning, som skjulte for Verden at hun var Moder; og Klædningen klædte; kløgtig var hun, hun var klog, hun var smuk, og det vilde de Alle være, og saa fik de Alle Crinoline, de Tykke og de Tynde, de Lange og de Korte; det saae rædsomt ud! hvor maa hun have leet, den smukke, den unge, den kløgtige Opfinderinde, hun, som havde en Tanke derved. Og saa gik de om i Aaringer, i hendes Land, i Nabolandet, i alle Lande; Knevelen ringede ud: "det er skjønt! det er behageligt, det er saa uendeligt køligt!" Det var anno crinoline, Cholerine, Plage og Pine! Her foran Valencias Boutik klokkede den Kjøbere; jeg tegnede den af, her er den i sin Størrelse, saa stor, at den skjuler al videre Beskrivelse af Valencia.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Børnefest i Gentofte og fødselsdagsfest på universitetet. 1200 børn og voksne til fest. H.C. Andersen Samfundet havde inviteret Norges charmerende kunstnerinde, Lillebil Ibsen, som læste "Kærestefolk" og "Laserne". Kai Holm læste "Store Klaus og Lille Klaus". Ib Nørholm på Gentofte Statsskole havde lavet opera ud af "Sneglen og Rosenhækken". I Universitetets festsal holdt Jens Kruuse foredrag, skuespiller Thorkild Roose læste "Klokken" og Halfdan Lefèvre og Ellen Gottschalck underholdt. Politiken, 3.4.1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

[I anledning af 100-året for H.C. Ørsteds død] ... Men når Hans Christian Ørsted, både av Oehlenschläger og andre venner, kalles med kjenningsnavnet "Hans Christian Bravkarl" som han i sin barndom hadde gitt seg selv, da er det en holdbar karakteristikk, som bekreftes av Ørsteds egne skrifter, brev og livsgjerning og av mangfoldige vidnesbyrd fra hans samtidige ... Derimot fikk han på mange måter glede av H.C. Andersen, som opmerksomt lyttet både til hans ros og hans kloke, venligstrenge kritikk. Ørsted var den förste mann i Danmark som skjönte det store i Andersens eventyrdiktning, ... de to sökende guttene i "Klokken" - de tör kanskje tolkes som vitenskapsdyrkeren og poeten ... I den danske gullalder står H.C. Ørsted som en av midtfigurene, Oehlenschlägers og Thorvaldsens jevnbyrdige, H.C. Andersens forstående ven, en 'bravkarl' som få andre og 'ærkedansk' av ytre og av sinn. Særtryk af Fysisk Tidsskrift, nr. 7, 1951, pp. 20-32.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

BRODERSEN, CHR. N., Klokken. Vendsyssel Tidende 1. apr.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Folketeatrets H.C. A.-matiné for Red Barnet i går. horkild Roose læste "Klokken". Alf Henriques holdt talen for fødselsdagsbarnet. Aksel Schiøtz sang. Vera Gebuhr fortalte. Knud Heglund, Grethe Holmer, Henning Moritzen Ingeborg Skov, Ella Heiberg, Hanne Turis og John Wølk samt Bjørn Watt Boolsen og Ove Sprogøe optrådte. Social-Demokraten, 3.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

TOLDBERG, HELGE, Kirke-Klokken og andre digtninge fra 1845. Grundtvig-Studier, 1963, spec. pp. 28-38. - Om Kirke-Klokken som evt. moddigt til HCA's Klokken.

JENSEN, THORKILD BORUP, Tolkninger. Tekst og teori. G. E. C. Gad, København. Pp. 127-42.
Om Klokken, som aftrykkes in extenso.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Holm, Kjeld, Malthe Jacobsen & Bjarne Troelsen, Søren Kierkegaard og romantikerne . Berlingske Forlag, København 1974. Pp. 39-48. - Om HCA's opgør med spidsborgerligheden (bl.a. i Klokken, Nattergalen og Toppen og Bolden). Kapitlet er skrevet af BT.

