Gå til resultaterne: 1-50 51-100 101-150 151-172
Søgningen gav 172 resultater. Nummer 1-50:
Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung
Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung er Andersens første offentliggjorte selvbiografi. Den blev oversat til engelsk af Mary Howitt: The True Story of My Life . Denne oversættelse udkom sommeren 1847 under Andersens besøg i England, og samme år i en amerikansk piratudgave i Boston.
Brudstykker af Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung blev trykt i dansk oversættelse i Flyveposten d. 15., 16., 18., 19., 22. og 27. februar, hhv. nr. 38, 39, 41, 42, 44 og 49.
Sprog: tysk
Genre: Biografiske arbejder
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se v�rkregistret Bibliografi-ID: 5699
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]
Contes d'Andersen.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, E5, Ek7, Ek8, E9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22 ,Ek23, Ek25, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44, Ek49.
I indholdsfortegnelsen står der ved ek9: L'empereur (kejserens), men i selve teksten er det grand duc (storhertug) Se AIA 1952. Ændringen skyldes, at oversættelsen udkom kun 4 år efter Napoleon IIIs statskup.
(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-4-a)
Sprog: fransk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 17366
[Informationer opdateret d. 13.1.2014]
Christian Wohlgemuth oder der innere Beruf
Christian Wohlgemuth oder der innere Beruf. Af Caroline von Göhren (= Caroline von Zöllner). Leipzig 1857. Det er for så vidt rigtigt – som HCA selv udtrykker det – at han syntes at læse sin egen livshistorie i denne lille bog på 130 oktavsider), men der er også forskelle. Det er helt evident, at forfatterinden har læst ”Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung” Den mest betydningsfulde lighed er den, at såvel HCA som CW sprængte de rammer, som deres omgivelser havde udstukket for deres liv efter barndommen. For dem begge lykkedes det at realisere en drøm om at blive selvstændig forfatter/digter, for HCAs vedkommende fortrinsvis ved egen kraft, for CWs vedkommende fortrinsvis ved tilfældighedernes spil og omgivelsernes hjælp. Såvel HCA som CW er skildret som sønner af fattigfolk, i begges tilfælde som søn af en lappeskomager og en mor, der virkede som vaskekone (HCA) eller sypige (CW). CW var imidlertid 1 ud af en søskendeflok på opr. 5, som dog ved en epidemi reduceres til 2, nemlig CW og søsteren Dorchen (Dora), hvis liv imidlertid ikke kan sammenlignes med det liv, som blev HCA.s halvsøster Karen Marie til del. Til forskel fra MEEuD og MLE førte skomagerfamilien ikke nogen isoleret tilværelse. Den havde en stadig og livlig kontakt med en nabofamilie, en velstående tømrermester, dennes kone og 3 sønner og 1 datter. Sidstnævnte døde dog som offer for den ovennævnte epidemi. De to familier foretog som regel en fælles skovtur en søndag i maj. Under en sådan fælles skovtur støder en lidt ældre præstesøn fra de to håndværkerfamiliers naboskab til selskabet. Denne bliver budt på kaffe og tilbyder til gengæld at underholde børnene og deres forældre med et eventyr, kaldet ”Der Rangstreit im Walde”. Efterfølgende udspørger han børnene om, hvilket af de i eventyret optrædende træer, de synes bedst om. Da turen tilsidst kommer til CW vælger han – til forskel fra de andre børn – ikke noget bestemt træ, men skovens træer som helhed og priser dem for deres evne til at overleve et stormfuldt uvejr og derpå forskønne naturen. Præstesønnen roser CW for hans fantasi og spår ham et fremtid som digter.