Hans Andersen: Højdepunktet var Ghita Nørby med "Det er ganske vist". Først "Livsglædens Dans" af Fini Henriques' ballet "Den lille Havfrue". Den kgl. Ballet viste Flemming Flindts "Svinedrengen". Birgitte Price læste "Klokken". Jørgen Reenberg "Boghveden". Marianne Flor "Moster". Grethe Holmer "Om Aartusinder". Eddie Karnil "Kærestefolkene", Ghita Nørby "Det er ganske vist". Ole Jensen: Sverkels romance fra "Liden Kirsten". Jyllands-Posten, 26.8.1975. Fyens Stiftstidende, "Festlig visit fra Elysium. Den Tv-transmittede H.C. Andersen-forestilling en af de store aftener på Odense Teater." 25.8.1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Schiøttz-Christensen, Aage, Græsset og bjælken. Træk af den frie tankes vilkår på vejen fra enevælde til folkestyre . Rolv Forlag, Rødovre 1982. Pp. 57-66 (Det sentimentale kompromis [om At være eller ikke være]) og 67-74 (Enhed og harmoni [om Klokken]).

West, Lis, Det poetiske og vor virkelighed. Efterskolen , 19, 1986-87, pp. 9-11. - Om Klokken.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1986/261)

Möller-Christensen, Ivy York, Den danske eventyrtradition 1800-1870. Harmoni, splittelse og erkendelse . Odense Universitetsforlag, Odense 1988. 148 pp. (Odense University Studies in Scandinavian Languages and Literatures, 15.) - Konferensspeciale 1984; med tolkninger af Klokken pp. 42-44, Det gamle Egetræes sidste Drøm pp. 84-85, Reisekammeraten pp. 85-93, Skyggen pp. 123-25 og Iisjomfruen pp. 129-35. - Anm.: Carsten Høeg, Nord nytt , nr. 41, 1990, pp. 111-12; Niels Lyhne Jensen, Nordica , 6, 1989, pp. 242-45; Stephan Michael Schröder, Skandinavistik , 19, 1989, pp. 152-53.

Stiasny, Kurt, Was Andersens Märchen erzählen. Original und Deutung . Novalis, Schaffhausen 1996. 202 pp. – 13 eventyr: "Den grimme Ælling" (fortolket pp. 21-27), "Nattergalen" (pp. 36-41), "Keiserens nye Klæder" (pp. 47-49), "Fyrtøiet"(pp. 56-63), "Kjærestefolkene" (pp. 66-69), "Noget" (pp. 76-81), "Skruptudsen" (pp. 88-95), "Den lille Havfrue" (pp. 114-21), "Sneedronningen" (pp. 147-63), "Den lille Pige med Svovlstikkerne" (pp.167-71), "Skyggen" (pp. 182-87), "Klokken" (pp. 193-97) og "Nissen hos Spekhøkeren" (uden fortolkning).

Grum-Schwensen, Ane, "'Klokken eet kommer Photographen...'". Fynske Minder , 1998, pp. 39-48. - Om fotograf C. Wellers fem HCA-portrætter 21.5.1874, basis for rekonstruktionen i H. C. Andersens Hus af arbejdsværelset i digterens sidste lejlighed i Nyhavn 18.

Jyllands-Posten 1. sep. 1998: Derek Jacobi kommer til Hofteatret i København den 20. september for at læse "Skyggen", "Det er ganske vist", "Klokken" og "Prindsessen på Ærten". Stina Ekblad kommer den 13. september og læser "Nattergalen", "hjertesorg", "Tante Tandpine" og "Stoppenålen". Den 6. september kommer Bodil Udsen og læser "Loppen og Professoren", "Pengegrisen", "Den lykkelige familie" og uddrag af dagbøger og breve. - Anm.: Inger-Lise Klausen, Jyllands-Posten, 20.9.1998.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Oversættelse til nudansk (anno 2000) af dr. phil. Johan de Mylius, H.C. Andersen-Centret v. Syddansk Universitet, i Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, København 2000, p. 318.

Oversættelse til nudansk (anno 2000) af dr. phil. Johan de Mylius, H.C. Andersen-Centret v. Syddansk Universitet, i Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, København 2000, p. 46.

Nyord, Peter, "Poesiens kirketjenere". I: Johan Rosdahl (red.), Tekster vi hader. 8 anfægtede analyser . Dansklærerforeningen, København 2001. Pp. 9-16. – Om "Klokken".

Bøggild, Jacob, "Tudsen og 'Skyggen' i 'Klokken'. Analyse af H. C. Andersens: 'Skyggen' og 'Klokken'". BUM/Børne- og ungdoms-litteratur magasinet , XXI, 2003, pp. 123-28.

Poulsen, Anna, "At blive kongesøn. En analyse af H. C. Andersens 'Klokken' og 'Klods-Hans'". BUM/Børne- og ungdoms-litteratur magasinet , XXI, 2003, pp. 115-22.

BUM , 23, 2005. - Heri bl.a.: Birger Hauptmann, "H. C. Andersen. Østergade og fantasien", pp. 49-53 (om "Lykkens Kalosker"); Ib Johansen, "Verden på hovedet. Om H.C. Andersen og folkekulturen og bl.a. 'Klods-Hans'", pp. 55-58; Erik Svendsen, "En klodset klokke. Analyse af H.C. Andersens "Klokken' og 'Klods-Hans'", pp. 59-64; Jacob Bøggild, "'Skrevne Sager ere ogsaa brugelige'". Allegoriske spor i H. C. Andersens 'Tante Tandpine'", pp. 65-76.

ASKGAARD, EJNAR STIG, Artikler à 2 A4-sider skrevet 2005-08 til Mønthuset Danmark til guld- og sølvmedaljer udsendt i anledning af 200-året. Vedrører: "ABC-Bogen", "De vilde Svaner", "De Vises Steen", "Den flyvende Koffert", "Den lille Idas Blomster", "Den lille Pige med Svovlstikkerne", "Den lykkelige Familie", "Den standhaftige Tinsoldat", "Den uartige Dreng", "Det er ganske vist!", "Det gamle Huus", "Det nye Aarhundredes Musa", "Det Utroligste", "Dynd-Kongens Datter", "Elverhøi", "En Historie fra Klitterne", "Et godt Humeur", "Fyrtøiet", "Gemt er ikke glemt", "Grantræet", "Gudfaders Billedbog", "Historien om en Moder", "Holger Danske", "Hun duede ikke", "Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige", "Hvad hele Familien sagde", "Hyrdinden og Skorsteensfeieren", "Iisjomfruen", "Keiserens nye Klæder", "Kjærestefolkene", "Klods-Hans", "Klokken", "Lille Claus og store Claus", "Lille Tuk", "Lykkens Kalosker", "Nissen hos Spekhøkeren", "Ole Lukøie", "Paradisets Have", "Pen og Blækhuus", "Prindsessen paa Ærten", "Reisekammeraten", "Sneemanden", "Sneglen og Rosenhækken", "Stoppenaalen", "Svinedrengen", "Tante Tandpine", "Tolv med Posten" og "Tommelise",

Pilar i Soveposen og andre eventyr, Information s. 22-24: Prinsessen på Ærten af Ernest Hemingway og Germaine Greer. Den lille Pige med Svovlstikkerne af Martin Andersen Nexø. Han duede ikke af Søren Kierkegaard. Svinedrengen af Jan Sonnergaard. Den grimme Ælling af Basho. klokken af Villy Sørensen. Fyrtøjet af Franz Kafka. S. 21: Georg Metz: Andersen var den første danske kosmopolit. s. 25: Tema: Giv os dit bud på de 10 bedste linjer hos H.C. Andersen: Bud fra Pia Juul, Pia Tafdrup, Vagn Lundbye, Klaus Rifbjerg, Eske Mathiesen, Niels Barfoed og Kristen Bjørnkjær. Information 2.4.2005.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Jørgensen, Aage & Henk van der Liet (red), H. C. Andersen. Modernitet og modernisme . Skandinavisch Seminarium, Universiteit van Amsterdam, Amsterdam 2006. 212 pp. (Amsterdam Contributions to Scandinavian Studies, 1.) - Indhold: Annelies van Hees, "En moderne fortælling", pp. 9-20. [om "Suppe paa en Pølsepind"]; Johan de Mylius, "En lysbærer for tider og slægter. En skitsering af H. C. Andersens poetologi", pp. 21-40; Finn Hauberg Mortensen, "Ting og relation", pp. 41-66 [især om "Hyrdinden og Skorsteensfeieren"]; Aage Jørgensen, "H. C. Andersen mellem rodfæstethed og modernitet med særligt henblik på eventyret 'Dryaden'", pp. 67-83; Hans Henrik Møller, "Mellem afstand og nærhed. H. C. Andersen og det moderne", pp. 85-106 [om "Hjertesorg"]; Dag Heede, "Hvem ringer 'Klokken' for? En analyse af et H. C. Andersen-eventyr", pp. 107-26; Henk van der Liet, "Festforestillingen på Århus Teater 1905. En midtvejsmelding", pp. 127-51 [bl.a. om Holger Drachmanns "Den fattige Drengs Eventyr"]; Niels Kofoed, "'Dynd-Kongens Datter' (1858) og ægyptianismen", pp. 153-71; Lars Bo Jensen, "Stemninger på rejse", pp. 173-97; Aage Jørgensen, "Annelies van Hees. En bibliografi", pp. 199-208.) - Cf. nr. 865 , 953 og 1006 ovf. - Cf. nr. 1107