År hengår, og CW kommer lejlighedsvis på et greveligt slot uden for byen, og under et af disse besøg opdager han – mens han venter på, at en af tømrermesterens sønner skal dukke op - et eksemplar af ”Eines Dichters Bazar” af Andersen (sic) og bliver fuldstændig opslugt at dette værk. Senere bliver han også bekendt med såvel brødrene Grimms som A.s ”Märchen”, samt A.s digte og dramatiske værker, sidstnævnte i al hemmelighed og via tømrersønnen Karls hjælp udlånt fra en lærd hr. Hohfelds privatbibliotek. Hr. Hohfeld bliver derefter CW.s første velgører, sørger bl.a. for at han får en ordentlig skolegang, først i byens højere borgerskole, siden i et gymnasium. Efter endt studentereksamen drager CW – stadig på hr. Hohfelds foranledning – videre til universitetet i Heidelberg, hvor gode mennesker giver ham ”Freitische” flere gange om ugen og han finder et billigt tagværelse, hvor månen fortæller ham historier, jfr. HCAs ”Billedbog uden Billeder”. Pengene til et egentligt universitetsstudium har han imidlertid ikke, og han er på nippet til lade sig uddanne til lærer på et af de netop oprettede seminarier, med henblik på et senere virke i den tids folkeskole. Tilfældigt bliver en medstudent i Heidelberg opmærksom på CW.s nød og fortæller det videre til en anden student, som viser sig at være en søn af det grevepar, hvor CW i sin barndom var blevet bekendt med Andersens værker. Grevesønnen tilbyder CW at blive hans manuduktør, og uden at gå videre i detaillen ender romanen med, at CW får opført sit første dramatiske arbejde på Heidelbergs teater. CW havde ikke mod til at overvære premieren på stykket (jfr. HCA og ”Kjærlighed paa Nicolai Taarn”), men grevesønnen kan ved sin hjemkomst fra teatret berette om stykkets succes.
Sprog: tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 18693
[Informationer opdateret d. 19.6.2013]
A Californian in Iceland.
En amerikaners besøg hos H.C. Andersen. Under John Ross Brownes besøg hos H.C. Andersen forærede digteren ham dette træsnit, lavet efter et fotografi fra samme år. Fyens Stiftstidende, 30.7.1980.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1958/69)
Sprog: engelsk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1999-2006 Bibliografi-ID: 12344
[Informationer opdateret d. 10.8.2017]
H. C. Andersen
Oprindelig offentliggjort i Politiken 2. apr. 1905 (signeret: August Strindberg, elev av H. C. Andersen).
August Strindberg H. C. Andersen. Till Andersen-jubileet 2 april 1905. I Sverige säga vi inte ens H. C., vi säga Andersen rätt och slätt, ty vi känna endast en Andersen, och det är Andersen. Det är vår och våra föräldrars, vår barndoms, vår mannaålders och vår ålderdoms. När jag som barn fick fatt i en julkalender, hoppade jag alltid över verserna, ty de föreföllo mig så konstlade och prosaiska. Då så Andersens sagor föllo mig i händerna, frågade jag en äldre sakkunnig, om inte detta var poesi. “Nej, det är prosa!” svarade den vise mannen. - “Är detta prosa?” Så minnes jag det lilla kvartformatet med frakturstilen, jag kommer ihåg träsnitten, pilträdet som hörde till “Elddonet”, “Bollen och snurran”, “Tennsoldaten”, “John Blund” (Ole Luikø je), “Snödrottningen” och alla de andra. Och när jag läste och hade läst, blev livet mig så surt. Detta förfärliga vardagsliv med dess småaktighet och orättfärdighet, detta trista enformiga liv i en barnkammare, där vi plantor stodo för tätt och trängdes, kivades om maten och gunsten, blev mig outhärdligt, ty jag hade i Andersens sagovärld fått visshet om tillvaron i en annan värld, en guldålder, i vilken det fanns rättvisa och barmhärtighet, i vilken föräldrarna verkligen smekte sina barn och inte b a r a drogo dem i håret, i vilken något för mig absolut okänt kastade ett rosenskimmer även över fattigdomen och förödmjukelsen, det skimmer som med ett nu oanvändbart ord kallas: kärleken. Också om Orfeus erinrade han, denna skald, som sjöng på prosa, så att ej blott djuren, växterna och stenarna lyssnade och rördes, utan så att leksakerna fingo liv, tomtar och troll blevo verkliga, skolböckerna, dessa fasans ting, blevo poetiska, ja han gav hela Danmarks geografi på fyra sidor! Det var en häxmästare! Så skildes våra vägar. Men vid tjugufem års ålder skulle jag en dag åt en förläggare översätta “Andsersens sista sagor”. Jag märkte nog att tiden gått fram över både honom och mig. Utilismen och nationalekonomien hade då sin tid, och det var inget