După varianta originală şi integral Este inclusă şi povestea inedită "lumânarea de seu", 1820. [Rumænsk eventyrudgave, nyoversat af Nicolae Matei: Eventyr og historier 1830-55]. Traducere din limba daneză şi note de Nicolae Matei. Cuvânt înainte de Crenguţa Marieta Timoc. Note biografice de Nicolae Matei. Ilustraţii Vilhelm Pedersen şi Lorenz Frølich. Editoa Risoprit. Cluj-Napoca. 2013. 822 s.

Lumânarea de seu = Tællelyset.
Năluca, o povestire polulară depe insola Fyn = Dødningen.
Amnarul = Fyrtøjet
Claus cel mic şi Claus cel mare = Lille Claus og store Claus.
Prinţesa pe bobul de mazăre = Prinsessen på Ærten.
Florile micuţei Ida = Den lille Idas blomster.
Degeţica = Tommelise
Neobrăzatul de băiat = De uartige dreng.
Tovarăşul de drum = Rejsekammeraten.
Mica sirenă = Den lille havfrue.
Hainele cele noi ale împăratului = Kejserens nye Klæder.
Floarea de bănut = Gåseurten.
Dărzul soldăţel de cositor = Den standhaftige Tinsoldat.
Lebădoii sălbatici = De vilde svaner.
Grădina Paradisului = Paradisets Have.
Cufărul zburător = Den flyvende Kuffert.
Berzele = Storkene.
Ole-închide-ochi = Ole Lukøie.
Elful cel bun al rozei = Rosenalfen.
Porcarul = Svinedrengen.
Hrişca = Boghveden.
Îngerul = Engelen.
Privighetoarea = Nattergalen.
Indragostitii = Kjærestefolkene.
Bobocul de rata cel urat = Den grimme Ælling.
Molidul = Grantræet.
Crăiasa zăpezilor = Sneedronningen.
Dealul ielelor = Elverhøi.
Pantofii roşii = De røde Sko.
Băieţii săltăreţi = Springfyrene.
Păstoriţa şi hornarul = Hyrdinden og Skorstensfejren.
Holger Danske.
Bătrâna lampă de stradă = Den gamle Gadeløgte.
Familiile vecine = Nabofamilierne.
Acul de stopat = Stoppenaalen.
Micul Tuk = Lille Tuk.
Umbra = Skyggen.
Casa cea veche = Det gamle Huus.
Picătura de apă = Vanddraaben.
Fetiţa cu chibriturile = Den lille Pige med Svovlstikkerne.
Familia fericită = Den lykkelige Familie.
Povestea unei mame = Historien om en Moder.
Gulerul de cămaşă = Flipperne .
Maica soc = Hyldemoer.
Galoşii Fericirii = Lykkens Kalosker (1850-variant).
Clopotul = Klokken.
Planta de in = Hørren.
Povestirea anului = Aarets Historie.
Cea mai frumoasă roză din lume = Aarets deiligste Historie.
Un tablou de pe meterezele Castelului = Et Billede fra Castelsvolden.
La Ziua de apoi = Paa den yderste Dag.
Este foarte adevărat! = Det er ganske vist!.
Cuibul de lebădă = Svanereden.
Un umor sănătos = Et godt Humeur.
Inimă îndurerată = Hjertesorg.
"Fiecare la colul său!" = Alt paa sin rette Plads!
Larul familial al mezelarului = Nissen hos Spekhøkeren.
Peste secole = Om Aartusinder.
Sub salcie = Under Piletræet.
"Este o deosebire" = Der er Forskjel!
Cinci boabe dintr-o păstaie = Fem fra en Ærtebælg.
O petalăa din rai = Et Blad fra Himlen.
Vechea piatră de mormănt = Den gamle Gravsteen.
Hans-nătângul = Klods-Hans.
De la o fereastră din Vartou = Fra et Vindue i Vartou.
Ib i micu a Christine = Ib og lille Christine .
Ultima perlă = Den sidste Perle.
"Ea nu era bună de nimic" = Hun duede ikke!
Două fecioare = To Jomfruer.
La marginea mării = Ved det yderste Hav.
Purcelul-puşculiţă = Pengegrisen.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2014/31)