ont i det, men Pegasus hade blivit spänd för plogen. Dessa sagor vore litet prosaiska, men en av dem var rolig; den hette “Den stora sjöormen”och handlade om telegrafkabeln i Atlanten och om fiskarnas grubblande över denna nya fisk, “som det inte var något slut på”. Det var bra påhittat, och det minns jag ännu. Då jag blev trettio år, skulle min vän Carl Larsson illustrera Andersen, och då förnyade jag bekantskapen, men då hade jag den glädjen att kunna sätta boken i händerna på m i n a barn. Och som de voro barn av sin tid, så frågade de mig, om “det var sant allt det där”. Jag minns inte vad jag svarade! Det var nämligen omkring 1880, då alla gamla sanningar vore satta under diskussion. Jag blev fyrtio år och upptäckte Andersens romaner, på tyska. Jag förundrade mig över den orättfärdighet, varmed man behandlat Andersens romaner. “Bara en spelman” är ju en stor saga, och en av de bästa, och att en roman är poetisk, kan inte längre anses som ett fel! Jag blev femtio år och kom till danska kusten. Cavling kommer ihåg det. Jag bodde i ett lusthus medrankor på väggen; jag strövade omkring i bokskogen och simmade i Öresund, och så lånade jag på lånbiblioteket Andersens Eventyr. Nu ska vi se, om de ha hållit sig! De hade hållit sig! - Elddonet gav ännu gnistor, pilträdet grönskade, tennsoldaten skyldrade gevär, fastän han varit i beröring med rännstenen, och detta år 1900, sedan utilismen och nationalekonomien rullat fram med sina ångvältar. Det var en stark karl! Om lördag fyller min yngsta dotter fyra år, och då skall hon få Andersens sagor, på danska, i vart fall för att hon må titta på bilderna. Kanske hon också kan läsa sagorna, fast jag inte vet det; hon är ju ett underbarn, och hennes mormor var danska, från Odense. Andersen håller sig, och Anbdersen följer mig! Politiken frågar slutligen vad jag har Andersen att tacka för. Jag svarar: Läs mina enkla S a g o r av 1903, och se själv var jag har gått i lära! Många lärare har jag haft: Schiller och Goethe, Victor Hugo och Dickens, Zola och Peladan, men jag vill lika fullt underteckna denna intervju med August Strindberg,
Elev av H. C. Andersen.
(Politiken 2 april 1905, omtryck i Samlade skrifter, femtiofjärde delen: Efterslåtter, 1920) = aaj267
(Bibliografisk kilde: HCAH 2004/121)
Sprog: svensk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:398 Bibliografi-ID: 1823
[Informationer opdateret d. 20.2.2012]
H. C. Andersen og 'Den lille Hedelærke'
En fortælling, skrevet over en sandfærdig, romantisk Historie fra HCA's sidste år!
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:895 Bibliografi-ID: 2406
[Informationer opdateret d. 30.11.2011]
Andersens saga om Sverige. På midsommarfest vid Siljan.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 13734
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]
En god H.C. Andersen-Idé.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 18531
[Informationer opdateret d. 22.5.2013]
Gaven fra Japan til H.C. Anderen-Museet.
(Bibliografisk kilde: HCAH A-626)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 17457
[Informationer opdateret d. 20.8.2012]
Udkast til H.C. Andersen-Monument paa Den fri.
Dansk Akkumulator- & Elektromotorfabrik i Odense fylder 50 år i 1955, og i den anledning har fabrikens bestyrelse besluttet at skænke Odense et bronzereief med motiv fra De vildeSvaner. Social-Demokraten, 14.6.1954.
De vilde svaner i Andersens eventyrhave. Kristeligt Dagblad, 4.4.1955.
Omtumlede vilde svaner. I: "Spørg om Odense". Fyens Stiftstidende, 15.5.2017.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 17216
[Informationer opdateret d. 14.6.2017]
Eftersøgte og smukke Bøger
[Michael Rosing, Digter og pindar-Oversætter blev 1863 konstitueret som adjunkt ved Sorø lærde skole. Samme år ægt3de han Agnes Dunlop, der var ddatter af plantageejer på St. Croix John Balthazar Dunlop]
Frøken Agnes Dunlop:
Ved Slagelse, den gamle Skole-Stad,
Just, som vi begge to paa Vognen sad,
Faldt disse Blade bunden i Bouquet,
Bragt fra min Haves bedste Blomster-Plet,
ned til Dem - og nu her hvor nydeligt!
Fortællingen derom er straks et Digt.
fra H.C. Andersen.
kataloget s. 4: Improviseret vers skrevet i bogen
Missis seer til Lovdi hen,
Han kjæmmet var og vasket,
Hun siger "Var han en Ungersvend,
Til Gretnagreen vi trasket!"
Missis sidder saa luunt og godt,
klapper Lovdis Manke,
Hen er for hende som Æblekompot,
Han er hendes stadige Tanke.
Missis kjører i Sharabank,
Og det har der gjort saa mange,
Hun kysser paa Lovdis Pusselank,
Og taber Shawlet to Gange.
Missis og Lovdi sættes paa Vers,
De sidde til Verdens Ende,
ingen maa komme de to paatvers.
Han gøer og hun vil skjende.
H.C. A.
Basnæs Juni 1862.
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 19893
[Informationer opdateret d. 4.1.2016]
Blixtrar den ene, så Oscar II. Hovfotograferne och gamle kungen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 18696
[Informationer opdateret d. 18.6.2013]
Den første Aften
I et brev til Henriette Hanck, dateret oktober 1839, kaldte HCA denne og den senere 10. Aften for "de genialeste". Man kender teksten fra et brev til Henriette Hanck 10. december (se H. C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck 1830-1846 (1941[-46], Anderseniana 1945), s. 405) og fra et manuskript til Billedbog uden Billeder , der blev fundet i Paris i 1920. Manuskriptet ejes af H.C. Andersens Hus (Odense Bys Museer) og er gengivet på tryk i Morten Borups noter til Dansk Sprog- og Litteraturselskabs udgivelse af Romaner og Rejseskildringer bd. 4, Gyldendal 1943, s. 281f.
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se v�rkregistret Bibliografi-ID: 10630
[Informationer opdateret d. 18.2.2004]
Det er ganske vist.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1945/43)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 19670
[Informationer opdateret d. 19.11.2014]
En Billedtekst, der blev til et verdensberømt Eventyr: Litterær Hundredaarsdag.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 16535
[Informationer opdateret d. 12.1.2017]
Et H. C. Andersen-stambogsblad.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1999-2006:1741 Bibliografi-ID: 12746
[Informationer opdateret d. 22.4.2013]
Det gamle rugbrødsbageri står som i H.C. Andersens tid.
Endelig en H.C. Andersen film (med Bodil Ipsen, Ib Schønberg og Preben Lerdorff Rye) / At long last a H.C. Andersen film. Odense Gæsten, 17. august 1950.
Planer om dansk H.C. Andersen-film. Mogens Lorentzen udarbejder manuskript til Palladium efter Preben Lerdorff-Ryes idé. Bodil Ipsen skal iscenesætte. Politiken, 28.5.1950.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk, engelsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 20344
[Informationer opdateret d. 24.5.2017]
'Pulterkammeret' fik dog sin betydning.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 18697
[Informationer opdateret d. 18.6.2013]
Moster.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 19991
[Informationer opdateret d. 5.4.2016]
En nulevende, der traf H.C. Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 16517
[Informationer opdateret d. 18.4.2013]
Han har siddet paa H.C. Andersens knæ.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 19988
[Informationer opdateret d. 8.6.2017]
Derfor blev H.C. Andersens eventyr forbudt for børn.
Den grimme ælling: Der er kun smukke ællinger i Illinois.
Den standhaftige tinsoldat: Det er uegnet læsning, at en etbenet soldat har en chance over for en princesse, blot fordi han har uniform paa.
Den lille pige med svovlstikkerne: bør udelukkes på grund af brandfaren.
Hvad fatter gør: det er en englænder, der optræder som hovedperson - med Marshallplanen som baggrund, kan vi ikke give børnene indtryk af britisk imperialisme.
Ekstrabladet, 5. februar 1954.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 18790
[Informationer opdateret d. 1.7.2013]
Den gamle mand - og den lille pige.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 20154
[Informationer opdateret d. 10.11.2016]
H.C. Andersen-minnet.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 15301
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]
H.C. Andersens barnekæreste.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 18354
[Informationer opdateret d. 28.5.2013]
Journalisten H.C. Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 20188
[Informationer opdateret d. 30.11.2016]
Journalist H.C. Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 18775
[Informationer opdateret d. 26.6.2013]
Den hundbitne H.C. Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 15294
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]
Geniet från Odense.
"Sagoskalden omigen", opfølgende artikel m boganmeldelser, Sydsvenska Dagbladet, 11.7.1955. Frank Jæger: Piletræet, på H.C. Andersens 150 års dag den 2. april 1955. Sydsvenska Dagbladet Snällposten, Malmø, 2.4.1955.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 15286
[Informationer opdateret d. 17.11.2016]
Norske barn til Odense på H.C. Andersen-premier.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: norsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 15349
[Informationer opdateret d. 5.11.2012]
Takk, hr. Andersen.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: norsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 15355
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]
Hvem oppdaget Skagen? Var det H.C. Andersen?
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: norsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 18931
[Informationer opdateret d. 12.8.2013]
'Mit Livs Eventyr' om katafalk.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk, svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 18409
[Informationer opdateret d. 31.3.2016]
Foreningen af 1860
(Bibliografisk kilde: HCAH 1961/22, 1978/129)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 11804
[Informationer opdateret d. 11.12.2014]
H.C. Andersens Hus har haft nyt rekord-besøg.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 17912
[Informationer opdateret d. 4.12.2012]
Krinoline-kjolerne fyldte for meget.
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 19961
[Informationer opdateret d. 17.3.2016]
Erik Mørk og H.C. Andersen
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 13649
[Informationer opdateret d. 9.5.2011]
Jenny Linds oldebarn på besøg i København.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 18646
[Informationer opdateret d. 10.6.2013]
Marlie Brande fortæller foran en rund fødselsdag om sit arbejde.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 18446
[Informationer opdateret d. 3.5.2013]
Tolv med Posten.
(Bibliografisk kilde: HCAH bog: 1962/27 + anm.)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 18759
[Informationer opdateret d. 24.6.2013]
Tolv udvalgte eventyr.
(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/37)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 19131
[Informationer opdateret d. 25.9.2013]
H.C. Andersen og Lerchenborg.
Hun fører slægtens traditioner videre. I dag, fredag den 6. juli, er det lige 100 år siden, H.C. Andersen første gang var gæst på Lerchenborg. Nu står oldebarnet af eventyrdigterens vært, Chr. Lerche, den unge komtesse Louise Lerche som leder af det H.C. Andersen Museum, der for nogle år siden indrettedes i slottes ene fløj. Berlingske Tidende, 1. juli 1961 og 6. juli 1962; Sigrid Tang, Aftenposten, 12.11.1959. NordSjællands Posten, 29. juni 1961.
Hvordan man frembringer aand og kultur til eksport. H.C. Andersen-mindestue aabnet paa Lerchenborg. Information, 7.7.1962.
Dals responsum, juni 1962 (privattryk).
(Bibliografisk kilde: Dal)
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 16564
[Informationer opdateret d. 22.8.2013]
Danmarks dag i sherrys vinland.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 18107
[Informationer opdateret d. 19.12.2012]
Museumsarbejde er noget, man helst skal vokse ind i -
I Lokal Bladet, 16.6.1976 er der et foto af museet, som det så ud [Museumshistorie]:
Dette lille hus var engang en købmandsforretning. Den tilhørte Fru Karen Marie Rasmussen, den sortklædte dame til venstre, og da hun måtte, da hun som 34-årig blev enke i 1901 sørge for sig selv og sine 8 børn. Forretningen lå på hjørnet af hans Jensens Stræde og Bangs Boder, hvor der senere indrettedes museum for H.C. Andersen.
Fru Rasmussen solgte sit hus til formålet og blev siden museets kustode. Nogle år før sin død i 1946 afløstes hun af sin netop afdøde datter, som kigger ud ad et vindue lidt til højre i billedet, dengang 5-6 år gammel. da hun for ikke så længe siden skulle på plejehjem, måtte en del af hendes ejendele fordeles mellem de yngre medlemmer af familien. ... For at komplettere beretningen om familiens tilknytning til stedet, kan det nævnes at museets nuværende kustode, fru Grethe Nielsen , er Aksla Göranssons niece og dermed kusine til billedets nuværende ejermand, hvis mor også er født på stedet.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 20444
[Informationer opdateret d. 10.8.2017]
Eventyrdigterens dag.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 16479
[Informationer opdateret d. 28.8.2013]
Der er så meget, jeg vil nå endnu.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 17122
[Informationer opdateret d. 9.12.2013]
H.C. Andersens Hus har uforandret besøgstal.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 17915
[Informationer opdateret d. 4.12.2012]
Jul med H. C. Andersen for hundrede år siden
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:2055 Bibliografi-ID: 3736
[Informationer opdateret d. 24.11.2015]
Litteratur og videnskab
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:2078 Bibliografi-ID: 3763
[Informationer opdateret d. 8.12.2014]
H.C. Andersen i Dagebøl.
(Bibliografisk kilde: HCAH)
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser Bibliografi-ID: 19999
[Informationer opdateret d. 7.4.2016]
Gå til resultaterne: 1-50 51-100 101-150 151-172